Risks and potentials

We are sorry, this article is waiting for translation. If you have immediate questions, please contact communications@diis.dk

Potentiale: Jordinvesteringer kan bidrage positivt til bæredygtig udvikling

Investeringerne foregår blandt andet i Uganda og Tanzania, hvor DIIS tidligere har forsket i jordreformers konsekvenser for landenes udvikling. Foretages investeringerne rigtigt, kan de have en positiv effekt.

- Regeringen i et land som Tanzania vil sige, at den har behov for investeringer for at kunne forbedre produktiviteten i landbruget og landets økonomi i det hele taget. Landet burde kunne brødføde sig selv og endda eksportere fødevarer. Men realiteten er, at man importerer en række afgrøder, for eksempel ris og sukker. Argumentet for investeringer vil være, at de kan bidrage med knowhow og teknologier. Der vil simpelthen kunne dyrkes i en større kvantitet og bedre kvalitet, siger Rasmus Hundsbæk Pedersen, der i 2013 afsluttede sin ph.d.-afhandling om jordreformer i netop Tanzania.

Seniorforsker Helle Munk Ravnborg, der forsker i forvaltning af naturressourcer i udviklingslande, peger ligeledes på, at danske landmænds viden blandt andet kan bidrage til at optimere dyrkningen og vedligeholde jordens frugtbarhed.

- Landbrugsinvesteringer er ikke kun opkøb af jord. Det kan eksempelvis også være investeringer i produktudvikling, kvalitetssikring, fødevarebearbejdning og markedsføring, siger hun.

Risici: Jordinvesteringer kan skade lokalbefolkning

Det er især opkøb og forpagtning af jord, der kan skade udviklingen i de lande, hvor investeringerne foregår.

- Det er klart, at hvis afrikanske bønder mister deres levebrød, fordi deres jord bliver overtaget af udenlandske investorer, og at det antal arbejdspladser, der skabes gennem storskalalandbrug, ikke står mål med den beskæftigelse, som familielandbrugene tidligere gav, så kan det være svært at få øje på fattigdomsbekæmpelsen. Og hvis storskalalandbruget indebærer miljøforringelser i form af forringet vandkvalitet med mere, så giver det yderligere problemer. Men sådan behøver det jo ikke at være. Det kommer an på, hvilke valg investorerne træffer, siger Helle Munk Ravnborg.

Rasmus Hundsbæk Pedersen hæfter sig ved, at jordinvestorerne risikerer, at myndigheder sælger et stykke jord, som i forvejen er beboet af eksempelvis nomadefolk, som ikke har papir på, at de har ret til jorden. Det har i flere tilfælde ført til konflikter.

- I en af de landsbyer, jeg har arbejdet i, købte investorer fra den tanzaniske by-elite noget jord, som gennem mange år havde været beboet af masaier – et folk, der traditionelt har været nomader. Det kom til kampe mellem de lokale masaier og investorerne inde fra byen. Mange blev dræbt, fortæller Rasmus Hundsbæk Pedersen.

Han understreger dog, at udenlandske investorer typisk går efter gamle statsfarme. Derfor er risikoen for, at der bor nomadefolk, ikke så stor, vurderer han.

Anbefalinger: Tjek lovgivningen og tal med lokale myndigheder og borgere

Begge forskere anbefaler nye danske investorer at sætte sig grundigt ind i juraen.

- I de fleste afrikanske lande er størsteparten af jorden helt eller delvist forvaltet under sædvaneret. Det betyder, at staten og deoffentlige myndigheder ikke kan påberåbe sig absolut kontrol, og derved vil legitimiteten af aftaler indgået alene med staten med rette kunne anfægtes. Der findes et sæt retningslinjer - de såkaldte ’Tenure Guidelines’ - til hjælp for potentielle investorer, som det er klogt at følge, hvis man vil sikre sig mod uretmæssige jordovertagelser, siger Helle Munk Ravnborg.

Desuden er det en god idé at tale med repræsentanter for lokalbefolkningen i de områder, hvor man ønsker at købe jord.