Russisk desinformation
Russisk desinformation
Var det russiske internet-trolde,
der påvirkede de amerikanske vælgere, da Donald Trump vandt præsidentvalgkampen i 2016?
Og kunne det samme ske lige her i Danmark?
De russiske magthavere har ikke opfundet desinformation som et politisk redskab, men de er dygtige og kyniske i den måde, de bruger det på.
Når vi taler om desinformation i Danmark, er det for det meste med fokus på Rusland.
De statskontrollerede russiske medier er meget aktive med opdigtede historier om flere af Danmarks nære allierede i EU og NATO, og det har fået mange i Danmark til at forsøge at beskrive og forstå den russiske desinformation.
I sidste ende er der også fokus på russisk desinformation, for at vi i Danmark kan forsvare os mod den.
12.01
Desinformation er falsk information, som en afsender udbreder med vilje for at opnå et eller flere mål.
Vi skal kunne stole på, at det vi læser i avisen er korrekt og at det, vores politikere siger, er sandt.
Denne publikation handler om såkaldt desinformation – og især russisk desinformation.
Der er god grund til at være opmærksom, for de moderne medier rummer både muligheder og trusler. De sociale medier kan bringe folk sammen på tværs af tid og sted. Men de kan også bruges til at sprede løgne og til at påvirke folks holdninger. Særligt Rusland har oprettet et netværk af platforme – tv- og radiokanaler, nyhedsbureauer, sociale medier – som de bruger meget aktivt og meget gennemtænkt på desinformation.
Selvom Danmark endnu ikke har været alvorligt ramt af desinformation, er vi nødt til at være forberedte på den form for krigsførelse. Som brugere af sociale medier skal vi vænne os til at blive vores egne faktatjekkere, så vi ikke risikerer at bidrage til spredningen af desinformation.
Hvis du læser videre, vil du blive en hel del klogere på russisk desinformation. Du vil komme helt ind i maskinrummet på en russisk troldefabrik.
Du vil høre om, hvordan desinformation virker. Og så vil du få en masse tips til, hvordan du selv kan tjekke om en nyhed er falsk.
Desinformation er falsk information, som en afsender udbreder med vilje for at opnå et eller flere mål. I den politiske verden er det umiddelbare formål som regel at svække en modstander og, direkte eller indirekte, at styrke en selv.
Du skal forestille dig, at en politisk aktør (fx Rusland) har en lang række mål, som de gerne vil opnå. Fx kan der være en politisk omvæltning et sted i verden, som påvirker aktørens interesser i en negativ retning. Det får måske vores aktør til at beslutte sig for at påvirke tilbage for at forsvare sine interesser og genoprette sin indflydelse.
Det var faktisk, hvad der skete i Ukraine i februar 2014. Omfattende demonstrationer og gadekampe i hovedstaden Kiev fik pludseligt landets daværende præsident Viktor Janukovitj til at flygte til Rusland. Han blev kort efter afløst af den nuværende præsident Petro Porosjenko, som ønsker tætte forhold til både EU og NATO, og er meget kritisk overfor Rusland.
Rusland svarede igen på denne udvikling ved først at erobre og annektere Krim; en halvø i Ukraine. Dernæst støttede Rusland krigen i det østlige Ukraine, hvor dele af to af Ukraines regioner ønsker at løsrive sig, og hvor henved 12.000 mennesker er blevet dræbt siden foråret 2014.
Samtidigt begyndte de russiske statskontrollerede medier en kampagne med desinformation, som skulle påvirke befolkningerne i både Rusland selv, Ukraine og en lang række vestlige lande.
Nyhederne påstod fx:
12.03
Det er især Ruslands omfattende desinformation rettet mod hele konflikten i Ukraine, som har fået mange vestlige stater til at sætte fokus på problemet.
Det er især Ruslands omfattende desinformation rettet mod hele konflikten i Ukraine, som har fået mange vestlige stater til at sætte fokus på problemet.
Udviklingen i Ukraine gav pludseligt Rusland en række nye mål. Det var fx at forhindre tilnærmelsen mellem Ukraine på den ene side og EU og NATO på den anden side. Rusland ønskede også at få endnu en ny og og denne gang prorussisk præsident i Ukraine.
Endelig ville Rusland gerne overbevise især Vesten om, at Krim var og burde være en del af Rusland. I foråret og sommeren 2014 indførte en række vestlige lande, også Danmark, sanktioner mod Rusland for at svække landets økonomi. Og så var det pludseligt også et mål på listen at få hævet sanktionerne.
Det er eksempler på forskellige mål for Rusland. Nogle mål er langsigtede, nogle har et mellemlangt sigte, og nogle er kortsigtede.
Det endelige mål med desinformationen er at nå målene, så man kan krydse dem af. Listen over mål er kun delvist skrevet ned, for meget er indforstået og bliver ikke erklæret åbent.
Nogle mål er på listen hele tiden, andre forsvinder, fordi de bliver opnået eller på anden måde ikke er relevante mere, og så kommer der nye til. Der sker jo nye udviklinger i verden hele tiden, og en ny udvikling vil ofte betyde, at den politiske aktør får nye mål at forfølge.
Der er masser af forskellige redskaber i de russiske politikeres værktøjskasse, og desinformationen er kun et af redskaberne. Vi taler om et redskab af den slags – altså hvor man forsøger at opnå noget mere eller mindre konkret ved at bruge redskabet – som ”et middel”.
Desinformation er et middel til at opnå noget. Lidt mere teknisk kan vi også sige, at man laver en operation med desinformation for at opnå en effekt. Desinformationen er på den måde normalt knyttet til en effekt. Den står sjældent alene.
Listen over Ruslands mål er lang. Nogle kender vi, mens vi er nødt til at analysere eller måske fornemme os frem til andre. Når der ikke er en officiel liste, som vi bare kan slå op i, er der usikkerhed om målene, og ofte mener en ekspert en ting, mens en anden mener noget andet. Sådan er det, og det er helt naturligt. Hvis du følger med i debatten om Rusland og om russisk desinformation, så har du sikkert allerede set eller hørt forskellige meninger.
De fleste er enige om, at Rusland gerne vil ændre på flere forhold i verden i dag. Vi taler om verden som ”det internationale system”, og vi kan sige, at Rusland ønsker at ommøblere en del af systemet. Da den kolde krig sluttede, var det i høj grad Vesten, og især USA som den eneste supermagt, der indrettede det nye system og bestemte, hvor møblerne skulle stå.
Russerne siger helt åbent, at de er utilfredse med den indretning, og at de ønsker at rulle udviklingen tilbage. Det endelige mål er, at Rusland skal have større magt til at få sin vilje igennem.
Mellemliggende mål på den vej kan fx være at skabe splid i EU og i NATO, at svække båndet mellem USA og mange af de europæiske stater, og at underminere den politiske sammenhængskraft i vestlige lande, så det bliver sværere for de lande at træffe beslutninger og især beslutninger, som er imod Rusland.
Det er mål på den helt store politiske spilleplade.
Andre mål kan fx være at svække Vestens modstand mod Ruslands allierede som fx Syrien og Iran, at fastholde prorussiske styrer i lande som Usbekistan, Kirgisistan og Armenien og at få valgt nye prorussiske styrer i lande som Ukraine og Georgien.
De sidste rækker af lande var alle dele af Sovjetunionen sammen med Rusland, og Rusland har et særligt forhold til dem. Men Rusland kan også forsøge at påvirke andre lande til at få prorussiske regeringer, og landene på Balkan er tilsyneladende blevet mere interessante for de russiske magthavere.
Flere af landene står til at blive fremtidige medlemmer af EU og NATO. Hvis Rusland kan påvirke deres befolkninger via desinformation, så kan Rusland måske være med til at få valgt prorussiske styrer, som ender med at sige nej til både EU og NATO. Det er mål på den lidt mindre spilleplade, men flere af dem har helt klart konsekvenser for det store spil.
Det er vigtigt at huske, at de statskontrollerede russiske medier også udbreder desinformation rettet mod den russiske befolkning. Der er tale om helt andre mål, og det kan fx være at sikre støtte til Ruslands præsident Vladimir Putin, til det russiske forsvar eller til den russiske kirke.
Eksempler er desinformation om Putins politiske modstandere, om NATO eller om livet i EU. Danmark er nogle gange blevet brugt i historier af den type. Fx skrev en netavis, at Danmark har tilladt dyrebordeller, hvor mennesker mod betaling kan dyrke sex med dyr.
Den slags nyheder er ikke rettet mod et dansk publikum. Formålet er i stedet at give russerne opdigtede skrækhistorier, så de tænker, at de heldigvis har det bedre, at de fortsat kender forskel på rigtigt og forkert, og at deres politikere passer godt på dem.
12.06
Det er vigtigt at huske, at de statskontrollerede russiske medier også udbreder desinformation rettet mod den russiske befolkning.
Der er også desinformation på disse platforme. De mest kendte er tv-kanalen RT og nyhedsbureauet og radiokanalen Sputnik. Sputnik havde tidligere en nyhedstjeneste på dansk, men den lukkede i 2016, cirka et år efter sin start på grund af manglende tilslutning.
Det er forholdsvis nemt for de russiske magthavere at bruge desinformation som et middel, fordi de generelt kontrollerer de toneangivende medier i Rusland. Og så har de oprettet særlige statskontrollerede medieplatforme, som skal viderebringe nyheder og analyser til internationale publikummer.
Som noget meget specielt er der også særlige ”troldefabrikker” i Rusland, hvor trolls kommenterer alt muligt on-line.
Troldene møder på arbejde, sætter sig foran deres computere, og så går de i gang med at rose eller nedgøre russiske eller udenlandske politikere, at kommentere forskellige begivenheder og i det hele taget forsøge at påvirke andre via kommentarspor på Facebook, Twitter, aviser osv.
Mit liv som
trold
I to måneder var Lyudmila Savchuk ansat i virksomheden “Internet Research Agency” i Sankt Petersborg, som i realiteten var en troldefabrik.
Læs mere
De optræder anonymt – under falske identiteter – og de får opgaverne af deres chefer. De får måske at vide, at de skal skrive positivt om en politiker i et andet land, fordi der snart er valg der, eller at de skal gøre grin med fremmede myndigheder, som er kritiske over for Rusland.
Den mest berømte russiske trold er Lyudmila Savchuk, som gik undercover på en troldefabrik for at vise, hvordan troldene arbejder.
12.14
Troldene møder på arbejde, sætter sig foran deres computere, og så går de i gang med at rose eller nedgøre.
12.10
Det er forholdsvis nemt for de russiske magthavere at bruge desinformation som et middel, fordi de generelt kontrollerer de toneangivende medier i Rusland.
Rusland påvirker særlige grupper mennesker
Forskere har opdaget et mønster i hvem, der bliver mest ramt af desinformation.
Læs mere
De russiske myndigheder bruger også robotter – bots - til at videresende information i store bølger. Robotterne er computere, som fx er programmeret til at re-tweete fra et stort antal falske profiler på Twitter.
Vi kan tit se på aktiviteten på Twitter, at det er robotter, som er aktive. Så er der nemlig nogle tydelige udsving i trafikken – først stor aktivitet, så helt stille, så stor aktivitet igen osv.
Nogle gange starter de også en ny bølge under et nyt hashtag, og fordi man har så mange falske profiler, kan man let få det til at se ud, som om rigtigt mange Twitter-brugere er med på bølgen. Andre gange følger man bare rigtige Twitter-brugere, og så tager man deres beskeder og giver dem meget større udbredelse, end de ellers ville have fået.
12.17
Vi kan tit se på aktiviteten på Twitter, at det er robotter, som er aktive. Så er der nemlig nogle tydelige udsving i trafikken – først stor aktivitet, så helt stille, så stor aktivitet igen osv
Robotterne gør, at de russiske myndigheder kan nå langt og hurtigt ud med korte og direkte beskeder og på den måde måske påvirke flere.
Det er det samme her som med troldene: At jo flere, der siger, at et eller andet er rigtigt, jo mere er vi andre også tilbøjelige til at mene, at det er rigtigt.
Russisk desinformation: et eksempel
Den 4. marts 2018 bliver den tidligere russiske militære efterretningsagent Sergej Skripal og hans datter Julia udsat for et drabsforsøg i Sydengland
Læs mere
Jo flere gange du ser en nyhed, jo mere er du tilbøjelig til at tro på den. Det siger et studie fra Yale University. Og det gælder uanset, om der er tale om falske eller sande nyheder.
Du kan læse om studiet her: Prior Exposure Increases Perceived Accuracy of Fake News
Mange redaktører og journalister på de statskontrollerede medier i Rusland og på de internationale redaktioner arbejder inden for snævre grænser. De ved, at der er emner, som de ikke må skrive om, fordi politikerne ikke vil have det.
Samtidig bliver mange af de acceptable emner dækket på en særlig måde. Journalisterne forstår, at betingelserne er sådan: At væsentlige internationale spørgsmål skal beskrives inden for en ramme af konflikt mellem Vesten og Rusland, og at Vesten skal beskrives som den aggressive part.
Du husker måske historien om den tidligere russiske spion Sergej Skripal, som i marts 2018 blev angrebet med nervegas i Sydengland? De britiske myndigheder sagde, at Rusland stod bag forsøget på at dræbe Skripal, men de russiske myndigheder afviste det hele.
Og i de russiske statskontrollerede medier undersøgte man ikke, om Rusland måske stod bag angrebet, selvom det ville have været naturligt for mange journalister.
I stedet hævdede medierne, at Storbritannien ønskede at sværte Rusland til, og så præsenterede de en lang række alternative forklaringer. Det vigtige her er, at medierne godt vidste, at de fleste af deres forklaringer helt klart var forkerte.
Formålet var at skabe forvirring og at få folk rundt omkring i verden til at tvivle på, om de nu også kan stole på de britiske myndigheder. Og det lykkedes vist ret godt.
I Danmark skal vi også være opmærksomme og være klar til at håndtere bølger af desinformation, hvis de kommer. Det kan fx være under et folketingsvalg, hvor Rusland forsøger at påvirke os til at stemme på en særlig måde.
Indtil nu har der dog ikke været så stort russisk fokus på Danmark – der er meget mere fokus på nogle af vores nabolande som Tyskland og Sverige.
Fra Sverige er der fx beretninger om store mængder desinformation og endda falske breve, som bliver delt på sociale medier med det formål at påvirke de svenske vælgere.
Et stort tema har været Sveriges forhold til NATO. Sverige er ikke medlem af NATO, men arbejder tæt sammen med alliancen – blandt andet har svenskerne tilladt militærøvelser på svensk jord i samarbejde med NATO.
I Sverige har russiske medier viderebragt desinformation, nogle gange krydret med falske breve, som skal få de svenske vælgere til at afvise at Sverige bliver tættere knyttet til NATO. Historierne kan fx være, at den svenske våbenindustri ønsker at rykke tættere på NATO, eller at svenskerne er ved at miste kontrollen over deres eget land, og at NATO-landene kan placere atomvåben i Sverige, hvis de skulle få lyst til det. Nogle af historierne er blevet samlet op og videregivet af svenske medier og politikere.
Russisk desinformation er en udfordring, men vi skal ikke gå i panik på grund af den. Her i Norden lærer vi allerede i folkeskolen at være meget kritiske, og derfor er vi gode til at fornemme, om noget er sandt eller falsk. Vi skal bare huske at bruge denne kritiske evne.
Flemming Splidsboel Hansen er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han forsker i russisk indenrigs- og udenrigspolitik.
Udgivet af DIIS
Dansk Institut for Internationale Studier · 2018
