Trods lukkede grænser blev dialogen mellem de nordiske nabolande styrket under pandemiens første bølge

Paskontrol. Problemer med at komme på arbejde på tværs af grænser. Helt lukkede grænser og Coronapaskontrol. Sådan husker mange sikkert coronapandemiens første år, hvor de nordiske lande i perioder lukkede deres nationale grænser for at bremse spredningen af covid-19.

Landene i Norden fokuserede på at sikre deres egne borgere med de tiltag, som hvert enkelt land fandt nødvendige. Fælles fodslag og fælles tiltag udeblev.

Nu har en gruppe forskere fra Danmark, Finland, Norge og Sverige undersøgt samarbejdet mellem de fire nordiske lande, da den første pandemi i 100 år ramte verden. Analysen er udgivet i en ny rapport.

”De nordiske lande er særlige, fordi man er så tætte naboer med stor integration og fri bevægelighed hen over grænser. Derfor er det interessant at undersøge, hvad der sker med samarbejdet under en udefrakommende krise som corona-pandemien,” siger videnskabelig assistent på DIIS Telli Betül Karacan.

Hun har været med til at lave den nye undersøgelse.

Umulig at lukke grænser helt

Forskerne har set på perioden fra marts 2020 til marts 2021. De har lavet interviews med politikere og embedsmænd fra de fire lande, og de har læst en række officielle dokumenter omkring lovtiltag, grænselukninger og genåbninger.

Derudover har de zoomet ind på tre grænseregioner i Norden: Øresund (Danmark/Sverige), Tornedalen (Sverige/Finland) og Svinesund (Sverige/Norge). Det har de gjort ved at lave interview med forretningsmænd, grænseorganisationer, arbejdsmarkedsorganisationer og repræsentanter fra kommuner i de tre regioner.

”Det er interessant at se, at selv om hvert enkelt lande lukkede sine grænser, så var det i praksis ikke muligt i en region, som er så integreret. Der er mange, som bor i et land og arbejder i nabolandet, og de var jo nødt til at kunne komme på arbejde. Så jeg synes undersøgelsen viser os, at hermetisk lukkede grænser simpelthen ikke er muligt i en globaliseret verden,” siger Telli Betül Karacan.

Konklusionen på undersøgelsen er ikke så overraskende, at de fire lande ikke skabte en fælles retning i deres tilgang til corona. Men forskerne konkluderer også, at en sådan fælles retning formentlig ikke havde været mulig. Simpelthen fordi landene har forskellige traditioner og forskellig mulighed for, at staten kan pålægge hele landet retningslinjer.

Men på trods af manglende fælles håndtering af pandemien blev dialogen tættere og bedre særligt mellem Danmark, Norge og Finland.

Tættere dialog – undtagen med Sverige

Der blev holdt flere møder, fordi man holdt møderne online, og landene havde derfor mere præcis indsigt i hinandens overvejelser og baggrunde for at indføre eller ikke indføre restriktioner og tiltag. De embedsmænd og politikere, forskerne har interviewet, giver udtryk for, at en tættere dialog fremadrettet vil være givtig og mulig.

”Der var flere af dem, der sagde, at de har været i meget tættere kontakt med deres nordiske kollegaer. Og det har man været glad for i en krisesituation,” fortæller Telli Betül Karacan.

Sverige oplevede i modsætning til de tre andre lande i Norden at stå mere alene og i opposition. Simpelthen fordi de valgte en anden tilgang med meget begrænsede restriktioner. Det er ifølge Telli Betül Karacan også interessant og måske værd at tænke over, når næste krise rammer:

”Fordi Danmark, Norge og Finland valgte meget ensartede tilgange til pandemien, var dialogen god. Mens Sverige nærmest følte sig lidt mobbet, fordi de havde valgt en anden strategi. Det kan være vigtigt at have in mente ved fremtidige kriser: Hvordan sikrer vi god dialog, også hvis vi i Norden vælger forskellige tilgange?”