Rivaliseringen mellem USA og Kina vil forsætte

Både Donald Trump og Joe Biden har udnævnt forholdet til Kina som et af de vigtigste temaer for USA i fremtiden og vil prioritere ”America First”. Men så holder enigheden op. Mens Trump er en toldkriger, minder Bidens og Kinas strategi i rivaliseringen overraskende meget om hinanden i deres fokus på både at være ”selvforsynende” og globalt konkurrencedygtige.

Uanset om Trump eller Biden vinder det amerikanske præsidentvalg den 3. november, vil rivaliseringen mellem USA og Kina fortsætte, fordi USA ser sin dominerende rolle i verden truet af det hastigt voksende Kina. Både Washington og Beijing vil prioritere at revitalisere deres økonomier, og især hvis Joe Biden vinder, vil de to rivalers økonomiske strategier ironisk nok være ens.

"Trump bygger nationen"

For europæiske lande betyder det, at vi ikke må sakke bagud i det økonomiske spil.

Joe Bidens politik er tydeligt forskellig fra Trumps, når det kommer til Kina. Han vil forbedre USA’s relationer med dets allierede og forene dem i at lægge pres på Kina i spørgsmål om menneskerettigheder, tyveri af intellektuel ejendom, tvungen teknologioverførsel og uretfærdig konkurrence (herunder valutamanipulation og ulovlige subsidier). Dog vil Biden undgå at gå i en lignende fælde som under Den Kolde Krig, hvor konflikterne hele tiden eskalerede, fordi han ikke betragter udfordringen fra Kina fra et militært synspunkt. Derudover vil Biden søge samarbejde med Kina på globale spørgsmål såsom klima, ikke-spredning af atomvåben og pandemier.

Udover at revitalisere demokratiet i USA er økonomi en central del af Bidens plan. Både Trump og Biden følger princippet om ”America First”, men med forskellige tilgange. Donald Trump baserer sin tilgang på unilaterale toldsatser til at forhandle bilaterale aftaler med Kina. Efter halvandet års handelskrig var den egentlige succes ved fase 1-handelsaftalen i januar Kinas løfte om at købe for 200 mia. dollars mere af USA i løbet af 2020 og 2021, end landet gjorde i 2017.

Analyser af Trumps handelspolitik konkluderer, at hans politik om at adressere handelsunderskuddet og tvinge Kina til reformer kun har opnået små resultater, men i stedet har pådraget amerikanske arbejdere og selskaber megen smerte.

Kinesiske internetbrugere har tildelt Trump øgenavnet ”Trump bygger-nationen (Chuan Jianguo)” – Jianguo var et populært fornavn i Folkerepublikken Kinas tidlige år. Det betyder, at Trump uden at indse det hjælper Kina med at fokusere på indenrigsforbedringer og desuden får det kinesiske folk til at føle sig overlegent.

Trumps tilgang med at fokusere på at få Kina til at købe mere amerikansk er nemmere at håndtere for Kina, end Bidens tilgang vil være, men ifølge amerikanske efterretninger anser Kina efterhånden Trump som værende alt for uforudsigelig i forhold til kinesiske interesser.

Bidens økonomiske plan er på en gang mere indenrigsorienteret og mere globalt orienteret end Trumps. Det er interessant, at forskellige aspekter af Bidens plan afspejler Kinas ”dobbeltcirkulations”-strategi. En økonomisk strategi, som blev annonceret i maj af præsident Xi Jinping, og som vil være et hovedpunkt i Kinas næste femårsplan for 2021-2025 – og som netop både sætter fokus på indenrigsøkonomi og på det globale marked.

Med hensyn til indenrigsøkonomi vil den industrielle politik være i fuld fokus under Biden for at forbedre amerikansk industris konkurrenceevne. Mens Trump fokuserer mere på Wall Street, rustbæltet og landbrug (hvor meget han rent faktisk bekymrer sig om arbejdere og landmænd, diskuteres i USA), prioriterer Biden klart banebrydende teknologier, ren energi, produktion og infrastruktur – de samme sektorer, som Kina fokuserer på i deres ”hjemlige cirkulationsstrategi”.

De søger begge at have fuldkomne nationale forsyningskæder bestående af kritiske varer, samt at være globalt konkurrencedygtige inden for nye teknologier. Deres manuskripter ligner hinanden, selv om Kina har haft en langt mere aggressiv og statscentreret version: investering i forskning og udvikling, subsidiering af nationale selskaber, offentlige indkøb af nationale produkter og tjenester og stimulering af forbrug.

Internationalt holder både Biden og Xi fast i deres opbakning til globale institutioner og lover at holde deres økonomier åbne. De vil dog begge reducere ekstern afhængighed, og det står mindre klart, præcis hvordan de vil støtte WTO og deres handelspartnere. For eksempel er offentlige tilskud og indkøb imod WTO’s principper, og USA ville kun kunne kræve, at Kina er åbne og transparente, men have svært ved at stoppe denne praksis.

Udfordrer små, åbne økonomier

Kort fortalt vil hovedtemaet for USA-Kina-rivaliseringen være national økonomisk konkurrenceevne. Nogle kalder det økonomisk nationalisme. For mindre lande er det respektabelt og vigtigt at kæmpe for liberale idealer, men for en velfærdsstat som Danmark kan vi ikke tillade at tabe i dette økonomiske spil.

Hvor godt vi kan holde takten og danse til den melodi, vil bestemme, hvorvidt den danske økonomi trives i de kommende årtier. Det betyder, at vi skal prioritere Danmarks økonomiske interesser, investere mere i uddannelse, forskning og innovation, støtte danske virksomheder, forbedre konkurrenceevne og øge forbrugernes købekraft. Vi bør desuden få en dyb forståelse af både Kina og USA og vores konkurrenter og støtte og drage fordel af et åbent globalt marked.

Denne analyse er den del af det redaktionelle samarbejde mellem Jyllands-Posten og DIIS. Analysen er tidligere blevet bragt i Jyllands-Posten