Europa spiller på følelserne i kampen mod irregulær migration

Det danske bidrag til militære pigtrådshegn i Litauen har de seneste måneder skabt fornyet debat om hegn og mure ved EU’s ydre grænse. Men Europas grænseindsatser i dag handler i stigende grad også om via informationskampagner at påvirke migranter og flygtninges drømme om et bedre liv i Vesten. For nyligt har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye annonceret en ny fælleseuropæisk indsats for at oplyse migranter om de farefulde ruter mod Europa og derved bekæmpe smuglerindustrien.

Informationskampagner er ikke et nyt redskab i EU’s migrationskontrol. I de senere år har EU’s kampagner oplyst mere end 500.000 mennesker i Afrikas Sahel-region om risici ved irregulær migration.  Kampagner langt fra EU’s ydre grænse i Vestafrika har fællestræk med såkaldt motiverende samtaler med afviste asylansøgere i Danmark. Begge tiltag har som mål at fremkalde bestemte følelsesmæssige reaktioner, der skal få uønskede migranter og flygtninge til at rejse hjem eller til at blive i hjemlandet. Kampagnerne bygger på en antagelse, om at den relevante information kan være med til stoppe migration og redde liv. Vores forskning i informationskampagner i Senegal og i de danske myndigheders motiverende samtaler med afviste asylansøgere viser, at den antagelse er tvivlsom.

Skræmmekampagner i Senegal

To minibusser ruller ind i en lille senegalesisk landsby af lerklinede huse. Glade børn flokkes om teamet fra FN’s Migrationsorganisation (IOM), der med midler fra den Italienske stat er kommet til byen for at lancere en informationskampagne rettet mod ’potentielle migranter’ og deres familier. På få timer etablerer IOM’s udsendte en udendørs biograf i landsbyen, og så snart mørket falder på begynder showet.

En ung rapmusiker tager mikrofonen. Han er selv kommet tilbage fra et fejlslagent forsøg på at komme til Europa og opfordrer nu de unge til at blive hjemme og være med til at skabe udvikling i stedet for at tage på de farefulde ruter til Europa. Derefter vises en række fiktions- og dokumentarfilm, der ved hjælp af voldsomme billeder knytter migration sammen med lidelse, knuste drømme og livsfare. Mange i publikum reagerer med chok ved synet af døde migranters kroppe i ørkenen og i Middelhavet. I den afsluttende debat siger flere, at de er glade for, at IOM er kommet for at advare dem. Andre spørger, hvad organisationen konkret kan gøre for at ændre på de vilkår, der får landsbyens unge til at tage af sted? Andre igen vil gerne høre om lovlige og sikre rejsemuligheder. Disse spørgsmål forbliver ubesvarede.

Udskamning i Danmark

5.000 km nordpå i Udrejsecenter Sjælsmark forsøger en dansk politi-medarbejder at overbevise en ung kvinde uden lovligt ophold, om at hun skal forlade sin mand og deres lille barn og rejse hjem til Afghanistan. Kvinden forklarer, at hun ikke kan rejse hjem, fordi hun så vil blive adskilt fra sit lille barn. ”Hvorfor har du fået et barn i Danmark, når du ikke har lovligt ophold?” spørger politi-medarbejderen. Kvinden fortæller, at hun brød sammen og blev indlagt, da hun hørte, at adskillige familiemedlemmer var blevet dræbt i et angreb på hendes landsby, og at hun først opdagede sin graviditet, da det var for sent at gøre noget. Samtalen går i stå og afsluttes.

Mødet er en del af de månedlige ’motiverende samtaler’ med afviste asylansøgere, som de danske myndigheder gennemfører for at få mennesker uden lovligt ophold til at efterleve deres udrejseordre. Ligesom kampagnerne i Senegal er disse samtaler i høj grad udtryk for en manglende forståelse af de problemer, der ledte til den enkeltes migrations- eller flugtforsøg eller ønsket om at blive i Danmark. Myndighederne fremstiller hjemlandet som et sikkert sted, hvor et normalt liv venter. Men i stedet for at acceptere budskabet om, at problemerne derhjemme er illusoriske og skamme sig over deres valg om at flygte eller migrere, reagerer flygtninge og migranter oftest med vrede, frustration, tristhed og modløshed.

Forskning i effekterne af både informationskampagner og motiverende samtaler er mangelfuld. Så vi ved reelt meget lidt om, om de rent faktisk får folk til at blive væk fra Europa. Vores og andres forskning tyder dog på, at tiltagene nok påvirker målgruppen følelsesmæssigt, men at det ikke holder dem væk fra Europa og Danmark.