Selvom Kina vil være neutralt, er Rusland en uerstattelig partner
I officiel kinesisk sprogbrug har Kinas stillingtagen til Ruslands krig mod Ukraine været klar og konsistent. Kina har ikke fordømt eller støttet Ruslands såkaldte militære operation, men kalder i stedet på respekt for enkeltlandes rimelige sikkerhedsbekymringer. Kina har ikke anerkendt Krim, Luhansk eller Donetsk som selvstændige territorier. Kina udtrykker støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet. Det er så langt, Kina vil gå sprogligt for at udtrykke opposition til Ruslands invasion af Ukraine. Kina har sendt humanitær hjælp til Ukraine og opfordret begge parter til at forhandle om at stoppe krigen, men Kina har ikke svaret på to officielle anmodninger fra Ukraine. Den ene anmodning opfordrede Kina til at optræde som en af garanterne for Ukraines sikkerhed sammen med andre større magter. Herudover har Volodymyr Zelenskyj anmodet om en direkte samtale med Xi Jinping.
Med hensyn til de bilaterale relationer med Rusland og Ukraine har Kinas holdning været at fortsætte det normale handelssamarbejde med Rusland og Ukraine og ikke levere militær assistance til nogen af landene. Ifølge højtplacerede amerikanske embedsmænd har Kina ikke forsøgt at omgå sanktionerne mod Rusland eller at levere militært udstyr. Administrationen I Washington har dog sortlistet fem kinesiske firmaer, der anses for at have leveret varer til sanktionerede russiske organisationer.
Kinas valg i forhold til krigen er derfor ikke så meget et valg mellem Rusland og Ukraine, men i højere grad om og hvordan Kina involverer sig. Under alle omstændigheder har krigen dog en destabiliserende effekt på Kinas økonomi, som kan få vidtrækkende sociale og politiske konsekvenser.
Krigens betydning for Kinas økonomi
Kina er både Ruslands og Ukraines vigtigste handelspartner. I Kinas totale samhandel har den russisk-ukrainske konflikt dog kun en forholdsvis begrænset indflydelse. Kinas bilaterale handel med Ukraine udgør kun 0,2 % af Kinas samlede udenrigshandel, mens samhandlen med Rusland udgør 2,3 %. Men Kina er meget afhængig af både Rusland og Ukraine i forhold til nogle få strategiske varer inden for energi, landbrug og mineraler. Umiddelbart efter krigens udbrud forlød det således, at den kinesiske ledelse gennem Den Nationale Udviklings- og Reformkommission instruerede statsejede virksomheder til at finde andre kilder end konfliktens parter til at importere korn, jernmalm og energi for at fylde et muligt hul i forsyningerne.
Kina er svært afhængig af import af olie og gas. I 2021 blev 72 % af Kinas råolieforbrug og 45 % af naturgasforbruget dækket gennem import. Kina er også verdens største importør af korn, skønt importen kun dækker 19,4 % af Kinas forbrug. Ud over krigens direkte indvirkning på den bilateral handel har de stigende priser på råvarer, som kinesiske firmaer også betaler, en indirekte indvirkning på Kinas økonomi, hvilket har skabt et inflationært pres. Krigen og de voldsomme udsving på de globale aktiemarkeder har også ført til store udsving på de kinesiske aktiemarkeder.
Kinas økonomiske relationer med Ukraine
Kina er Ukraines største handelspartner med et handelsvolumen på 19,3 mia. USD i 2021. Kina roser Ukraine for at have været et af de første lande, som støttede Kinas Belt and Road Initiative (BRI) i 2013. Siden Ukraine blev medlem af BRI i 2017, har Ukraine været et vigtigt transitknudepunkt for den såkaldte Eurasian Land Bridge – et netværk af jernbaner, som forbinder Europa og Asien, og som i hovedsagen er sponsoreret og bygget af Kina. Krigsskaderne i Ukraine og Kinas forværrede diplomatiske relationer med Litauen betyder, at Ukraine og Litauen-sektionerne af denne Land Bridge er lagt døde, og at ruten via Kasakhstan, Rusland, Belarus og Polen er blevet vigtigere, skønt dens funktion også er usikker på grund af sanktionerne mod Rusland og Belarus.
Herudover har krigen sat kinesiske investeringsprojekter i Ukraine i stå eller beskadiget dem. I 2021 opnåede kinesiske firmaer anlægskontrakter i Ukraine for mere end 6,6 mia. USD. China National Machinery Industry Corporation, China Hydropower Engineering Consulting Group og Kinas nationale elnetselskab State Grid står bag de tre største kinesiske investeringsprojekter i Ukraine, alle tre med investeringer på over 1 mia. USD. Kina har været en aktiv investor, entreprenør og finansiør af projekter i vigtige sektorer i Ukraine, inkl. infrastruktur, landbrug, energi og telekommunikation. Det gælder også i de krigshærgede havne i Mariupol og Odessa. Andre store projekter omfatter uddybningsarbejde i havnene i Yuzhne og Chornomorsk, som China Harbour Engineering står for, såvel som China Pacific Constructions investering på 2 mia. USD i Kyivs metrolinje nr. 4 og i jernbanen, som forbinder Kyiv med Boryspil Lufthavn.
Før krigen spillede Ukraine en betydelig rolle for Kinas fødevaresikkerhed i forhold til leveringen af strategiske produkter. Kina er en af hovedaftagerne af ukrainsk majs, byg og solsikkeolie. I 2021 udgjorde Kinas import af korn fra Ukraine 20 % af Kinas samlede import af disse afgrøder. Blandt dem stod majs for 29 % af Kinas samlede majsimport.
Samtidig har Kina i de seneste år stræbt efter at opbygge nationale reserver af strategiske produkter, især inden for energi og fødevarer. Det sker i et internationalt miljø, som den kinesiske ledelse opfatter som usikkert og udfordrende. Det seneste estimat af Kinas kornreserve lyder på over 280 mio. tons henholdsvis hvede, maj og ris. Covid-19 pandemien, de fødevareeksporterende landes restriktioner på fødevareeksport siden midten af 2021 og Ukrainekrigen har fået Kina til at øge bestræbelserne på at gøre den nationale fødevarereserve større ved at øge både den hjemlige produktion og importen af korn. Et nyligt estimat vurderede, at Kina i slutningen af 2021 havde korn nok i reserverne til at dække halvandet års forbrug.
I officielle udtalelser om konflikten siger Kina, at Ukraine skal være en bro mellem Øst og Vest, ikke et grænseland i en stormagtskonfrontation. Dette synspunkt vækker ikke genklang i Ukraine. Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, udtalte i et skriftligt interview med Xinhua News Agency i april 2022: “Ukraine er et europæisk land både geografisk og historisk. Det ukrainske folk har valgt at gå ad den europæiske vej, og denne tilgang til udvikling bakkes op af en overvældende majoritet i den ukrainske befolkning. De ønsker ikke at spille rollen som stødpude mellem Øst og Vest. Ukraine ligger rigtignok på grænsen mellem Øst og Vest, men Ukraine er ikke en bro, som hvem som helst kan krydse, som det passer dem.”
Kinas økonomiske relationer med Rusland
Kina har været Ruslands største handelspartner i 12 år. Den bilaterale handel nåede 146,9 mia. USD i 2021, hvor Kina havde et underskud på samhandlen på omkring 12 mia. USD. Kinas handelsvolumen med Rusland udgør dog kun en tiendedel af landets samhandel med USA og EU tilsammen. Men samtidig udgjorde Kinas import fra Rusland 22,73 % af Kinas totale import af gødning, nikkel og relaterede produkter udgjorde 18,75 %, træ og træprodukter 18,38 % og mineralske brændsler og mineralsk olie 12,48 % af de pågældende varer. Især – og allervigtigst – er Kina stærkt afhængig af import af energi fra Rusland.
I 2021 udgjorde energi og mineralske produkter mere end 70 % af Kinas import fra Rusland. Rusland er den største kilde til kinesisk energiimport og den næststørste kilde til råolie (efter Saudi-Arabien) og til kulimport (efter Indonesien). Endvidere øgede Kina sin kulimport fra Rusland, efter at Kina lagde egne importbegrænsninger på kulimport fra Australien i 2020.
Rusland er især vigtigt for Kinas olieimport. Ifølge ét estimat ligger Kinas aktuelle strategiske oliereserve på omkring 220 mio. tønder, hvilket svarer til 15 dages forbrug. Når kommercielle lagre og oliefirmaernes egne lagre tælles med, råder Kina samlet over 60 dages forsyninger, hvilket stadig er langt under det Internationale Energiagenturs anbefaling om, at lande skal have reserver til 90 dage.
I 2021 importerede Kina 79,64 mio. tons olie fra Rusland, eller 16 % af landets totale olieimport. Lige under 17 % kom fra Saudi-Arabien. Umiddelbart efter at Rusland invaderede Ukraine undgik kinesiske statsejede selskaber at indgå nye aftaler med russiske olieselskaber på trods af betydelige prisrabatter, fordi de ikke ønskede at blive set som åbenlyse støtter af Rusland. Kinesiske banker lagde også begrænsninger på finansieringen af opkøb af russiske råvarer og på aftaler med russiske oliefirmaer. De kinesiske firmaer fortsatte dog med at leve op til eksisterende kontrakter og aftaler, som blandt andet blev indgået ved topmødet mellem Xi Jinping og Vladimir Putin 4. februar i år.
Men i takt med at krigen trak ud, og Rusland blev underlagt stadig flere EU-sanktioner, ønskede Rusland at sende sin olieeksport fra Europa til Kina, Indien og andre lande. Kina har derfor øget sin olieimport fra Rusland siden april-maj i år. Fra april i år er betalingen sket gennem brug af kinesiske yuan RMB. I juni 2022 overhalede Kina for første gang EU som den største importør af russisk råolie med 40 % af Ruslands totale råolieeksport, som udgjorde 20 % af Kinas råolieimport.
Rusland er ikke den største leverandør af naturgas til Kina, men ikke desto mindre er Rusland vigtig for Kina som den andenstørste leverandør af gas gennem rørledning (efter Turkmenistan). Rusland begyndte at levere gas til Kina i december 2019 gennem rørledningen Power of Siberia 1 (den østlige rute), som nåede op på 10 mia. m3 i 2021, og som skal nå maksimum kapacitet på 38 mia. m3 årligt i 2025. I januar 2022 aftalte de to lande at bygge Power of Siberia 2-rørledningen i perioden 2024 til 2030 med en kapacitet på 50 mia. m3 årligt. Den vil kunne erstatte noget af Ruslands gaseksport til Europa, som lå på mellem 150 og 190 mia. m3 årligt (Nord Stream 1 har en kapacitet på 55 mia. m3 årligt).
Kina anser gas og olie gennem rørledninger for mere sikre end nedkølet flydende naturgas (LNG) og såkaldt bulk-olie, som transporteres på skibe. Skibstransporten er udfordret af større geostrategiske risici, især hvis skibene sejler gennem Malaccastrædet. Hvis USA og EU pålægger Kina en embargo af energi, kan skibstransporten fra Mellemøsten blive ramt på trods af Kinas gode relationer med landene ved den Persiske Golf. Det er en fordel her, at Rusland har rørledninger såvel som jernbane- og søtransportruter, som kan nå det nordlige og nordøstlige Kina.
Ud over at Rusland nu har status som en vigtig leverandør af strategiske produkter til Kina, er det også blevet en uerstattelig partner for Beijing i det aktuelt særdeles anspændte internationale miljø. Ifølge professor Zhao Huasheng, en ledende Ruslandsekspert i Kina og tidligere direktør for Centre for Shanghai Co-operation Organisation, kan Kina ikke tåle at miste det historisk høje tillidsniveau og det strategiske partnerskab, som er opbygget med Rusland siden 1996. Ét fordømmende ord eller én sanktion fra Beijing vil blive set som et dolkestød i ryggen af Rusland og fjerne al tillid. Især fordi Kina er indesluttet til havs af USA’s Indo-Pacific-strategi, har Kina behov for en venligt stemt eurasisk region ved sine landegrænser. På et tidspunkt med en uhørt strategisk krise under opsejling i Taiwanstrædet har Kina endnu mere behov for Rusland til at dække sin bagfront.
Ustabilitetsfaktorer i Kina
Ruslands langvarige krig mod Ukraine har ikke kun ført til en alvorlig humanitær krise, den har også ført til kaotiske tilstande inden for verdens energi- og fødevareforsyning, internationale kapitalmarkeder, globale forsyningskæder og i verdensøkonomien som helhed.
Det er ikke en situation, som Kina har ønsket. Kina vil i princippet ikke vælge mellem Ukraine og Rusland, i hvert fald ikke officielt, eller blive en del af konflikten. Men analysen her viser, at skønt både Ukraine og Rusland er vigtige leverandører af strategiske produkter til Kina, så er Rusland langt vigtigere for Kina både økonomisk og strategisk – eller mere præcist: en uerstattelig partner.
Kinas valg går snarere på, hvor meget Kina gør sin egen udvikling og stabilitet afhængig af Rusland, og hvor meget Kina forsøger at mægle i konflikten. I officielle kinesiske udmeldinger er Kina hverken en del af eller et ophavsland i denne konflikt. Men kan Kina virkelig undgå de direkte og de indirekte eftervirkninger af krigen?
Lige nu er Rusland-Ukraine-krigen, Kinas tech-økonomiske krig med USA og den hjemlige covid-nedlukning utvivlsomt de tre hovedfaktorer, som destabiliserer Kinas økonomi. BNP-vækstmålet på 5,5 %, som blev sat af den Nationale Folkekongres i marts i år, ser ud til at blive svært at nå. Kina er under pres for at undgå et massivt tilbageslag på fattigdomsfronten og skal nu håndtere en historisk høj arbejdsløshed, som var på 6,1 % i byerne i april 2022 og på 18,2 % blandt de 16-24 årige. På dette kritiske tidspunkt, hvor kommunistpartiets 20. partikongres i oktober 2022 og den Nationale Folkekongres i marts 2023 fører til store omrokeringer i topledelsen, prioriterer den kinesiske ledelse økonomisk og social stabilitet. Det ville derfor være gavnligt for Kina at påtage sig en mere aktiv rolle med henblik på at afslutte krigen.
DIIS Eksperter
