Tidsskriftsartikel

Hvor integreret er udviklingsbistanden i dansk udenrigspolitik?

Kortsigtede hensyn og silotænkning forhindrer konstruktiv integration

Det har i årevis heddet sig at udviklingsbistanden er en integreret del af udenrigspolitikken. Den samtidige forvaltning af de to politikområder i Udenrigsministeriet har tjent til at understrege den pointe, men en historisk gennemgang af dansk udviklingsbistand antyder at det er så som så med integrationen.

Udenrigspolitik handler om at sikre statens stabilitet og handlefrihed, om at fremme kommercielle interesser og om at udbrede danske synspunkter. Bortset fra det kommercielle element, der har været et gennemgående træk, og ganske få synspunkter, der ikke har været standard blandt internationale donorer, har udviklingsbistanden opereret uafhængigt af udenrigspolitikken.

Særligt frem til årtusindskiftet fungerede udviklingsbistanden og udenrigspolitikken som to adskilte siloer med en tiltagende professionalisering og isolering af bistanden. I de senere år er bekæmpelse af terror og begrænsning af flygtninge og migranter, der når danske kyster, blevet betydningsfulde i bistanden, men der er snarere tale om kortsigtede indenrigspolitiske markeringer end om en langsigtet udenrigspolitisk satsning på at skabe en fredelig og fremgangsrig verden.

De markante udfordringer, forandringer og uforudsigeligheder, der præger verdenen i disse år, lægger ellers op til at et lille land som Danmark må forstærke sin udenrigspolitik betragteligt for at sikre mest mulig stabilitet i omverdenen. Man har imidlertid skåret kraftigt ned på udviklingsbistanden over de sidste år hvilket ligeledes antyder at bistanden ikke ses som et væsentligt element i udenrigspolitikken.

Nedskæringerne fandt sted samtidig med at alle statslederes vedtog 2030 dagsordenen og de 17 verdensmål på FNs generalforsamling i 2015. Danmark har en oplagt langsigtet udenrigspolitisk interesse i disse mål der, hvis de opfyldes i 2030, vil bidrage markant til den stabilitet som Danmarks fremtidige velfærd afhænger af. Det er derfor oplagt at se solide investeringer i udviklingsbistanden og i opnåelsen af verdensmålene i fattige lande som et centralt instrument i Danmarks udenrigspolitik.

I en historisk analyse af dansk udviklingsbistand med udenrigspolitiske briller når Lars Engberg-Pedersen frem til at silotænkning og kortsigtede hensyn forhindrer den integration af udviklingsbistand og udenrigspolitik som må være i Danmarks langsigtede interesse.

Artiklen blev bragt i Udenrigs, november 2018, s. 64-72.

DIIS Eksperter

Lars Engberg Petersen
Bæredygtig udvikling og regeringsførelse
Enhedsleder, seniorforsker
+45 3269 8695
Udenrigs - Hvor integreret er udviklingsbistanden i dansk udenrigspolitik?
Udviklingsbistanden og udenrigspolitikken
Udenrigs, 64-72, 2018