Artikel

Svag stat, svage banker: Italien på kanten?

Italiens gældsproblemer kan blive en alvorlig test for euroen

Der kæmpes i disse dage for at redde den italienske bank, Monte dei Paschi (MPS).Dramaet omkring MPS, Italiens ældste bank, handler imidlertid om meget mere end en banks overlevelse. Når mange analytikeres øjne hviler på Italien i disse dage, så skyldes det, at Italiens politiske og økonomiske fremtid er på spil – med potentielt alvorlige konsekvenser for euro-samarbejdet.

Iførste omgang forsøges det at rette MPS med rekapitalisering, primært ved hjælp af nye private investorer – men skulle det glippe, vil den italienske stat utvivlsomt gribe ind, på den ene eller den anden måde.Seniorforsker Jakob Vestergaard analyserer situationen i Finans her til morgen, og peger på at den politiske og økonomiske situation i Italien er så sårbar, at selv en vellykket privat rekapitalisering af MPS kan vise sig at være ”too little, too late”:

”Problemet er, kort fortalt, at Italien ser sårbar ud hele vejen rundt. En tyndt kapitaliseret banksektor med store beholdninger af dårlige lån og middelmådig finansiel performance; en voldsomt stor statsgæld og en regering der formentlig vil have ualmindelig svært ved at navigere effektivt indtil et nyt parlamentsvalg (som formentlig først kommer til sommer); og en meget svag italiensk økonomi, der spiller en central rolle i at modstanden mod EU vokser i befolkningen og potentielt kan underminere den politiske legitimitet af fortsat italiensk medlemskab af Euroen. Hvis der først sættes en negativ og selvforstærkende dynamik i gang mellem disse tre ømme punkter, er det svært at se, hvad der skal standse den. Og endnu sværere at forudsige, hvor den stopper”.

Nogle iagttagere finder ro i det faktum, at Italien ikke kan forlade Eurosamarbejdet uden en forfatningsændring – og at en italiensk exit derfor er mere eller mindre teknisk umulig. Jakob Vestergaard er mere bekymret: ”Hvis 2016 har lært os noget, så må det være, at vi roligt kan regne med, at selv det mest utænkelige netop vil ske”.
Regioner
Italien
Den europæiske gældsspiral vender tilbage
Tager Italien euroen med i faldet?
Finans.dk, 2016-12-16T01:00:00