Artikel

Uran, lufthavne og fiskeri præger valgkampen i Grønland

Grønlænderne skal til valg den 6. april, og endnu en gang er den danske interesse primært rettet mod, om Grønland vil forblive en del af rigsfællesskabet eller ej. Men i Grønland er politikken langt mere jordnær, for selvom de fleste grønlandske partier er enige om, at selvstændighed er målet, er de uenige om, hvordan de når derhen.

Efter en længere periode med intern ballade og partiformandsskifte i Grønlands ledende regeringsparti, Siumut, er koalitionen brudt sammen. Der er udskrevet valg et år før tid, så den 6. april skal grønlænderne både stemme til det planlagte kommunalvalg og sammensætte et nyt parlament, Inatsisartut.

I Danmark følger vi grønlandsk politik på afstand. Selvom de danske mediers dækning er blevet mere nuanceret, så er de seneste valgkampe blevet formidlet gennem en tyk selvstændighedslinse. Set igennem den linse fremstår rigsfællesskabet akut truet. Det virker til, at grønlandsk politik helst skal handle om forholdet til Danmark og storpolitik, før det er rigtigt interessant. Men selvstændighedsvinklen er kontraproduktiv, i hvert fald hvis hensigten er at passe på rigsfællesskabet. For i Grønland følger man tæt med i de danske mediers dækning. Og når Grønland diskuterer hverdagspolitik, mens den danske offentlighed kun er interesseret i selvstændighed, så bekræfter det grønlandske fordomme om, at Danmark egentlig ikke er interesseret i grønlændernes ve og vel, men kun i at holde fast på verdens største ø.

For de politiske partier i Grønland er selvstændighed målet. Det er der bred – omend ikke fuldstændig – enighed om. Det betyder, at diskussionen om selvstændighed under valgkampen bliver nedtonet til fordel for de konkrete politiske uenigheder om, hvordan Grønland bliver økonomisk selvbærende. Og her er det uran, lufthavne og fiskeri, der fylder.

Det blev det omstridte Kuannersuit-mineprojekt i Sydgrønland, der udløste valg i utide. Siumut har i et årti argumenteret for, at projektet var nødvendigt for at sikre udvikling – og minen med sjældne jordarter var det kit, der fik koalitionen med det borgerlige parti Demokraterne til at hænge sammen. Det store venstrefløjsparti IA har længe forsøgt at stoppe projektet for at undgå forurening af de naturskønne fjorde og dale ved Narsaq. Efter landsstyreformand Kim Kielsen blev væltet som partiformand, opstod der tvivl om Siumuts linje, og inden den nye formand Erik Jensen fik fundet en formulering, der kunne dække fløjene, havde Demokraterne trukket stikket på koalitionen.

Grønland har diskuteret lufthavnsbyggeri i årtier. Ønsket er at flytte lufttrafikken fra efterladte amerikanske baser og derhen, hvor befolkningen faktisk bor, og samtidig give turisterhvervet et boost. Kielsen-regeringens signaturprojekt har været en pakke af kæmpeprojekter, som skal gennemføres samtidigt i hovedstaden Nuuk og turistmagneten Ilulissat. Men ingen af kommunerne ønsker, at ”deres” regionale lufthavn står sidst i køen og dermed kan spares væk.

Nedenunder tovtrækkeriet om de store projekter er der så fiskeriet. Det kan være svært for en dansk avislæser at holde opmærksomheden, når talen falder på fiskeripolitik. Men i Grønland genererer erhvervet størstedelen af eksporten og en stor del af beskæftigelsen. Netop de to hensyn udgør en umulig interesseafvejning, der hele tiden genforhandles. Skal de store effektive trawlere sikre mest muligt indtægt til nationaløkonomien?

Eller skal flere små jollefiskere have del i ressourcen? Skal fisken skabe beskæftigelse på fabrikkerne, selvom det er mere konkurrencedygtigt at lade kineserne pille rejer og filetere?

Samtidig flytter klimaforandringerne bestandene, mens brexit og pandemien flytter markederne. Og den nemme løsning – at give alle flere kvoter – bliver sværere, når de store supermarkedskæder kræver bæredygtighedscertificering. I løbet af sine to regeringsperioder har Kim Kielsen måttet udskifte sin fiskeriminister seks gange.

Om vejen til et selvstændigt Grønland er brolagt med uran, landingsbaner eller fisk skiller de grønlandske partier på kryds og tværs. Derfor er der næsten ingen partier, man ikke kan forestille sig i koalition efter valget. Omvendt er der også uenigheder i vejen for næsten alle koalitioner, og mange af skillelinjerne går midt ned igennem Siumut. Derfor er risikoen for endnu en periode med politisk ustabilitet høj. Og når de store planer ændres, før de er blevet gennemført, fortoner selvstændigheden sig i horisonten. Hvis der er dansk interesse for rigsfællesskabet, må vi forstå de konkrete politiske diskussioner i Grønland. Det er dem, der kommer til at afgøre udviklingen mod selvstændighed.

Dette debatindlæg blev bragt i Jyllands-Posten den 22. marts 2021.

Regioner
Grønland Arktis

DIIS Eksperter

Ulrik Pram Gad
Global sikkerhed og verdenssyn
Seniorforsker
+45 60885559
Uran, lufthavne og fiskeri præger valgkampen i Grønland
Jyllands-Posten, 2021