FILM

CPH:DOX: Finding Hillywood

Et portræt af den blomstrende filmindustri i Rwanda, der skaber sin egen fortælling om folkedrabet. Efter filmen er der debat om ulandsbistand med deltagelse af DIIS-forsker Lars Engberg-Pedersen.

For præcis tyve år siden fandt en af verdenshistoriens største humanitære tragedier sted i Rwanda. Mellem 500.000 og 1.000.000 rwandanesere blev systematisk henrettet på mindre end 100 dage. Folkedrabet er en tragedie, rwandaneserne stadig er dybt påvirkede af.

Men et skifte er undervejs, og det kommer gennem film.

Finding Hillywood portrætterer den blomstrende filmindundistri i Rwanda, der giver befolkningen en mulighed for at tage historien i egne hænder og selv styre fortællingen om folkedrabet - en fortælling, der ellers primært er blevet fortalt af europæiske og amerikanske instruktører.

I Finding Hillywood møder vi de filminstruktører, forfattere og producere, der brænder for den gode fortælling, og samtidig bruger filmmediet som en terapeutisk bearbejdning af mange års traumer. Finding Hillywood er et rørende portræt af visionære filmentusiaster, der går nye veje for at hele årtiers gamle sår.

Efter filmen inviterer Politiken og CPH:DOX til 'Thi kendes for ret'-debat: DFU vs. RU: Skal vi hæve udviklingsbistanden til Afrika? DIIS-forsker Lars Engberg deltager som et af tre ekspertvidner i debatten.

Filmen bliver vist 14. november kl. 17.15 i Empire Bio. Køb billetter her

Region
Rwanda

DIIS Experts

Lars Engberg Petersen
Sustainable development and governance
Head of unit, Senior researcher
+45 3269 8695