Forebyggelse af terror skal prioriteres højest

Terrorhandlingen mod et debatarrangement på Krudttønden og ved synagogen i Krystalgade viser, at terrorister kan opstå nærmest spontant i Danmark, men også at potentielle terrorister kan have et langt, kriminelt synderegister og tæt kontakt med de sociale myndigheder, uden at de tilsyneladende kan forhindres i at udøve terror.

Den formodede gerningsmand i København var kendt af de sociale myndigheder, og de havde advaret Politiets Efterretningstjeneste (PET) om hans radikaliserede adfærd. Tilsyneladende var manden på en liste over personer, PET havde i kikkerten. Alligevel lykkedes det manden kun to uger efter en løsladelse fra fængslet at skaffe et våben og gennemføre de to terrorhandlinger.

Behov for omprioriteringer
Angrebene i København er et eksempel på, at det er svært at vurdere, om kriminelle og radikaliserede personer vælger at blive terrorister, og det sætter efterretningstjenesterne på en næsten umulig opgave. Der er behov for at omprioritere indsatserne for at opdage kimen til terrorisme på et tidligt stadie, siger major og militær analytiker på DIIS, Thomas Galasz Nielsen.

- Forøgelser i ressourcetildelingen til efterretningstjenesterne vil ofte føre til en prioritering af de hårde midler såsom kontrol, begrænsninger og øget beredskab for at imødegå terrorister og deres handlinger. Imidlertid er der ikke evidens for, at sådanne tiltag standser radikaliseringen af unge, primært mænd. Tværtimod vil det føre til, at radikaliserede grupper omgiver sig med større og dermed - for nogle - mere spændende hemmeligholdelsesforanstaltninger, hvor man på lukkede møder og i lukkede fora kan bekræfte hinanden i forskellige radikaliserende synspunkter. Der er derfor behov for fokus på at hindre radikaliseringen i at finde sted i stedet for at bekæmpe effekten af radikaliseringen, siger Thomas Galasz Nielsen til DR2 Dagen.

Myndighedssamarbejde skal i fokus
Desværre ved vi forholdsvis lidt om, hvad der radikaliserer unge mænd, og ikke mindst hvilke værktøjer, der virker mod denne proces. Der er derfor behov for, at forskning bliver koblet til de myndigheder, der har borgerkontakt i det daglige med henblik på at udforme og koordinere forbyggelsesindsatserne mod den gruppe, der er i fare for radikalisering.

- Der er oftest fokus på at bekæmpe terrorister med hårde midler, men det er det lange, seje træk blandt socialarbejdere, politibetjente og lærere, der kan forhindre radikaliseringen eller opdage den så tidligt, at der kan gribes ind, inden en terrorist udklækkes. Men der er behov for, at det træk støttes med forskning, så der kan udarbejdes værktøjer til at opdage og ikke mindst håndtere radikalisering. Det sidste er det, vi er dårligst til. Og statistikken siger, at vi producerer flere radikaliserede unge end andre lande i forhold til vores størrelse, siger Thomas Galasz Nielsen.

Der er desværre ingen hurtige løsninger på problemet med radikalisering, og ingen lande har en færdig løsning. Hvis samarbejdet mellem myndighederne kommer til at fungere optimalt, opstår der det paradoks, at terroristerne ikke udklækkes, og dermed bliver det svært at måle, om samarbejdet har en effekt på kort sigt. På lang sigt vil succes kunne måles, hvis der bliver færre radikaliserede unge og dermed en mindre mængde, der kan udvikle sig til terrorister. Og det bør være målet for en prioritering af myndighedssamarbejdet i de borgernære miljø, siger Thomas Galasz Nielsen.

Hør interview med Thomas Galasz Nielsen i Orientering på P1
Se interview i DR2 Dagen