Trump kan få dansk forsvar til at kigge mod Nord

Trods nylige forsikringer om fuld amerikansk opbakning til NATO og Europas sikkerhed – givet ved den netop overståede sikkerhedskonference i Munchen – er der stadig usikkerhed om de amerikanske interesser i Nordens sikkerhed.Amerikanerne, med præsidenten som fremmeste fortaler, vil have europæerne til at betale mere for den fælles sikkerhed, NATO og i sidste ende den amerikanske sikkerhedsgaranti i forhold til artikel 5 i NATO-traktaten, også kendt som ”Musketereden”.

Ingen lette løsninger

Der er ingen lette løsninger for Danmark. Men der er behov for en revision af dansk sikkerhedspolitik, som siden murens fald primært har været baseret på NATO-medlemskabet og strategiske alliancer med USA og Storbrittanien. På grund af de danske forbehold overfor den fælles europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik kan Danmark ikke gå ned af en forstærket EU-vej. Forbeholdet vil ikke umiddelbart kunne ophæves, da det er knyttet til hele spørgsmålet om det danske EU-medlemskab. Det er heller ikke sansynligt, at Danmark kan og vil forøge de militære udgifter op til det 2% krav af BNP, der har været flittigt debatteret de seneste uger. Det bliver heller ikke nemt at få USA til at acceptere et bredere sikkerhedsbegreb, der fx indeholder udviklingsbistanden på 0,7% og en række andre internationale udgifter. Amerikanerne selv har fremlagt et budgetforslag, hvor de opruster kraftigt på bekostning af civile sektorer.

Nordisk sikkerhedssamarbejde som en tredje vej

Analytiker Steen Kjærgaard fra DIIS har peget på en tredje vej: et forstærket nordisk sikkerhedssamarbejde. I et nyligt udgivet policy briefargumenterer Kjærsgaard for, at et forstærket nordisk sikkerhedssamarbejde kan fastholde USA's interesse i regionen og dermed sikkerhed i Østersøen, som igen er blevet et sikkerhedspolitisk ”hot spot”. En vigtig sidegevinst for Danmark ved et forstærket nordisk sikkerhedssamarbejde er, at vi viser viljen til øget regionalt samarbejde, som efterspørges stærkt i USA som en komplementering af NATO.

Historisk set har nordisk sikkerhedssamarbejde været en svær øvelse. Samarbejdet består i dag af det nordiske militære samarbejdsorgan NORDEFCO, som indebærer en række specifikke militære områder, men ikke sikkerhedspolitik i Norden i bredere forstand.

For Danmark, som i skrivende stund er ved at lægge hånd på den nye udenrigs- og sikkerhedsstrategi og afslutte forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig, er der grund til at tage notits af situationen i vore nordiske nabolande. Norge opruster kraftigt og har bevæget sig ind i en position, hvor de mere og mere fremstår som USA's væsentligste allierede i Norden. NATO-medlemskabsdebatten i Sverige og Finland er kølet noget af efter valget af Trump, men også de er på jagt efter sikkerhed. Derudover har Norge taget initiativ til et tættere sikkerhedssamarbejde med Sverige, og dermed indirekte også Finland, som vi endnu ikke kender bredden og dybden af.

1. marts satte Jyllandsposten fokus på spørgsmålet om nordisk sikkerhedssamarbejde, og både analytiker Steen Kjærgaard og Seniorforsker Hans Mouritzen bidrog med deres vurderinger.