Dansk udenrigspolitik: Sværere og vigtigere end nogensinde

Om udfordringerne i Mellemøsten og Nordafrika

Selv med et forværret forhold til Rusland, et EU i intern strid og et uforudsigeligt USA forbliver Mellemøsten og Nordfrika en af Europas mest væsentlige sikkerheds og stabilitetsudfordringer: Jihadister vil over de kommende år med stor sandsynlighed fortsat slå europæere ihjel, netop fordi de er statsborgere i europæiske lande, og migranter vil fortsat forsøge at nå til Europa.

Det lægger et uhørt pres på vores folkevalgte for at fremvise handling netop i en tid, hvor omtanke og fremsynethed er mest påkrævet. Sjældent har det været så vigtigt at føre udenrigspolitik, og sjældent har det været så svært. Den gode nyhed er, at Udenrigsministeriet synes at være opmærksom på dette forhold. Det fremgår af regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Den mindre gode er, at småstaten Danmarks mulighed for at forandre verden er begrænset.

I to artikler bragt i Politiken diskuterer seniorforsker ved DIIS Rasmus Alenius Boserup disse og relaterede forhold.

I artiklenHer er syv ting, Samuelsen og co. skal huske, når de laver udenrigspolitikgiver Boserup et bud på syv grundlæggende principper, udenrigsministeren bør have i tankerne, når Danmark fører politik i Mellemøsten og Nordafrika - baseret på en gennemgang af udviklingen fra eroderingen af stater og samfund over militariseringen af konflikterne til rivaliseringen mellem globale og regionale stormagter.

I artiklen Når vi reducerer internationale trusler til identitetspolitik, formindsker vi vores chancer for at holde de folkevalgte i ørernediskuterer Rasmus Alenius Boserup de konkrete tiltag i regionen, som Anders Samuelsen har indskrevet i regeringens nye udenrigspolitiske strategi. Boserup understreger, hvor vigtigt det er for Danmark, at vi behandler udenrigspolitik alvorligt og ikke kun som identitetspolitik og som en del af integrationsdebatten.