Ericssons udeluk­kelse fra det kinesiske marked er en vigtig lektion for danske virksom­heder

Mange vestlige erhvervsledere har længe set deres konkurrenceposition i Kina som lig med styrken af deres internationale position. På den baggrund var det virkelig dårlige nyheder for den svenske telegigant Ericsson, da virksomheden i efteråret blev fuldstændigt forbigået i Kinas seneste budrunde for udrulning af 5G-netværk. Nu oplever Ericsson et kraftigt faldende salg i Kina og må lukke udviklingsprojekter og fyre hundredvis af medarbejdere.

Den kinesiske udelukkelse af Ericsson kom efter Sveriges beslutning om at forbyde kinesiske teleselskaber at levere udstyr til Sveriges 5G-mobilnetværk. Dermed fulgte Sverige en række andre lande, inklusive USA, som også har forbudt kinesisk teleudstyr. Forbuddene er endnu et skridt i Vestens afkobling fra Kina.

Ericsson havde været bundet op på en forestilling om, at succes i Kina var en forudsætning for succes overhovedet. Men virksomhedens Kina-drøm kan meget vel have været et fatamorgana. Ericsson står foran en lysere global fremtid end forventet. Det er der en række grunde til, og mange af dem kan også gælde andre brancher.

USA blev Ericssons Kina

For det første kan man diskutere Kinas reelle betydning for europæiske televirksomheder. Ericssons indtægter fra Kina toppede i 2001, og herefter udgjorde det kinesiske marked aldrig mere end 10% af Ericssons samlede indtægter. Til gengæld tog USA fart i 2010 som Ericssons største marked, efter at Ericsson var med til at udrulle 4G. Ericssons gunstige position i USA blev yderligere slået fast ovenpå USAs anbefaling i 2012 om, at Huawei skulle holdes ude af amerikanske mobilnetværk. Andre store økonomier - herunder Japan, Indien, Storbritannien og Frankrig – fulgte trop og enten blokerer Huawei eller udfaser kinesisk netværksudstyr.

Resultatet har været, at Ericssons globale markedsandel vokser, mens Huaweis andel, efter godt et årti med vækst, falder. Uden for Kina har Ericsson nu 39 procent af indtægterne, oppe fra 33 procent i 2017.
USA har udviklet sig til at blive det marked, som Ericsson håbede, Kina skulle være. Samtidig har Ericsson og Nokia fastholdt deres globale førerpositioner bortset fra i Asia-Pacific. Det var også tilfældet før Vestens afkobling fra Kina begyndte.

Langsigtet udviklingsstrategi

For det andet har Ericsson altid været konkurrencedygtig i forhold til Kinas teleselskaber. I modsætning til Huaweis brede udviklingsstrategi har Ericsson været langt mere selektiv omkring R&D. Det har givet Ericsson en væsentlig konkurrencefordel. Nok har Huawei samlet et større antal 5G-patenter, men Ericsson, Nokia og andre har til gengæld patenter af høj kvalitet, som giver større licensindtægter.

For det tredje er det uklart, i hvor høj grad Kina stadig er et vigtigt marked for at udvikle nye teknologier til andre dele af verden. Kina er attraktivt for forskning og udvikling, fordi produktionen også foregår der. Men der er samtidig en betydelig lækage af intellektuel ejendomsret til kinesiske konkurrenter, og lønningerne til programmører og dataforskere er nu på et højere niveau i Kina end i resten af Østasien. Fordelene ved at forske og udvikle i Kina er altså ikke så entydige i dag.

Endelig har Kina ikke længere den samme betydning for Ericssons globale produktion. Takket være blandt andet automatisering har Ericsson nu fabrikker i USA, Polen, Estland, Brasilien, Indien og Malaysia. Med udsigt til geopolitisk pres besluttede Ericsson at flytte sig just-in-case hellere end just-in-time.  

Mangfoldigt globalt marked

Kina vil sandsynligvis forblive det største nationale marked for teleinfrastruktur. På den baggrund er det naturligvis ikke ideelt for Ericsson, at man nu er udelukket fra Kinas 5G-marked. Men ligesom Huawei voksede til en førende global telekommunikationsvirksomhed med meget begrænset adgang til det amerikanske marked, kan europæisk telekommunikation stadig trives uden væsentlige ejerandele i Kina.

Ericssons erfaringer peger på en vigtig lektie: det globale marked er stort og mangfoldigt. Danmarks multinationale virksomheder kan meget vel snart gøre sig samme erfaring. Vestas markedsandele i Kina er allerede nede på nogle få procent, og i takt med at USA, Indien og andre store markeder kræver lokal produktion, vil der opstå et pres for at flytte dele af produktionen ud af Kina. For nylig gik salget af Maersk Container Industry til en kinesisk køber i vasken, blandt andet efter at USA og Tyskland havde udtrykt bekymring om national sikkerhed og begrænsning af fri konkurrence.

Ikke alle brancher vil gøre sig samme erfaring. Men Ericssons historie er lærerig for multinationale virksomheder, der står over for den dobbelte udfordring med Kinas markedsrestriktioner og et stadig mere intensivt geopolitiske pres.