Obama truer med 'defensive dødelige våben'

Den tyske forbundskansler Angela Merkel har i forbindelse med et fransk-tysk initiativ til en fredsproces i Ukraine besøgt den amerikanske præsident Barack Obama i Det Hvide Hus den 9. februar. Merkel følger et diplomatisk spor, mens Obama i forbindelse med mødet nævnte muligheden for at støtte Ukraine med "defensive dødbringende våben", hvis konflikten ikke bliver løst.

Selve udtrykket "defensive dødbringende våben" rummer lidt af en selvmodsigelse, men Obamas ord er vejet på en guldvægt, vurderer Thomas Galasz Nielsen, major og militæranalytiker ved DIIS. Han analyserede situationen i DR2 Dagen tirsdag den 10. februar. Ifølge ham er talen rettet mod tre forskellige aktører:

• Mod høgene i Obamas egen administration og mod republikanerne, der ønsker at USA støtter Ukraine mod det, der opfattes som russiske agressioner mod en selvstændig nation. Ved at åbne for eventuel støtte vinder Obama lidt tid, der forhåbentlig giver Merkel mulighed for at løse konflikten i Ukraine med fredelige midler - inden USA beslutter sig for militær støtte i form af våbenhjælp.
• Mod duerne i Obamas egen administration, der ikke ønsker USA inddraget i en konflikt, der kan føre til en konfrontation med Rusland. Ved at tale om eventuel støtte i form af defensive midler håber Obama på at tilfredsstille de moderate dele af hans administration, der ser konflikten som et primært europæisk ansvar.
• Mod den russiske præsident Vladimir Putin for at tvinge ham til at følge en diplomatisk løsning på konflikten i Ukraine. Hvis Putin ikke er lydhør over for det fransk-tyske fredsinitiativ, kan USA involvere sig militært i konflikten, hvilket ikke er i russisk interesse.

Obama har tidligere kritiseret sin forgænger, George W. Bush, for at være for hurtig til at involvere USA i konflikter og krige rundt omkring i verden, og Obamas tale skal ses i det lys. Obama tøver med amerikansk indblanding, men er samtidig nødt til at vise handlekraft på det internationale område, hvor republikanerne beskylder ham for at være svag.

Obamas dilemma er, at høgene sammen med republikanerne har fået mere momentum og anklager Obama for at være for passiv, alt imens Rusland gennemfører en ekspansiv udenrigspolitik. Derfor håber Obama på, at det fransk-tyske fredsinitiativ virker, fordi det vil give styrke til Obamas opfattelse af, at konflikter skal løses med diplomatiske og fredelige midler – og helst lokalt.

Hvis USA vælger at støtte Ukraine med defensive dødelige våben, så vil der formodenligt være tale om raketstyr til imødegåelse af seperatisternes kampvogne, pansrede køretøjer til beskyttelse af de ukrainske styrker samt artilleri-radarer, der kan spore seperatisternes artilleri og raketaffyringsramper og gøre bekæmpelsen mere præcis, så civile skånes mest muligt. Men uddannelse i sådanne systemer kan tage tid, og derfor vil våbenstøtten ikke give mærkbar fordel for Ukraine på kort sigt. Derimod kan støtten styrke ukrainernes tro på, at USA er parat til at hjælpe mod russisk agression og anspore til at stå konflikten igennem. På længere sigt er der to mulige scenarier:

• Russerne støtter separatisterne med yderligere militært materiel, og konflikten kan udvikle sig til en styrkeprøve mellem USA og Rusland, hvor de to stater forsyner hver deres part med våben. Det vil trække konflikten i langdrag, og derfor vil USA forsøge at undgå det scenarie.
• Russerne indstiller deres militære støtte til separatisterne og vælger at opnå en diplomatisk løsning. Hermed kan konflikten standses inden for kort tid. Det er det scenarie, USA foretrækker.

Meget afhænger af det fransk-tyske fredsinitiativ, og de næste uger kan give et fingerpeg om, hvor konflikten i Ukraine er på vej hen.