IS is different from al-Qaeda

We are sorry, this article awaits translation. If you have immediate questions, please contact communications@diis.dk

For at forklare Islamisk Stats styrker, og hvordan de kan blive vendt til svagheder, sammenligner Lars Erslev Andersen bevægelsen med al-Qaeda på en række punkter.

For det første kontrollerer IS modsat aQal-Qaeda et territorium og en hær.

- Al-Qaeda l-Qhar ikke forsøgt at oprette en stat. Ideologisk opfatter de det som præmaturt. Og de har aldrig haft deres egen oprørshær. GruppenDe har altid været en parasit på andre – på Taleban i Pakistan, al-Shabaab i Somalia og flere grupper i Nordafrika og Yemen, hvor den har udnyttet konflikter og strategier i forbindelse med sinderes egen sag. Den har aldrig kontrolleret en større oprørshær eller et territorium ud over deres træningslejre. Islamisk Stat er helt anderledes. Den kontrollerer et stort område, der tenderer til at være en stat. Der e har en lang række af de institutioner, som man henregner til en stat.

Desuden har IS modsat al-Qaeda en sejrende ideologi og retorik.

- Kigger man på al-Qaedaal-Qaeda-grundlæggeren Osama Bin Ladens måde at fremstille sit budskab på, så har det koncentreret sig om muslimer som ofre for Vestens udbytning og undertrykkelse. Muhammedtegningerne blev fremstillet som et eksempel på, hvordan Vesten ydmyger og undertrykker islam. Muslimer er ofre og skal gøre oprør. Det er al-Qaeda’al-Qaedas logik. Islamisk Stat kører en helt anden offensiv retorik. ”Vi vil det her, og vi vinder,” siger de. De er ikke ofre. De er tværtimod stærke. Det er dét, der giver dem enorm appel. Det gælder også den måde de instrumentaliserer volden på. De bruger volden til at sige: ”Vi har magt. Vi gør, hvad vi vil. Vi vinder, og der er ikke nogen, der kan stække os.” Den tilgang er en af grundende til, at folk vælger at rejse til Islamisk Stat, og til at al-Qaeda er røget helt ud på et sidespor. Der er meget potens i IS på den måde, siger Lars Erslev Andersen.

Styrkerne kan vendes til svagheder

Seniorforskeren ser det som Islamisk Stats klare styrke, at den har en sejrende ideologi og retorik, men det kan potentielt blive denres svaghed. For hvor et nederlag kan fremme al-Qaedas sag og mobilisere tilhængere og krigere, vil det have den stik modsatte effekt på Islamisk Stat.

- IS kan ikke tåle nederlag. Nederlag er direkte angreb på deres selvfremstilling, siger Lars Erslev Andersen.

Han tilføjer, at det formentlig er en af grundene til, at byen Kobane på den syrisk-tyrkiske grænse er blevet så vigtig for IS. I den by har IS og kurdiske soldater – med støtte fra bombefly fra den amerikansk ledede koalition, som Danmark er en del af – gennem længere tid kæmpet under en mediebevågenhed, der er væsentlig større end i andre kampzoner.

Såvel som den sejrende ideologi og retorik kan også kontrollen over et territorium og en samlet hær blive en svaghed for Islamisk Stat.

- Al-Qaeda kunne bare flytte sig, men Islamisk Stat har brug for at få ammunition ind til deres hær. På et tidspunkt slipper den ammunition op, som de har stjålet. Og de har brug for at få penge, mad og andre forsyninger ind til deres borgere, fordi de optræder som en stat, siger Lars Erslev Andersen.

Inddæmning vil ramme IS på statsopbygningsprojektet

Hvis man vil bekæmpe Islamisk Stat med andre midler end væbnet kamp, er det ifølge Lars Erslev Andersen afgørende at forhindre at krigere, våben, penge, mad og andre forsyninger kommer ind.

- Det er enormt vigtigt i kampen mod Islamisk Stat, at man gør alt for at inddæmme dem. Man skal undgå, at de får forsyninger ind udefra, for det er de dybt, dybt afhængige af.

I øvrigt vil det være effektivt at forhindre Islamisk Stat i at sælge olie for på den måde at presse dem økonomisk.

- Det svarer til at isolere en stat. Det er ikke let, fordi de grænser, man opererer med er svære at kontrollere. Men vejen frem er at ramme dem, hvor de er sårbare, og det er i høj grad på deres statsopbygningsprojekt.

Han foreslår, at man sender hjælp til de lande, der har grænser op til Islamisk Stat.

- Man kan sende specialtropper. De skal ikke i kamp, men de skal hjælpe med at kontrollere grænserne og finde ud af, hvem det egentlig er, der smugler, og hvor det foregår, foreslår Lars Erslev Andersen.