Interview

Gidseldramaet i Mali

DIIS-forsker diskuterer baggrund og perspektiver i P1 efter terrorangrebet i Malis hovedstad Bamako

Gidseldramaet på hotel Radisson Blu i Malis hovedstad Bamako den 20. november fandt sted kun en uge efter terrorangrebet i Paris og fik øjeblikkeligt den internationale presses bevågenhed. To forskellige terrorgrupper hævdede at stå bag angrebet, der kostede 22 mennesker livet.

På bare tre år er Mali gået fra at være et demokratisk foregangsland til at være det land i verden, hvor det er farligst at være FN-soldat. DIIS-forsker Signe Cold-Ravnkilde diskuterer baggrund og perspektiver for situationen i Mali aktualiseret ved gidselaktionen i Bamako i radioprogrammet Afrikanske Stemmer på P1 sammen med oberstløjtnant Jakob Henius, tidligere militær rådgiver i FN-styrken i Mali.