Østersøregionen står foran ustabil fremtid efter Ukraine

Rusland er i øjeblikket fuldt optaget af krigen i Ukraine, men hvad sker der på den anden side af Ukraine, hvis Rusland igen orienterer sig mod vest?

Dette arbejdspapir ser nærmere på en række af de sandsynlige scenarier, Danmark og vores nærområde kan komme til at befinde sig i på den anden side af Ukraine-krigen. En demokratisk omstilling af Rusland er usandsynlig på den mellemlange bane, og derfor er Danmark nødt til at gentænke sin strategi i forhold til vores rolle og ageren i Østersøregionen. Det handler både om vores militære indsats, men det handler i høj grad også om ikke-konventionelle former for krigsførelse.

For det første må vi fremadrettet forvente en stadig større kamp om informationsrummet, hvor Rusland vil forsøge at påvirke befolkningen via blandt andet sociale medier, men også gennem konkret infiltrering af f.eks. virksomheder og frivillige organisationer. På denne måde ønsker man at slå kiler i såvel opbakningen til Ukraine (på den korte bane), men også til vores demokratiske styreform og politiske organisering.

For det andet skal vi være opmærksomme på mulige sårbarheder omkring vores kritiske infrastruktur. Afhængigheden af russisk gas var et wake-up call, men der er andre måder, hvorpå et fjendtligt indstillet Rusland kan ramme Danmark og Østersøregionen. Sabotagen af Nord Stream-rørene var et tydeligt tegn herpå. Vi må indtænke risici mod f.eks. energiøer, vindmølle-anlæg og undersøiske rør og ledninger, der måtte befinde sig i internationalt farvand eller i dele af regionen, hvor jurisdiktionen ikke er helt tydelig. Vigtigst er dog at forstå, at målet med hybride angreb på vores infrastruktur rækker langt ud over vores konkrete energi- og datasikkerhed. Ønsket er at ramme vores befolknings modstandsdygtighed og skabe kaos.

Endelig vil vi være tvunget til at gentænke og videreudvikle vores forhold til både NATO og EU, der hver især i årene fremover vil komme til at spille en større, men også meget forskelligartet rolle, hvad angår vores sikkerhed. NATO skal så at sige ’vende hjem’ til nærområdet og indstille sig på både en tydeligere afskrækkelsesprofil, men også en værktøjskasse, der omfatter beskyttelse af infrastruktur. EU skal sætte sig i en geopolitisk stol samtidig med at stabiliseringen af hele den østlige flanke skal gennemtænkes grundigt, inden Unionen udvider i eksplosionsfart. Hvor står Danmark i denne omstilling?

Arbejdspapiret giver grundige analyser af ovenstående områder og forsøger specifikt at indregne de mulige konsekvenser for Danmark.

(Forside-illustration: Cecilie Castor)