Book

Det tænkende USA

Ny bog om 14 intellektuelle, der har formet den amerikanske bevidsthed

USA fascinerer og forarger. Det lokker med sin dynamik, sine mange facetter og altid nye måder at gøre ting på. Men ‘Guds eget land’ kan også virke frastødende, uoplyst, nogle gange på grænsen til det fladpandede, navlebeskuende og alt for dominerende. På en gang ultramoderne og stokkonservativt. Hvor tit hører man ikke hovedrystende europæere udbryde: ”typisk amerikansk”.

Bag den europæiske hovedrysten gemmer sig ofte en uvidenhed om amerikanske forhold. Bogen Amerikanske tænkere er en idéhistorisk introduktion til nogle af de politiske tænkere, der har haft størst indflydelse på det amerikanske samfund de seneste 100 år.

Nogle af de i alt 14 tænkere som for eksempel Martin Luther King, Richard Rorty og Ayn Rand er kendte i Danmark, mens kun få for eksempel kender til teologen Reinhold Niebuhr og borgerrettighedsaktivisten W.E.B. Du Bois. Bogen giver dermed et indblik i de vigtigste intellektuelle diskussioner, der har formet USA politisk, kulturelt og historisk og klæder dermed læseren på til at forstå USA.

Bogen er forsynet med en fyldig indledning, hvor redaktørerne Astrid Nonbo Andersen og Christian Olaf Christiansen introducerer til centrale begreber som liberalisme, republikanisme, konservativisme og socialisme i en amerikansk idéhistorisk kontekst.

Regions
USA

DIIS Experts

 Astrid Nonbo Andersen
Fred og vold
Seniorforsker
+45 9132 5594
Amerikanske Tænkere
Amerikanske tænkere
14 intellektuelle der ændrede USA