Trumps handelspolitik tager form
Allerede da Trump satte det hold, der skulle stå for den handelspolitiske kurs i USA i de kommende år, stod det klart, at der ville blive tale om et betydeligt kursskifte. Trioen bestående af Wilbus Ross som handelsminister, Peter Navarro som chef for Trumps Nationale Handelsråd, og Robert Lighthizer som handelspolitisk chefforhandlervarslede en mere protektionistisk tilgang til international handel – og en konfronterende kurs over for Kina.
Mange har til det sidste håbet, at Trumps stærkt protektionistiske udmeldinger var valgtorden, som ikke ville blive omsat i egentlig politik, når det kom til stykket. Men nu er det sikkert og vist: Trumps hold har meddelt, at Trans-Pacific Partnership (TPP) ikke bliver ratificeret, og at USA vil kræve den nordamerikanske frihandelsaftale, NAFTA, genforhandlet.
Også Trumps trusler om at indføre høje toldsatser på import fra lande som Kina og Mexico ser nu ud til at have fundet solidt, politisk fodfæste. I stedet for selektiv indførsel af høje toldsatser for udvalgte lande, ser det ud til, at USA’s handelsprotektionisme vil komme til at bygge på en idé om ”grænsejusteret skat”, som den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, lancerede i juni sidste år i tæt parløb med Ken Brady, republikanernes formand for skatteudvalget i Repræsentanternes Hus.
Tanken er at ændre reglerne for virksomheders mulighed for fradrag i skatten på en sådan måde, at det skaber en effekt, der svarer til indførelse af importtold og eksportsubsidier. En amerikansk virksomhed, der importerer varer fra udlandet, vil ikke længere kunne trække værdien af importen fra sin skattepligtige indtjening – derfor bliver den skat, virksomheden skal betale, større. Hvis virksomheden derimod køber en tilsvarende vare inden for USA's grænser, vil der være en stor besparelse at hente på skatten, dadenne udgift (fortsat) vil kunne trækkes fra virksomhedens skattepligtige indtjening.På tilsvarende måde planlægger Trump-administrationen, at virksomheder skal kunne trække deres eksportindtægter fra virksomhedsbeskatningen. For hver 10 dollar, en virksomhed tjener på eksportmarkederne, vil virksomhedens skattepligtige indtjening altså blive reduceret med 10 dollar.
Der har hersket en del forvirring om Trumps position i forhold til grænsejusteret skat. Få dage efter at Trump tweetede, at virksomheder, som "ikke producerer i USA", kan forvente at komme til at "betale en stor grænseskat", lød der pludselig helt andre signaler. I et interview med Wall Street Journal sagde Trump således, at han fandt grænsejusteret skat alt for kompliceret: ”Anytime I hear border adjustment, I don’t love it….” Der gik dog ikke længe, før den udmelding blev korrigeret. Journalisten havde fejlciteret ham, og man kunne være forvisset, meddelte Trump, om, at grænsejusteret skat var noget, der ville blive diskuteret indgående i det Hvide Hus’ forhandlinger med Kongressens republikanere. De forhandlinger er nu i fuld gang, og meldingerne fra Trump og den republikanske lejr tyder på, at idéen om grænsejusteret skat er kommet for at blive.
At skattesystemet ser ud til at få den centrale rolle i Trump-regeringens protektionistiske kurs, betyder også, at vi kan tilføje en fjerde republikaner til det persongalleri, der kommer til at tegne amerikansk handelspolitik i de kommende år: chefen for skattepolitik, Ken Brady. Det var Brady, der i går varslede, at alt peger i retning af indførsel af grænsejusteret skat som et centralt element i den omfattende reform af skattesystemet, som Republikanerne længe har drømt om. På spørgsmålet om, hvordan grænsejusteret skat ville blive modtaget blandt USA’s handelspartnere, udtalte Brady: ”I do expect China and Europe and Mexico to yell about this”. Den lader vi lige stå et øjeblik.
For mere analyse af Republikanernes ”border adjustment tax”, se også Jakob Vestergaard’s artikel i Weekendavisen (20/1-2017), ’Trump og Government Sachs’ (1. sektion, s.10). Artiklen kan også læses på Jakobs blog, under titlen, ’Trump’s ”opgør” med Wall Street’.
For mere analyse af Trump’s handelspolitiske udnævnelser og deres internationale implikationer, se ogsåJakob Vestergaard’s artikel i Weekendavisen (6/1-2017), ’Trump og verdenshandlen’ (1. sektion, s.13). Artiklen kan også læses på Jakobs blog, under titlen, ’Trump’s protektionisme, trussel mod verdenshandlen’.
Og for en analyse af handelspolitikkens rolle i Trump’s økonomiske strategi for USA, se Jakobs artikel i Politiken (den 14/1), ’Trumponomics. Opskriften på økonomisk kaos’. Artiklen kan også læses på Jakobs blog, under titlen, ’Trumponomics: Off target’.