Ekstremismen opstår også indefra
De politiske reaktioner efter skyderierne i Paris og København har især fokuseret på truslen fra Syrien-krigere. Det er imidlertid i langt højere grad såkaldte sympatiterrorister, der har manifesteret deres trusler med angreb i Vesten.
Politisk er det lettere at forholde sig til trusler, der kommer udefra, end fra dynamikker i egne samfund. Ikke desto mindre var det først, da en koalition af stater indledte krigen mod Islamisk Stat i august 2014, at truslerne fra Islamisk Stat manifesterede sig i form af sympatiterrorisme i Vesten. Det er derfor vigtigt at nuancere trusselsbilledet og også fokusere på politiske og sociale dynamikker i de vestlige samfund – ikke mindst i gråzonen mellem kriminalitet og hate speech i marginaliserede miljøer, der kan være grobund for vold, ekstremisme og terrorisme, som vi så det i Paris og København. Det skriver seniorforsker Lars Erslev Andersen i en artikel i Beredskabsforbundets magasin Beredskab.
Som dokumenteret i et DIIS Policy brief af Ann-Sophie Hemmingsen er overraskende få terrorhandlinger ifølge åbne kilder begået med deltagelse af Syrienkrigere. Dog hævder for eksempel den britiske efterretningstjeneste MI5 at havde afværget en del plots, men det er svært at vurdere, når kilderne er hemmelige.
Derimod er en del terrorhandlinger gennemført af sympatisører, som ikke har været i kampzoner, men er en del af ekstremistiske miljøer i de lande, de bor i, og hvor de i sympati med især Islamisk Stat gennemfører handlinger mere eller mindre på egen hånd. Det har man set i Australien, Canada, Saudi-Arabien (mod en dansk Arla medarbejder), Algeriet og i Paris 7. Januar og måske i København med skyderierne 14. Og 15. Februar i år. I hvert fald hyldede gerningsmanden i København Islamisk Stat, lige før han tog mod Krudttønden og angreb et møde om blasfemi og ytringsfrihed. Det specielle i Paris var, at de to brødre, der stod bag massakren på satirebladet, tilegnede deres brutale handling til al-Qaeda på Den Arabiske Halvø, mens den tredje gerningsmand, som tog gidsler i et kosher supermarked, havde svoret troskabsed til Islamisk Stat.
Alligevel reagerer det politiske miljø på terrorismen i Paris og Københavner-skyderierne, som om det var Syrien-krigere, der stod bag. I artiklen argumenterer Lars Erslev Andersen for, at reaktionerne mere handler om politiske dagsordner end om reelle forhold. En af nøglerne til en effektiv indsats mod ekstremisme er, at politi, sociale myndigheder, politikere og medier ændrer deres syn på terrorisme som en udefrakommende trussel.
DIIS Experts
