Artikel

Udkast til en grønlandsk grundlov: Betyder det endegyldigt farvel til Danmark?

Grønlandske politikere vil med stor sandsynlighed forhandle sig til en aftale med Danmark om at indgå i såkaldt ’Free Association’.
Nuuk-grønland
Nuuk. Foto: Shutterstock

I 1952 fik de grønlandske politikere et ultimatum. Et valg som medlemmerne af Landsrådet skulle træffe, og det skulle træffes hurtigt. Det danske forslag var, at den nye danske grundlov skulle gælde for Grønland. Som danske statsborgere med to medlemmer af Folketinget skulle grønlænderne ikke længere være koloniseret. I stedet ville Grønland blive et dansk amt. 

Den danske landshøvding gav kun Landsrådet et par dage til at overveje beslutningen. Fuldstændig selvstændighed med det samme var der ikke nogen i Grønland, der fandt realistisk. Og selvom man i Danmark havde brugt et par år på at arbejde med udkastet til den nye grundlov, blev der ikke sat tid af til, at Landsrådet kunne overveje, om der var andre alternativer.

Medlemmerne af den grønlandske rådgivende forsamling sagde ja. Den nye Grundlov blev vedtaget ved en folkeafstemning i Danmark. Og for præcis 70 år siden kunne Danmark meddele FN, at Grønland nu ikke længere var en koloni. Der var ingen folkeafstemning i Grønland.

Over årene er processen i starten af 1950'erne, hvor Grønland blev afkoloniseret ved at blive en del af Danmark, igen og igen blevet kritiseret. Særligt i Grønland, men også af jurister og historikere, som har fundet processen forhastet og på visse stræk decideret uærlig.

Selvstændig med særlige forbindelser

Men en ting står klart: FN havde allerede i 1953 accepteret en tredje model for afkolonisering, som hverken indebar fuldstændig løsrivelse eller indlemmelse i kolonimagten. Modellen blev kendt som 'free association'. Modellen har stadig ikke fået et dansk navn. Men det får den måske snart, for nu har Grønland offentliggjort det udkast til en grønlandsk forfatning, en kommission har arbejdet med siden 2017. Og ligesom den danske grundlov har en paragraf, der tillader Danmark at overlade dele af sin suverænitet til for eksempel samarbejdet i EU, findes der i det grønlandske grundlovsudkast en formulering, der tillader Grønland at bruge sin suverænitet til at overlade noget af den til andre – og det er lige præcis omdrejningspunktet i free association.

Lande med free association

Free association er en afkoloniseringsmodel, som blev brugt og godkendt i 1950'ene og formelt beskrevet af FN i 1960.

Kun fem lande i verden har indgået en free association aftale:

Cook Øerne siden 1965 og Niue siden 1974 indgår i free association med New Zealand. Mikronesien siden 1986, Marshall Øerne siden 1986 og Palau siden 1994 indgår i free association med USA.

De tre lande som er i free association med USA er alle medlem af FN, mens de to som er i free association med New Zealand ikke er - fordi New Zealand indtil for nylig ikke ville acceptere at øboerne beholdt new zealandsk statsborgerskab, hvis de blev selvstændige medlemmer af FN.

...

Men hvad er free association? Groft sagt er det en slags mellemvej mellem indlemmelse og total afkobling. Der er fem små ø-riger i Stillehavet, som FN betragter som afkoloniseret ved free association. De er selvstændige - men har beholdt en forbindelse med deres tidligere kolonimagt. Den 'frie forbindelse' er etableret på lidt forskellig vis. Nogle har aftalt med deres kolonimagt, at kolonimagten kun gør, hvad man konkret hen ad vejen bliver bedt om af kolonien - og så er det jo ikke en koloni længere. Andre er selvstændige stater med egen grundlov, men har afgivet suverænitet på konkrete områder til den tidligere kolonimagt.

Marshall Øerne har for eksempel en free association aftale med USA, som betyder, at landet modtager økonomisk støtte fra USA primært til uddannelse, sundhedsvæsen, miljø og udvikling af den private sektor. Borgere fra Marshall Øerne har ikke amerikansk statsborgerskab, men ret til at bo, arbejde og uddanne sig i USA uden visum. Til gengæld har USA eneret til at have militærbaser på øerne, hvilket geostrategisk er vigtigt for USA. Man kan diskutere rimeligheden af aftalen, især på baggrund af USA’s atomprøvesprængninger på Marshall Øerne i kolonitiden. Men FN har godkendt den som frivillig.

Cook Øerne har ikke på samme måde som Marshall Øerne afgivet suverænitet over et helt område, heller ikke indenfor udenrigspolitik. Så når New Zealand lovgiver eller fører udenrigspolitik for Cook Island, sker det efter konkret ønske. Cook Øerne modtager økonomisk bistand fra New Zealand. Men indbyggere har newzealandsk statsborgerskab og dermed ret til at bo i New Zealand - og det har betydet en gradvis affolkning af øerne.

Grønland i dag og i morgen

Der er sket meget med Grønland siden 1953. Hvordan man bedst beskriver Grønland i dag, kommer meget an på, hvilken definition, man bruger. På mange måder blev den danske kolonisering af Grønland først rigtigt intensiv efter den formelle afkolonisering i 1953. Med centralisering, danisering og hårdhændet kontrol med befolkningsudviklingen, som det kom til udtryk i spiralkampagnen og eksperimentbørnene. Sidste år aftalte Formanden for Naalakkersuisut med Statsministeren en samlet udredning af følgerne af den danske moderniseringspolitik, som skulle ligestille grønlænderne som danske statsborgere - vi venter stadig på at se, hvordan det bliver grebet an. Sidenhen har den grønlandske befolkning ved folkeafstemninger i 1978 om Hjemmestyret og 2008 om Selvstyret vedtaget nye former for selvbestemmelse. Men på den måde har man også accepteret fortsat tilknytning til Danmark - ved folkeafstemninger, modsat i 1953.

Om Grønland som selvstændig stat vil gå efter formaliseret free association, kan vi ikke vide med sikkerhed. Forfatningsudkastet er et udkast til en grundlov for et selvstændigt Grønland. I modsætning til i 1953 vil også den skulle vedtages ved en folkeafstemning i Grønland. Men mit bud er, at før en grønlandsk forfatning bliver sendt til folkeafstemning, vil de grønlandske politikere have forhandlet en aftale klar, om free association. Formentlig med Danmark - hvis Danmark er velvilligt indstillet. I hvert fald vil det øge chancen for, at den grønlandske befolkning stemmer ja, at man ved præcis, hvad et selvstændigt Grønland selv vil klare, hvad man vil overlade til andre, og hvilken støtte man kan få med på vejen.

Analysen er oprindeligt udgivet i Politiken

Regioner
Grønland Arktis

DIIS Eksperter

Ulrik Pram Gad
Global sikkerhed og verdenssyn
Seniorforsker
+45 60885559
Så kom udkastet til en grønlandsk grundlov. Betyder det endegyldigt farvel til Danmark?
Mit bud er, at grønlandske politikere vil have forhandlet en aftale med Danmark om såkaldt ’free association’.
Politiken, 2023