Demokrati i fattige afrikanske lande koster penge – mange penge

Ofte forstærker demokratiseringen i fattige afrikanske lande klientelisme og korruption. Det sker blandt andet, når politiske partier bliver dybt afhængige af penge fra firmaer og rige enkeltpersoner for at gennemføre deres valgkampagner, fordi deres egne indtægter og offentlig partistøtte er utilstrækkelige.  Til gengæld giver regeringspartiet selskaberne og rigfolk skatteundtagelser og andre økonomiske fordele.

Skatteundtagelserne fører til betydelige indtægtstab i afrikanske lande. I 2010/2011 beløb disse tab sig til 2,5 procent af GDP for Tanzania; 7,1 procent for Burundi, 2,6 procent for Kenya og 1,2 procent for Uganda. Tanzania er således et typisk land med hensyn til skatteundtagelser.

I dette working paper vises det, at Tanzanias indtægtstab på skatter dykkede systematisk og betragteligt i alle fire valgår mellem 2000 og 2015, i takt med årlige skatteundtagelser for private virksomheder og enkeltpersoner steg omkring valgårene. Samtidigt blev kampagnerne dyrere for hvert valg.

Den politiske og økonomiske liberalisering har skabt direkte gensidige interesser og afhængighed mellem regeringspartiet og dele af erhvervslivet. Især større hjemlige firmaer trives bedst, når de har gode forbindelser til det regerende parti, som kan skaffe dem firma-specifikke skatteundtagelser, licenser og tilladelser. Til gengæld for disse fordele, som oppositionspartierne ikke kan levere, donerer firmaerne penge til det regerende parti. Udvekslingerne er ikke transparente. Politisk finansiering af denne type gavner ikke demokratisering og god regeringsførelse.

Democratisation in Tanzania: No Elections Without Tax Exemptions er publiceret af the International Centre for Tax and Development (ICTD).