Militæret er ikke den eneste garant for Danmarks sikkerhed
Siden 1945 har Vesten været den liberale og regelbaserede verdensordens primære lokomotiv, men vi ser nu varige forandringer i sikkerhedsmiljøet, hvor især nationalistiske og autokratiske aktører benytter sig af den hybride krigs værktøjer. Det er redskaber, som giver store afkast med mindst mulig investering, særligt hvis man ikke ser sig bundet af de regler og normer, som de fleste lande i verden tilsluttede sig, da de i sin tid godkendte FN-Pagten. Hvorfor tage udgiften og besværet ved at sende store militære styrker for at opnå strategiske mål, når man kan få hurtige gevinster med langt mindre risiko for dyre tab og at få tilskrevet ansvar? Det synes at være logikken i den strategi, Putins Rusland forfølger lige nu.
En af Ruslands største ikke-konventionelle styrker er landets brug af cyberværktøjer til påvirkningsoperationer kombineret med misinformationskampagner i den sikkerhedspolitiske gråzone. Hensigten er at underminere offentlighedens tillid og dermed svække de demokratiske institutioner med det formål at få modstanderen til at fremstå tøvende og handlingslammet. På den måde polariseres forholdet mellem befolkning og den politiske ledelse, for talrige eksempler har vist, at siges og gentages de samme budskaber og handlinger nok, vil der over tid skabes tvivl og splittelse mellem politikere og befolkning.
Cyberangrebet i december mod det amerikanske IT-selskab SolarWinds lammede ikke kun føderale instanser men også computersystemer og kritisk infrastruktur på statsligt og lokalt niveau. De amerikanske myndigheder tilskrev efter en undersøgelse Rusland ansvaret, som dog straks benægtede at være involveret. Senest har fire online-publikationer, som bliver linket til det russiske efterretningssystem, spredt falske eller misvisende informationer om COVID-vacciner i Vesten. Publikationerne ”New Eastern Outlook”, ”Oriental Review” og “News Front and Rebel Inside” har for nylig fremhævet bivirkninger og sået tvivl om effekten af eksempelvis Pfizer-vaccinen. Udgivelserne går let hen over de positive effekter og fokuserer udelukkende på de sjældne bivirkninger, som selskaberne skal oplyse om, med det formål at skabe tvivl blandt befolkningen.
Angrebet på SolarWinds og misinformationerne om COVID-19 illustrerer, hvorfor det ikke kun kan være det militære instrument, der er garanten for en stats sikkerhed og robusthed. Hvis en stat kun kan svare igen på trusler med den militære hammer, så bliver alle problemer til søm, hvilket ikke er gavnligt for en stats sikkerhed eller økonomi, fordi det efterlader meget lidt spillerum over for trusler, der ligger i gråzonen i forhold til egentlig konflikt eller krig.
I 2015 lancerede NATO strategien ”NATO’s role in countering Hybrid Warfare”. Strategien indeholder tre elementer: Forberede, afskrække og forsvare. Målet med strategien er, at Alliancen og partnerne individuelt er tilstrækkeligt forberedte til at imødegå hybrid krig i enhver form, at afskrække eventuelle aktører fra at udføre hybride angreb og, om nødvendigt, gennem vilje og sammenhold, at forsvare Alliancen mod hybride angreb. NATO ser umiddelbart forsvaret mod hybridkrig som et nationalt ansvar, men der er alligevel områder, hvor Danmark med fordel kan trække på NATOs kompetencer, rådgivning og støtte i forhold til indsatsen mod hybridkrig.
Selvom militæret altid vil spille en afgørende rolle i forhold til afskrækkelse, så betyder den hybride udfordring, at alle magtinstrumenter i et samfund vil skulle anvendes for at imødegå hybridkrig. Danmark er, på lige fod med alle vore allierede i Vesten, sårbar over for den hybride trussel som er reel og konstant. For at kunne modstå truslen bør Danmark prioritere modstandsdygtighed, national sammenhængskraft og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Danmarks nationale robusthed kan derfor styrkes ved at udbygge en samlet national strategi og handleplan, der imødegår hybride trusler mod Danmark, og som gradvist ruster kriseberedskabet og forsvaret til også at imødegå og bekæmpe dem. En sådan handleplan skal dels kunne beskrive, hvordan landets kritiske infrastruktur sikres og dels evaluere og optimere Danmarks nationale modstandsdygtighed mod hybridkrig. Forsvaret absolut vil være en del af den samlede løsning, men i en støttende frem for ledende funktion.