Tilbage
Tilbage
Da et malaysisk passagerfly blev skudt ned over Ukraine i 2014, spredte information – og desinformation – om flystyrtet sig hurtigt på Twitter. Nu har forskerne opdaget et mønster i, hvilke brugere der blev mest ramt af desinformation om nedskydningen.
Den 17. juli 2014 kl. 13.20 lokal tid blev et passagerfly skudt ned i det østlige Ukraine. Flyet var fløjet hen over et område, hvor der på det tidspunkt var væbnet konflikt mellem soldater udsendt af den ukrainske regering og separatistgrupper støttet af Rusland. Konflikten på jorden havde ramt flyet, men hvem affyrede det missil, der dræbte næsten 300 uskyldige mennesker? Det blev emnet for en storm af tweets i de følgende timer, dage og måneder.
I dag ved vi med stor sikkerhed, at flyet blev skudt ned med et BUK-missil, der var blevet fragtet til Ukraine fra den 53. antiluftskytsbrigade i Kursk i Rusland.
Det konkluderede en stor hollandsk ledet undersøgelseskommission allerede i 2016, og på en nylig pressekonference uddybede de resultaterne og pegede formelt på den russiske stat som ansvarlig for nedskydningen. Rusland afviser at være involveret.
Twitter-debatten om nedskydningen af flyet – Malaysian Airlines Flight 17 eller MH17 - er et godt eksempel på, hvordan information, misinformation og desinformation spreder sig på sociale medier.
Det har professor Rebecca Adler-Nissen og hendes kollega adjunkt Frederik Hjorth, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, beskæftiget sig indgående med. Adler-Nissen leder forskningsprojektet “Digital Disinformation”, som har undersøgt et udvalg af de mange millioner tweets, der handlede om, hvad der skete med MH17.
I én konkret analyse ser Hjorth og Adler-Nissen nærmere på, hvordan desinformation bevæger sig gennem netværket af Twitter-brugere, og hvilke brugere det særlig rammer.
Analysen, som Frederik Hjorth og Rebecca Adler-Nissen beskrev i et nyligt indlæg i Politiken, bygger på oplysninger fra godt 8.000 amerikanske Twitter-brugere, der alle har tweetet om flystyrtet, og deres over 12,5 millioner følgere.
Forskerne har valgt amerikanske profiler, fordi det er muligt at få særligt detaljeret viden om dem. I analysen har forskerne grupperet tweets om flystyrtet i prorussiske, proukrainske og neutrale udsagn, og grupperet Twitter-brugere efter deres politiske overbevisning, bl.a. målt på, hvilke politiske meningsdannere de følger.
Og sammenhængen er klar: Jo mere højreorienteret en bruger er, jo større er sandsynligheden for, at han eller hun er blevet eksponeret for prorussisk desinformation om MH17-flystyrtet.
08.33
Jo mere højreorienteret en bruger er, jo større er sandsynligheden for, at han eller hun er blevet eksponeret for prorussisk desinformation
Sandsynligheden for, at man følger en konto på Twitter, som spreder prorussisk desinformation (generelt og om flystyrtet i 2014)
SANDSYNLIGHED FOR EKSPONERING FOR INFORMATION (I PCT.)
Andel af al information om MH17-flystyrtet, der er prorussisk desinformation.
POLITISK OVERBEVISNING
Meget
venstreorienterede
twitterbrugere
Meget
højreorienterede twitterbrugere
Andel af al information, der er prorussisk desinformation.
Figuren viser, hvor stor en del af brugernes oplysninger om flystyrtet, der kan siges at være prorussisk desinformation – og det tal er meget forskelligt alt efter, om brugeren er venstre- eller højreorienteret.
I meget venstreorienterede brugeres feed fylder desinformationen beskedne 7 pct. af informationen om MH17, mens det i meget højreorienterede brugeres feed fylder hele 45 pct. – eller op mod halvdelen af deres tilgængelige Twitter-opdateringer om flystyrtet.
Det er dog vigtigt at huske på, understreger Frederik Hjorth og Rebecca Adler-Nissen, at prorussisk desinformation udgør en ret lille del af Twitter-aktiviteten om nedskydningen af flyet i absolutte termer.
Forskningen viser altså, at der – i hvert fald i dette tilfælde – er det, man kunne kalde en ideologisk asymmetri i spredningen af misinformation på Twitter. Hvordan kan det være? Frederik Hjorth forklarer:
“De amerikanere, der er blevet mest eksponerede for prorussisk desinformation om nedskydningen, befinder sig meget langt ude på højrefløjen – og en mulig forklaring på den skævhed er, at der hersker en udbredt skepsis overfor mainstream-medier på den amerikanske højrefløj. Vores data peger da også på, at de her brugere i høj grad følger alternative nyhedskilder af forskellig art, og vi må formode, at det er derfor, desinformationen dukker mere op i deres feed end i andres.”
Skævheden i spredningen af desinformation betyder altså, påpeger Rebecca Adler-Nissen, at nogle grupper af borgere får et ganske andet billede af verdens begivenheder end det store flertal. Og det stiller store krav til de myndigheder og medier, der ønsker at imødegå desinformationen med kampagner og berigtigelser:
08.37
Nogle grupper af borgere får et ganske andet billede af verdens begivenheder end det store flertal
“Problemet med at berigtige forkerte oplysninger på de sociale medier er, at det kan være meget svært at ramme de mennesker, der faktisk har læst og troet på desinformationen.
De befinder sig nemlig ofte i nogle helt andre netværk på fx Twitter end dem, der udsender berigtigelserne,” påpeger Rebecca Adler-Nissen.
“Derudover er der stærk mistro til denne type faktatjek, så selv hvis man nåede ud til den udvalgte gruppe, er det langt fra sikkert, at man ville få den ønskede effekt. Det er en udfordring, som ingen myndigheder og medier har løst endnu.”
Rebecca Adler-Nissen og Frederik Hjorth er hhv. professor og adjunkt på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. De er begge en del af forskningsprojektet “Digital Disinformation”.
