En svær balancegang: Kernemedlem på økonomiske minimumsvilkår

Danmark er til stadighed blandt de i lande i NATO, som anvender den laveste andel af BNP på forsvar. Artiklen behandler, hvordan amerikanske og danske beslutningstagere har italesat dansk forsvarspolitik i forbindelse med den igangværende byrdedelingsdebat i NATO og alliancens seneste byrdedelingsdebat, der fandt sted i slutningen 1970’erne og første halvdel af 1980’erne. I artiklen argumenteres der for, der er kontinuitet i de argumenter, der fremføres fra amerikansk side i forsøg på at påvirke dansk forsvarspolitik, og som danske aktører anvender for at retfærdiggøre, hvorfor Danmark ikke lever op til NATO’s byrdedelingsmålsætninger. Amerikanske aktører forsøger i byrdedelingsdebatterne at påvirke dansk forsvarspolitik ved at påpege, at politikken er usolidarisk, at opfyldelse af målsætningerne er i dansk egeninteresse, og ved at skabe usikkerhed om udsigten til amerikanske forstærkninger, mens danske aktører dels anvender de gældende forsvarsforlig som værn mod kortsigtede ændringer, dels argumenterer for, at mindre end opfyldelse af byrdedelingsmålsætningerne også er acceptabelt. 

En konsekvens af fortsat manglende målopfyldelse kan vise sig at blive, at Danmark mister sin position i det gode selskab i NATO, som især blev oparbejdet via den militære aktivisme i 1990’erne og 00’erne. Dette gælder ikke mindst i en tid, hvor fokus igen er rettet mod NATO’s afskrækkelsesprofil, mens der er mindre efterspørgsel efter styrkebidrag til internationale operationer. 

Hele tidsskriftartiklen kan downloades her på siden.