Artikel

Det er 10 år siden, Bin Laden blev likvideret

Likvideringen af Osama Bin Laden havde mest symbolsk betydning. Den transnationale jihadisme er fortsat uanfægtet

Den 2. maj var det præcis 10 år siden, Osama Bin Laden blev likvideret af amerikanske Navy Seal-soldater. Den specialtrænede enhed blev natten til 2. maj 2011 fløjet i to helikoptere fra en amerikansk base i Afghanistan til den pakistanske by Abbottabad knap 100 km nord for hovedstaden Islamabad.

Soldaterne trængte ind i det hus, hvor Osama Bin Laden i årevis havde skjult sig sammen med sin familie, og da de fandt ham på tredje sal, skød de efter sigende halvdelen af hovedet af ham.

Det sidste ved vi ikke, for skønt der angiveligt blev taget billeder, forbød USA’s daværende præsident, Barack Obama, at de blev offentliggjort. Forbuddet skulle forhindre, at sympatisører med Osama Bin Laden skulle blive opildnet til vold ved synet af den nedskudte Al-Qaeda-leder.

Kort efter den hemmelige operation holdt en synligt lettet Barack Obama et pressemøde, hvor han bekræftede, at amerikanske soldater havde dræbt Osama Bin Laden på direkte ordre fra præsidenten. Det havde været en svær beslutning, for forud for operationen var Obama ifølge sine egne ord kun 50 procent overbevist om, at det faktisk var Osama Bin Laden, der gemte sig i huset i Abbottabad.

Liget af Al-Qaeda-lederen blev transporteret til den amerikanske base i Afghanistan til retsmedicinske undersøgelser og herefter anbragt i en plastiksæk og ved en lille ceremoni sænket i Det Arabiske Hav.

Stadig var der dog diskussion om, hvorvidt det faktisk var Osama Bin Laden, men allerede 6. maj udsendte Al-Qaeda en erklæring, hvori de bekræftede deres leders død. Amerikanerne havde i huset i Abbottabad indsamlet en del materiale som computere og andet teknisk udstyr, Osama Bin Ladens bøger og korrespondance, og fra 2015 blev en del af dette materiale offentliggjort på en hjemmeside med navnet ’Osama Bin Laden’s Bookshelf’ af det amerikanske nationale efterretningsdirektorat. Al-Qaedas og Osama Bin Ladens families bekræftelse samt offentliggørelsen af materialet har fjernet enhver tvivl om, at det faktisk var ham, der blev likvideret 2. maj 2011.

Hemmelighedskræmmeriet både om billederne af hans død og begravelse skyldtes et amerikansk ønske om at undgå at etablere muligheder for at skabe et valfartssted for Al-Qaeda sympatisører. Og selv om der er rejst meget kritik af den måde, Osama Bin Laden blev dræbt og hans lig efterfølgende behandlet på, har den amerikanske håndtering tilsyneladende opnået sit mål.

Der blev også rejst spørgsmål om Pakistans rolle: Hvordan kunne verdens mest eftersøgte mand gemme sig i en by blot 100 km uden for den pakistanske hovedstad? Det gav grobund for de spekulationer, der længe havde kørt omkring den pakistanske efterretningstjenestes dobbeltspil, hvor den på ene side arbejdede sammen med USA om at bekæmpe Al-Qaeda og på den anden side brugte al-Qaeda til at fremme egne interesser.

Man hæftede sig i den forbindelse ved, at Barack Obama ikke takkede Pakistan ved sit pressemøde. Og senere kom det frem, at amerikanerne først efter aktionen, nemlig kl. 3 om natten til 2. maj, faktisk orienterede pakistanerne om den. Det skabte meget vrede og kritik i Pakistan, og der blev nedsat en undersøgelseskommission, som to år senere kunne rette kritik af den pakistanske efterretningstjeneste for store svigt i eftersøgningen af Osama Bin Laden.

Likvideringen af Osama Bin Laden var en foreløbig kulmination på en kampagne af målrettede drab, som Barack Obama havde sat i gang, da han tiltrådte som præsident. Kampagnen fortsatte efter Osama Bin Ladens død, hvor den kendte og berygtede jihadist i Yemen Anwar al-Awlaki nogle måneder senere blev dræbt af et missil fra en drone. Da Awlaki var amerikansk statsborger, rejste der sig en diskussion og kritik af programmet med målrettede drab, som kritikerne mente var i strid med den amerikanske forfatning. Obama-regeringen forsvarede sig ved at henvise til den lov om militære operationer, som Kongressen havde vedtaget som respons på 11. september-terrorismen.

Obama var erklæret imod at starte store krige og satsede på at få de amerikanske tropper ud af Irak og Afghanistan, hvilket dog skulle vise sig sværere end forventet. Derimod optrappede han brug af droner og hemmelige specialoperationer. I løbet af 2010 og 2011 var den ene navnkundige Al-Qaeda-leder efter den anden blevet dræbt, de fleste af missiler fra droner i Pakistan. Obama-regeringen argumenterede for, at denne strategi – både i forhold til brug af ressourcer samt civile tab – var mere effektiv og mere skånsom end såkaldte store krige.

Mange bakkede op om strategien. I september, 10-året for terrorismen i New York og Washington, organiserede det nationale forsvarsuniversitet i Washington, D.C., en stor konference om status på krigen mod terror. Konferencen, som jeg deltog i, samlede alverdens profilerede terrorforskere og forfattere og havde også deltagelse af repræsentanter for CIA’s Osama Bin Laden-enhed, forsvars- og udenrigsministeriet samt Kongressen. Den klare konklusion var, at Obamas strategi havde knækket Al-Qaeda, og at krigen mod terror var ved at være slut.

Indtil Islamisk Stat stod i den irakiske storby Mosul og udråbte sit kalifat i juni 2014, spillede terrorisme en stadig mindre rolle. Mange argumenterede tillige for, at Det Arabiske Forår havde haft som konsekvens, at fredelige demonstrationer og stemmesedler ville erstatte militant jihad som middel til politisk forandring.

Man tog fejl. Islamisk Stat, der stadig er særdeles aktiv, kom direkte ud af Al-Qaeda. Og Al-Qaeda havde længe prioriteret at målrette sin strategi i regionale konflikter i Mellemøsten, Sydasien og Nordafrika. På baggrund af tal fra den store database med statistik over terrorisme på Marylands Universitet kunne den amerikanske militærhistoriker Max Boot regne sig frem til, at antallet af civile ofre for terrorisme i perioden 2000-2015 var vokset med mere end 500 pct. Tendensen er fortsat frem til i dag. Langt de fleste ofre findes dog uden for Europa og USA.

Likvideringen af Osama Bin Laden havde således primært symbolsk betydning.

Artiklen blev bragt i Politiken d. 3. maj 2021

DIIS Eksperter

Lars Erslev Andersen
Migration og global orden
Seniorforsker
+45 9132 5476
Det er 10 år siden, Bin Laden blev likvideret
Krigen mod terror ulmer fortsat
Politikens analyse, 2021