DIIS Report

Civil-militær samtænkning

DIIS-analyse om samtænkning af den civile og militære indsats i internationale operationer. Download nederst på siden alle publikationerne fra DIIS-analysen om samtænkning af den civile og militære indsats i internationale operationer.

DIIS-analyse om samtænkning af den civile og militære indsats i internationale operationer


Den danske regering bad i 2008 DIIS gennemføre en ”analyse af de konkrete muligheder for en yderligere styrkelse af samtænkning af den civile og militære indsats” i forbindelse med internationale operationer (jf.Mulighedernes samfund. Regeringsgrundlag november 2007).Resultatet foreliggerpr. 24. april 2009i form en sammenfattende synteserapport og fire delrapporter, der omhandler:

  1. Nationale tilgange til civil-militær samtænkning med Danmark, Storbritannien og Holland som eksempler
  2. Nyere internationale erfaringer og ”lessons learned” fra civil-militært samarbejde, især iAfghanistan og Irak
  3. Danske erfaringer med civil-militær samtænkning i Irak
  4. Danske erfaringer med civil-militær samtænkning i Afghanistan

Tidligere er publiceret tre rapporter, der ser på, hvordan henholdsvis EU, FN og NATO arbejder med samtænkning af civile og militære aktiviteter (DIIS Reports 2008: 13, 14 og 15). Syntesrapportenkonkluderer blandt andet:

  • Civile og militære instrumenter bør i højere grad samtænkes i forhold til politiske processer og sikkerhedsniveauet i lokalområdet. I områder hvor staten ikke fungerer – for eksempel i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan – er målet primært at fremme lokal politisk stabilisering som forudsætning for statsopbygning. Det kræver tæt samordning mellem den militære og civile indsats. I områder hvor sikkerheden tillader det – for eksempel i Badahkshan-provinsen i det nordlige Afghanistan – bør civile og militære indsatser fungere adskilt, men med nøje overvejelse af indsatsens effekt på konfliktens udvikling, lokalt og nationalt. Udover den militære indsats og opbygning af lokal administration og sikkerhed bør indsatsen støtte løsning af lokale konflikter, lokale fredsaftaler, forsoningsprogrammer og lignende.
  • For at styrke en målrettet samtænkning af civile og militære midler bør regeringen oprette et tværministerielt kontor for stabilisering og genopbygning. Kontoret skal blandt andet sikre strategisk planlægning, bidrage til operationel koordinering, samt organisere fælles civil-militær monitorering, rapportering, evaluering og erfaringsopsamling fra indsatsområder.
  • Danmark har udviklet og fremmet ideen om samtænkning af den civile og militære indsats i NATO regi. Men fra et samtænkningsperspektiv er FN og EU mere oplagte organisationer. I modsætning til FN og EU råder NATO kun over militære kapaciteter og er afhængig af indsatser fra donorer, FN, ikke-statslige bistandsorganisationer og andre. FN har legitimiteten til at lede og koordinere internationale fredsoperationer. Men fordi organisationen ikke har den nødvendige kapacitet og robusthed, bliver den kørt ud på et sidespor i mere voldelige konflikter. På mellemlangt sigt bør Danmark derfor støtte udviklingen af FN både civilt og militært, så FN kan indtage en ledende rolle i samtænkningen af civile og militære indsatser.

Koordinator af analysen er seniorforsker Finn Stepputat. Projektforsker Søren Schmidt, analytiker major Michael Jedig Jensen og forskningsassistent Kasper Hoffmann har udgjort kerneteamet, mens andre forskere og konsulenter har bidraget til studiet på forskellig måde.

Download alle publikationerne fra DIIS-analysen om samtænkning af den civile og militære indsats i internationale operationer:

Civil-militært samarbejde i internationale operationer
Et dansk perspektiv

Finn Stepputat og Jørgen Staun
DIIS Brief, september 2009, 9 s.
Download gratis (pdf, 561 KB)

Synthesis Report: Civil-Military Relations in International Operations
A Danish Perspective

Finn Stepputat
DIIS Report 2009:16
Download free (pdf, 641 KB)

Afghanistan
Organizing Danish Civil-Military Relations

Søren Schmidt
DIIS Report 2009:15
Download free (pdf, 649 KB)

Integrated National Approaches to International Operations
The Cases of Denmark, UK, and the Netherlands

Finn Stepputat
DIIS Report 2009:14
Download free (pdf, 624 KB)

Civil-Military Relations in Iraq 2003-7
The Danish Experience

Kasper Hoffmann
DIIS Report 2009:13
Download free (pdf, 926 KB)

Recent Experience with Comprehensive Civil and Military Approaches in International Operations
Julian Brett
DIIS Report 2009:09
Download free (pdf, 297 KB)

NATO’s Comprehensive Approach to Crisis Response Operations
A Work in Slow Progress

Peter Viggo Jakobsen
DIIS Report 2008:15
Download free (pdf, 376 KB)

The United Nations and the Comprehensive Approach
Cedric de Coning
DIIS Report 2008:14
Download free (pdf, 351 KB)

EU and the Comprehensive Approach
Eva Gross
DIIS Report 2008:13
Download free (pdf, 345 KB)

Third Generation Civil-Military Relations and the ‘New Revolution in Military Affairs’
Frederik Rosén
DIIS Working Paper 2009:03
Download free (pdf, 624 KB)

 

 

DIIS Eksperter

Finn Stepputat
Peace and violence
Emeritus Researcher
+45 3269 8685
Civil-military relations in international operations
a Danish perspective