Udvist menneskerettighedsaktivist og transkvinde frygter med rette for sit liv

Fernanda Miláns frygt er ikke grundløs. Henover sommeren 2012 har den Interamerikanske Menneskerettighedskommission udtrykt sin bekymring over mordene på først en 19-årig transkvinde i Guatemala City (28. juni), så to transkvinder i Villanueva (9. juli), og endeligt mordet på en honduransk transkønnet på guatemalansk territorium (11. juli). Lokale trans- og menneskerettighedsorganisationer rapporterer om mord eller ’tvungen forsvinding’ af mindst 30 transkønnede personer i Guatemala fra 2009-2010. I perioden 2005-2008 rapporteres om drab på ca. 50 LGBT-personer (Lesbiske, Homoseksuelle, Biseksuelle og Transkønnede). Ligene er ofte frygteligt tilredt; det er ikke ualmindeligt, at kønsdele er skåret af, eller at liget er parteret og lagt ud til skræk og advarsel om, at kun heteroseksuel kønsidentitet og praksis bliver accepteret. I en rapport fra marts 2012 anslås middellevetiden for transkønnede personer i Guatemala til at være 25 år. Mord og ikke-seksuelt overførte epidemier er hovedårsagen.

Som mange andre latinamerikanske lande er Guatemala karakteriseret ved en dyb homofobi og diskrimination af homoseksuelle og transkønnede mennesker. Men derudover er det påvist, at den guatemalanske stat – og/eller dens repræsentanter – indenfor de sidste 10-12 år har været direkte involveret i forfølgelse og drab på disse befolkningsgrupper. I nogle sager har politiet ikke været villige til at beskytte transkønnede personer, der blev udsat for trusler. I andre tilfælde er politiet blevet beskyldt for at være direkte involveret i volden. I 2005 skød fire mænd i politiuniform f.eks. to aktivister fra OASIS – den NGO, som Fernanda arbejdede for inden sin flugt. Den ene aktivist døde, den anden blev hårdt såret. To år tidligere blev organisationens formand kidnappet. Det nationale guatemalanske politi, PNC, har gennem en årrække været beskyldt for at udføre tilfældige anholdelser og ulovlige mord på transkønnede og sexarbejdere. Andre menneskerettighedsaktivister er også blevet dræbt, som regel uden seriøs efterforskning, og stort set altid uden forbrydelserne er blevet opklaret eller har ført til dom. På grund af et svagt og korrumperet juridisk system forbliver 98 procent af alle forbrydelser i Guatemala ustraffede.

At LGBT-personer i Guatemala lider under brutal, inhuman og degraderende behandling – der blandt andet inkluderer trusler om vold, tortur, tvungne forsvindinger, seksuelle overgreb i fængsler og andre institutioner, og medicinske test uden forudgående samtykke – er ikke alene kendt blandt nationale, regionale og internationale menneskerettighedspersoner, men også af den danske stat. Danmark har nemlig siden 1992 støttet menneskerettighedsorganisationer i Guatemala og det Interamerikanske Menneskerettighedssystem. Det danske udviklingsbistandssystem har løbende modtaget rapporter fra de støttede organisationer, hvor mord og overgreb på aktivister har haft en fremtrædende plads. Hvorfor har Flygtningenævnet ikke inddraget denne viden i behandlingen af Fernanda Miláns asylsag?

Udvises Fernanda Milán til Guatemala, går hun en usikker fremtid i møde. Den guatemalanske stat har ikke nogen reintegrationspolitik og kun meget rudimentære modtageforhold for personer deporteret til Guatemala. Migrationsmyndighederne, der kontrollerer deporteredes indrejse til Guatemala, er kendt for at være blandt de mest korrumperede i landet. Ved indrejse registreres deporterede guatemalanere endvidere af det selvsamme nationale politi, hvis forfølgelser har fået personer som Fernanda Milán til at flygte i første omgang. Det er ikke sikkert at sende Fernanda Milán tilbage til Guatemala.

En rettighedsbaseret tilgang er for nylig blevet grundstenen i dansk udviklingspolitik. Dansk udviklingsbistand skal gå til at sikre, at alle har muligheder for at kæmpe for deres rettigheder. At kæmpe for egne og andres menneskerettigheder i Guatemala er meget ofte ensbetydende med at sætte livet på spil, at blive synlig for ekstra-legale grupper, der ustraffet slår anderledes tænkende ihjel, eller at blive offer for korrumperede dele af statsapparatet. Det ville klæde Danmark at give asyl til den guatemalanske menneskerettighedsforkæmper Fernanda Milán for herigennem at sikre ikke bare hendes liv men også hendes fortsatte kamp for transkønnedes rettigheder.