Kan G20 finde fodfæste trods stigende storpolitiske spændinger?

Mange iagttagere betragtede det netop overståede G20-topmøde i Brisbane, Australien, som en ’test’ for G20-netværket. Der var flere ting, der kunne gøre det vanskeligt at få væsentlige aftaler på plads. Konflikten omkring Krim og Ukraine, USA’s manglende ratificering af en internationalt forhandlet aftale om reformer af IMF og en række andre konflikter i de multilaterale organisationer.

G20 var i udgangspunktet et uformelt netværk af medlemslandenes finansministerier og nationalbanker og tog form i en periode præget af gunstige økonomiske konjunkturer i langt de fleste af G20-landene (1999-2007). Først i 2008 blev G20 ophøjet til statslederforum, der så sin rolle som det primære forum for håndtering af globale økonomiske udfordringer. Spørgsmålet er, om G20 med dets uenigheder og begrænsede resultater kan overleve i en tid præget af både lavkonjunktur, vigende økonomisk vækst og stigende geopolitiske spændinger. At G20-topmødet blev afviklet som planlagt trods de storpolitiske spændinger kunne tyde på, at fænomenet er kommet for at blive. Men om G20 vil fortsætte med sit nuværende snævre fokus på det økonomiske er langt fra sikkert.