Ukrainekrisen har gjort det svært at samarbejde i Arktis
Ukrainekrisen har gjort det svært at samarbejde i Arktis. Rusland og NATO gennemfører separate militærøvelser i regionen – til modpartens misbilligelse og højlydte protester. Samtidig har der været flere diplomatiske spændinger.
Denne DIIS-Report, skrevet af Jon Rahbek-Clemmensen, adjunkt i Statskundskab på Syddansk Universitet, giver overblik over situationen i Arktis. Reporten viser, at selvom det regionale samarbejde er påvirket af krisen, så er konsekvenserne mindre alvorlige, end man kunne have frygtet.
Militære og diplomatiske spændinger er blevet mere almindelige i det høje nord, men hverken Rusland eller Vesten er gået så langt, som man kunne have gjort. Det økonomiske samarbejde i regionen er dog hårdt ramt. Ruslands arktiske olie- og gasinteresser spiller en vigtig rolle for Moskvas langsigtede energistrategi, men Rusland er afhængig af samarbejdet med vestlige firmaer og er derfor interesseret i at isolere Arktis fra øvrige globale spændinger. Vestens sanktioner derimod sigter efter at ramme netop disse specifikke interesser, og det kan tvinge Rusland ud i et pludseligt kursskifte.
Reporten anbefaler, at Rigsfællesskabet (Danmark, Færøerne og Grønland) forfølger en dobbelt strategi i Arktis og på den ene side fortsat følger en samarbejdsorienteret kurs. Der er f.eks. ingen grund til at flytte militære kapabiliteter nordpå indtil videre. I stedet skal man forsøge at udbygge de få områder, hvor man kan samarbejde, f.eks. indenfor kystvagtsamarbejde og diplomatiske aftaler. På den anden side bør Rigsfællesskabet lægge planer for, hvordan man vil håndtere et eventuelt russisk kursskifte, men uden at underminere den samarbejdsorienterede politik. Det er f.eks. vigtigt at overveje, hvordan Danmarks allierede kan spille en rolle i Arktis, og hvordan man vil holde kommunikationskanalerne åbne til Moskva i tilfælde af en krise.
