Forsvars- og sikkerhedspolitiske studier på DIIS
DIIS udarbejder hvert år under de Forsvars- og sikkerhedspolitiske studier (FSPS) en række projekter aftalt efter samråd med Forsvarsministeriet og med afsæt i uafhængig forskning og analyse. Projekterne afdækker forhold med relevans og betydning for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, og er baseret paå empirisk materiale, interviews, feltstudier og samarbejde med andre forskere og forskningsinstitutioner.
Projekterne på FSPS2024 afdækker en bred vifte af emner med relevans for Danmarks sikkerhed, hvoraf flere har afsæt i den aktuelle situation i Ukraine, og ligger inden for fem overordnede temaer:
- Ruslands invasion af Ukraine
- Østersøen, Arktis og nordisk forsvarssamarbejde
- Ny teknologi og dansk sikkerhedspolitik
- Europæisk forsvarssamarbejde og NATO
- Usikkerhed og terrorisme i Nordafrika og Mellemøsten
Spørgsmål om strategisk projektkoordinering, kontakt seniorforsker og FSPS-programleder Cecilie Felicia Stokholm Banke: cfb@diis.dk
Spørgsmål om administration, kontakt seniorcontroller og administrativ FSPS-koordinator Jette Albrechtsen: jeal@diis.dk