Mikaela Engell: Rigsfællesskabet har udlevet sig selv
Mikaela Engell var indtil foråret 2022 rigsombudsmand i Nuuk, Danmarks højest rangerende embedsmand i Grønland.
Hun flyttede til Nuuk i 1984, blev lærer på Niuernermik Ilinniarfik og på tolkeuddannelsen. Hun lærte sig sproget, blev gift og fik børn. I 12 år arbejdede hun i Hjemmestyret, senest som Udenrigsdirektør fra 2001 til 2005. Dernæst fem år i Udenrigsministeriet i København som Grønlands-konsulent, og endelig 11 år som rigsombudsmand, statsministerens forlængede arm i Grønland.
Hun ledsagede kongefamilien under besøg i Grønland, rådgav statsministrene, når de kom, og rapporterede om alt væsentligt til toppen af det danske statsapparat. Få, om nogen, har tilsvarende indsigt i rigsfællesskabets komplekse mekanik.
I dag er Mikaela Engell pensionist og kan tale mere frit. Vi mødes i København, hvor hun nu bor. Det er første gang, hun deler sine egne synspunkter om rigsfællesskabet med offentligheden:
– Rigsfællesskabet er som et kabel, hvor den ene fiber efter den anden er sprunget, så kun skallen er tilbage. Rigsfællesskabet har udlevet sig selv, og det er ikke værdigt, synes jeg, for nogen af parterne, siger hun.
– Vi er holdt fast i en dødedans, hvor man fra Grønland peger på det ene problem efter det andet, og de er alle resultater af det 300-årige forhold til Danmark. Fra dansk side foreslår vi så en udredning. Vi kan snart bygge bro mellem Danmark og Grønland på alle de hyldemeter af rapporter, siger hun.
Møgsagerne er velkendte: Spiralkampagnen, hvor halvdelen af de fødedygtige kvinder i Grønland fik spiral, en del uden have givet samtykke; eksperimentbørnene, de juridisk faderløse, tvangsflytningen i Thule, lukningen af Qullissat, bortadoptionerne til Danmark og meget andet.
– Det er hele tiden reaktivt. Man lapper på et forhold, som er dysfunktionelt, og det er synd, fordi relationen mellem Danmark og Grønland er der jo, underligt nok. Det er konstruktionen, der er noget galt med. Rigsfællesskabet ligger i direkte forlængelse af kolonitiden, som ikke er så langt væk, og der er altså nogle fantomsmerter i den konstruktion, siger hun.
Den rådne fisk
I sidste uge fortalte en anden nyligt pensioneret dansk topembedsmand, ambassadør Michael Zilmer-Johns her i Sermitsiaq, hvordan han i tre årtier fra toppen af den danske udenrigstjeneste har oplevet dyb mistillid til Danmark i Nuuk og Thorshavn.
Han anbefaler, at man i Danmark nedsætter en kommission, der skal finde alternativer til rigsfællesskabet, som kan indgå i forhandlinger med Grønland og Færøerne om fremtiden. Et sidestykke til den grønlandske forfatningskommission og den tilsvarende proces på Færøerne, hvor en forfatning også ligger næsten klar.
– Jeg synes, at vi i Danmark skal tænke over, hvordan vi kunne lave en anden form for fællesskab, hvor vi starter som tre uafhængige nationer, der binder sig sammen igen, men på frivillig basis og som et tilvalg, og ikke kun fordi, det er vores historiske arv, siger Zilmer-Johns.
– Vi har et problem, fordi rigsfællesskabet, som vi kender det, ikke kan rumme grønlændernes og færingernes helt legitime ønsker om selvstændighed og en mere selvstændig international rolle. Der er udbredt utilfredshed med konstruktionen, og så er det da forkert, at vi ikke har vores egen debat i Danmark om, hvordan et alternativ kunne se ud, siger han.
Mikaela Engell er enig. – Vi mangler proaktivt at tage stilling til, hvad pokker vi vil med rigsfællesskabet. Danmark betaler fire milliarder kroner plus det løse hvert år til Grønland, men når grønlænderne spørger, hvorfor vi gør det, så siger Danmark bare, at det skal I ikke spekulere over. Så er det da klart, at grønlænderne tænker, at der må stikke noget under: hvor er den rådne fisk?, siger hun.
En chance blev forspildt, mener hun, da Danmark og Grønland forhandlede om Grønlands Selvstyre tilbage i 2008. Den grønlandske Selvstyrekommission havde lagt grunden for forhandlingerne blandt med et forslag om free association; en forestilling om et uafhængigt Grønland, ledet af grønlandske politikere efter en grønlandsk forfatning, ubegrænset af den danske grundlov, og i en ny type union med Danmark.
Sådan gik det ikke. Selvstyret blev bygget inden for rigsfællesskabets og grundlovens rammer; ikke med sigte på et nyt fællesskab mellem Danmark og et uafhængigt Grønland.
– Hvis man havde turde tænke ud over grundlovens rammer, så tror jeg faktisk, at forholdet havde været styrket i stedet for svækket, siger Mikaela Engell.
I dag deler et flertal i Grønland som bekendt visionen om statsdannelse på et eller andet tidspunkt i fremtiden. Skiftende koalitioner formulerer ligesom det færøske landsstyre kontante krav til Danmark om retten til at føre egen udenrigs- og sikkerhedspolitik, men støder også her på dansk modstand. Sikkerhedspolitikken skal ifølge dansk fortolkning af grundloven håndteres af Danmark, og grænsen for overførsel af selvbestemmelse til Nuuk og Thorshavn på dette punkt er nået, lyder det.
– Danmark har aktivt bidraget til at diversificere Grønlands kontakter ude i verden, understøttet grønlandske handelsmissioner og meget andet, men når vi taler om, hvad der så skal ske fremover, er det som om, vi er nået til stedet, hvor engle frygter at træde: Ingen har lyst til at åbne diskussionen, fordi vi er bange for, hvor det skal ende. Der findes ikke et rum, hvor man kan tale roligt og sagligt om det her, siger Mikaela Engell.
Hverdagspres
Et udkast til forfatning for et uafhængigt Grønland ventes fra forfatningskommission om få dage, men Mikaela Engell øjner ikke mange chancer for ny eftertænksomhed i Danmark:
– Der er et stort hverdagspres. Alting foregår i løb og alle de diskussioner, der kører om de her ting i Grønland, de bliver altid forstået som et angreb på Danmark, siger hun.
Hun vurderer dog, at mange danske politikere har oplevet så stærkt pres og kritik af Danmark, at de er parat til at diskutere alternativer til rigsfællesskabet.
– Ja, det tror jeg faktisk godt, vi kunne finde opbakning til. Det har jo altid været en grundforudsætning for rigsfællesskabet, at det er et frivilligt fællesskab. Vi kan godt fortsætte med den konstruktion, vi har, men den fungerer bare ikke. Den vil blive ved med at frembyde de samme problemer om og om igen, siger hun.
