Fortællingen om en tostatsløsning kvæler håbet om en fredsløsning

Fortællingen om, at det palæstinensiske folk vil få deres stat i form af den såkaldte ”tostatsløsning”, har kørt længe. Samtidig er betingelserne for en palæstinensisk stat blevet stadig mere urealistiske: For hver dag der går, bliver Vestbredden, som skulle være en del af en palæstinensisk stat, mindre. Og for hver dag bliver befolkningen i Gaza større og deres livsbetingelser uophørligt forværret - selvom om man næppe skulle tro, det kunne lade sig gøre.

Som følge af konflikten lever millioner af mennesker uden statsborgerskab, uden rettigheder og under kummerlige vilkår i Gaza, på Vestbredden, i Libanon og Jordan. Det internationale samfund har i 70 år igen og igen forsikret, at de har krav på en løsning og bekræftet det gennem utallige resolutioner, tiltag, forhandlinger osv. Hvert år beslutter FN’s generalforsamling, at der skal arbejdes for en løsning. Hvert år bevilger det internationale samfund i milliarder af kroner til projektet og anerkender dermed et ansvar for problemet.

I de 70 år er Israel blevet stadig større og udvidelsen sker hele tiden med de såkaldte bosættelser. Fortsætter udvidelsen med samme fart, vil Vestbredden ved Israels 100 årsjubilæum være helt og aldeles israelsk. Men hvor vil palæstinenserne være henne? Ideen om tostatsløsningen og dermed en palæstinensisk stat er stendød, men den palæstinensiske befolkning venter stadig på svar og handling.