Administrativ medarbejder

Som administrativ medarbejder understøtter du DIIS’ forskningsenheder.
Ledige stillinger på DIIS
Foto: Inge Lynggaard Hansen

Vores administrative stillinger er inden for områderne HR, ledelsesbetjening, økonomi, kommunikation, konference, bibliotek samt service og IT. Vores administrative medarbejdere varetager ofte et bredt felt af opgaver og har stort fagligt ansvar. Læs mere om at arbejde på DIIS.

Ledelsessekretariatet

Ledelsessekretariatet understøtter DIIS’ bestyrelse, direktør, enhedsledere og forskellige fora med strategiske beslutninger og interne processer.

HR

Afdelingen varetager instituttets opgaver relateret til personale og tilstræber at skabe gode rammer for DIIS’ arbejde og trivsel på arbejdspladsen.

Økonomi

Økonomi er ansvarlig for budget, regnskab, indkøb og økonomiprojekter. Afdelingen sørger for sikker drift af økonomiområdet og bidrager til at sikre, at DIIS er en omkostningseffektiv organisation.

Kommunikation

Kommunikation har det overordnede ansvar for DIIS’ interne og eksterne kommunikation, DIIS’ bibliotek, reception og konferencer. Afdelingen bidrager til at styrke forskningskommunikationen og formidle DIIS’ forskningsresultater til mange forskellige målgrupper.

Bibliotek

Biblioteket betjener i det daglige både vores egne forskere samt eksterne lånere.

Konference             

Konferencesektionen sørger for professionel afvikling af DIIS’ mange offentligt tilgængelige seminarer og webinarer.

IT og Intern Service

IT sørger for, at DIIS har moderne, fleksible og sikre IT-løsninger, der understøtter medarbejdernes arbejde. Intern Service er ansvarlig for DIIS’ fysiske rammer samt daglig servicering og drift.