DIIS forsker i sikkerhed, konflikter og social utilfredshed i Mellemøsten. Herunder sekteriske og regionale konflikter, modstandskamp, landenes indbyrdes rivalisering og migration.
Knap fem millioner syriske flygtninge skaber alvorlige humanitære problemer i nabolandene – særligt i Libanon, hvor både syrere og palæstinensere lever under kummerlige forhold. Det kan have konsekvenser for stabiliteten i landet, hvis ikke det internationale samfund træder til og øger støtten i takt med det voksende flygtningepres.