The new democracy in Tunisia passes its first test

- Det er enormt positivt, at selve valghandlingen gik godt. Derudover er det også et godt tegn, at alle de politiske partier respekterer valgresultatet – også taberne, siger Kasper Ly Netterstrøm, der skriver ph.d. om Tunesiens forfatningsproces.

Valget blev vundet af en anti-islamistisk alliance under navnet ’Nida Tounes’, mens islamistpartiet ’Ennahda’ tabte stemmer.

- ’Ennahda’ blev straffet af vælgerne for de sidste års økonomiske stagnation og stigende usikkerhed. Men uanset vindere og tabere er den vigtigste lære, at bredt samarbejde er nødvendigt for at få landet på fode, siger Kasper Ly Netterstrøm, der glæder sig over, at ingen af partierne har flertal alene.

- Kun med et bredt politisk samarbejde er det muligt at gennemføre de hårde økonomiske og sociale reformer, som landet har brug for, siger Kasper Ly Netterstrøm.

Politiske partier mere modne end i andre arabiske lande

Tunesiens folkelige oprør i 2010 satte gang i den bølge af opstande i Mellemøsten, der blev kendt som ’det arabiske forår’. Landet er samtidig det eneste sted, hvor oprøret rent faktisk har ført til demokrati.

Når det er lykkedes at få indført en demokratisk forfatning og gennemført et fredeligt parlamentsvalg, skyldes det i høj grad bredt samarbejde, vilje til kompromiser og et engageret civilsamfund.

- Forfatningsprocessen var svær. Der var mange kriser undervejs, og flere gange så det ud som om, at det hele ville falde på gulvet. Men i de afgørende situationer viste de politiske partier i Tunesien sig mere modne end i de andre arabiske lande. De formåede at indgå de nødvendige kompromiser. Man må håbe, at den samme vilje til samarbejde fortsætter i det nyvalgte parlament, siger Kasper Ly Netterstrøm.

- Når jeg taler med folk, fornemmer jeg et stærkt ønske om konsensus. Man har sine holdninger, men først og fremmest ønsker man stabilitet og et samarbejdende demokrati. Folk ønsker ikke, at Tunesien skal bevæge sig samme vej, som andre arabiske lande har gjort efter de folkelige oprør, siger han og henviser til Egypten, hvor befolkningen er blevet ekstremt polariseret efter militærets kup sidste sommer.

Politisk model i Tunesien under pres udefra

Udviklingen mod demokrati i Tunesien er under hårdt pres fra andre arabiske lande. Det vurderer seniorforsker Rasmus Boserup, som forklarer, at tre politiske modeller er i spil i regionen i øjeblikket:

1) En algerisk-marokkansk model, som er kendetegnet ved gradvise forandringer mod en smule mere demokrati

2) En egyptisk model, som er kendetegnet ved hastig forandring mod autokrati

3) En tunesisk model, som er kendetegnet ved hastig forandring mod konsensusbaseret demokrati

- Tunesien kommer ikke til fundamentalt at influere, hvordan det går de andre steder. Spørgsmålet er, om de andre kommer til at påvirke Tunesien – om de kan modstå presset og bevæge sig i demokratisk retning, når de andre lande ikke gør, siger Rasmus Boserup.