Paradokser i USA's atomvåbenpolitik

Vi forbinder i disse år den amerikanske atompolitik med nedrustning og strategisk nytænkning. Det er der gode grunde til. Obama har opnået vigtige resultater på det atompolitiske område i sin første præsidentperiode. Han har revideret USA’s strategiske angrebspolitik, fået en ny nedrustningsaftale på plads med Rusland og arbejder videre, spås det, på endnu en række tiltag, som kan blive offentliggjort inden for få måneder. Alt er imidlertid ikke rosenrødt. Som Carina Meyn påpeger det, er USA’s atomvåbenpolitik udfordret af tre grundlæggende paradokser i disse år: det første en vedvarende koldkrigstænkning i den absolutte top af det amerikanske system; det andet er en manglende bredde i debatten om atomnedrustningens specifikke nødvendighed og logik; Og endelig har man – på trods af nedrustningsretorikken – valgt at afsætte et tocifret milliardbeløb til at producere nye atomvåben for. Alt i alt har de, der ønsker sig en anden fremtid, stadig en del tilbage at kæmpe for på det ideologiske og strategiske niveau af den amerikanske debat.