Status på Mellemøsten 10 år efter Det Arabiske Forår - blev verden bedre eller værre?

For ti år siden kunne hele verden se unge demonstranter gå på gaden i Tunis og Cairo for at fremtvinge et magtskifte. Vesten døbte begejstret udviklingen Det Arabiske Forår i et håb om, at en mere omfattende transformation af det arabiske Mellemøsten var undervejs. Her ti år efter er det på sin plads at se på, hvordan det så gik, og hvilke udfordringer regionen står overfor i dag.

På de overordnede linjer er det gået fra skidt til værre. Der er kommet mere diktatur, mere krig, mere vold og flere flygtninge, og regionen er domineret af massive spændinger og magtkampe. Ved et kig ud over regionen ser man nogle dramatiske politiske skillelinjer, der dels handler om fordeling af ressourcer og økonomi, dels afslører religiøse og etniske konflikter, generationskonflikter og kampen om at definere rettighederne for kvinder, de politiske styreformer, og hvordan det enkelte land skal positionere sig i den globale orden. 

Lars Erslev Andersen, der som forsker har beskæftiget sig indgående med Mellemøsten, giver i sin bog et solidt overblik over udviklingen, de komplicerede magtalliancer og de tendenser, der ser ud til at tegne billedet fremover.

Han indfører læserne i den sunni-sunni konflikt, der er lige så vigtig at kende som den mere velkendte sunni-shia konflikt. Han ser på USA's rolle; USA, der gerne vil neddrosle, men gang på gang bliver trukket ind i Mellemøsten samtidigt med, at Rusland og Kina spiller stadig større roller i regionen. Han ser på, hvor årtiers konflikter har efterladt palæstinenserne, den mislykkede bekæmpelse af de militante jihadister og på konsekvensen af et usikkert oliemarked.  

Fremtidsudsigterne er dystre, og håbet om forandring ligger hos de unge, men det er en langvarig proces, og de store forandringer venter ikke lige om hjørnet.