Vi mangler demokratisk kontrol over dansk forsvarsteknologi

Anbefalinger

• Regeringens ambition om at styrke den demokratiske kontrol over den teknologiske udvikling bør også gælde for udviklingen af forsvarsteknologi.
• Et tættere samarbejde mellem Forsvarsministeriet og forsvarsindustrien bør ses som en anledning til at styrke myndighedernes kontrol over den forsvarsteknologiske udvikling.
• Regeringen bør styrke den parlamentariske indsigt i dansk eksport af forsvarsmateriel og sikre reel parlamentarisk indflydelse på udvikling og eksport af dansk forsvarsteknologi.

Regeringen kalder på øget demokratisk kontrol over den teknologiske udvikling. Denne ambition bør også gælde udviklingen af dansk forsvarsteknologi. Her kan Danmark lade sig inspirere af lande som Sverige og USA.

I juni 2021 udgav den danske regering en hvidbog om tech-giganternes samfundsansvar, der udtrykker bekymring over Facebooks, Googles og andre tech-giganters evne til at udfordre vores demokrati og nationale interesser, mens både borgere og politikere føler sig magtesløse.

”Men sådan behøver det ikke at være”, skriver regeringen, ”demokratiet [skal sætte] rammerne for tech-giganterne – ikke omvendt”.

Nogle få måneder tidligere præsenterede Udenrigsminister Jeppe Kofod Danmarks nye strategi for teknologisk diplomati med et lignende kald om, at vi ”skal have magten tilbage” i det store slag om teknologiudviklingen.

I august 2021 lancerede regeringen så sin strategi for dansk forsvarsindustri. Strategien lægger op til et tættere samarbejde mellem myndighederne og industrien med henblik på at udvikle nye teknologier, som danske virksomheder ikke har mulighed for at udvikle i dag. Her synes regeringens bekymring over den teknologiske udvikling at stå i baggrunden for et ønske om at udvikle så avancerede og eksporterbare teknologier som muligt.

Tidspunktet for den nye strategi for forsvarsindustrien er velvalgt. I 2019 etablerede EU Den Europæiske Forsvarsfond, der i perioden 2021-27 vil støtte forskning og udvikling af europæisk forsvarsmateriel og -teknologi. I første omgang har danske forsvarsvirksomheder og universiteter modtaget mere end 600 millioner kroner fra fonden i 2021.

Der er med andre ord nye EU-midler til at realisere regeringens ambition om at øge innovationskapaciteten og konkurrenceevnen i den danske forsvarsindustri. Men udover at facilitere en hurtigere og mere omfattende forsvarsteknologisk udvikling, bør regeringens fokus også være på at styrke den demokratiske kontrol over en eksporttung industri for at sikre, at udviklingen og brugen af dansk forsvarsteknologi sker i overensstemmelse med dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, samt gældende internationale aftaler og principper.

Grænserne mellem civil og militær industri udviskes

Kapløbet om fremtidens (forsvars)teknologi er i fuld gang, og nye højteknologiske trusler sætter Danmarks sikkerhed under pres. I den nye strategi for forsvarsindustrien nævner regeringen forskellige teknologiske prioritetsområder, som skal opretholdes og udvikles for, at Danmark kan følge med udviklingen.

For eksempel vil regeringen styrke maritime teknologier, rumteknologier til overvågning og kommunikation, og autonome og ubemandede systemer – teknologier, som vil få kritisk betydning for fremtidige militære operationer ifølge regeringen. Regeringen ønsker også, at forsvarssektoren skal bidrage til den grønne omstilling, f.eks. ved at udvikle teknologier, der reducerer brugen af fossilt brændstof under militære operationer.

Den mere flydende grænse mellem civil og militær teknologi og den øgede brug af dual-use teknologi gør det vanskeligere at kontrollere, hvad teknologien i sidste ende bruges til.

Analysen i strategien er, at grænserne mellem forsvarsindustrien og civile, højteknologiske virksomheder bliver stadig mere flydende. Det betyder både, at nye teknologiske områder får sikkerhedspolitisk betydning, og at civile teknologier får øget militær relevans – og det skal udnyttes, så ”civile, innovative løsninger kan anvendes på Forsvarsministeriets område”.

Regeringen søger i den forbindelse et tættere samarbejde med civile virksomheder og forskningsinstitutioner ”for at nyttiggøre styrkepositioner i den danske civile industri til gavn for Danmarks sikkerhed”.

Danmark fører en restriktiv linje i forhold til våbeneksport. Men den mere flydende grænse mellem civil og militær teknologi og den øgede brug af dual-use teknologi – teknologi, der kan anvendes til både civile og militære formål – gør det vanskeligere at kontrollere, hvad teknologien i sidste ende bruges til. Det er en alvorlig udfordring for en forsvarsindustri som den danske, hvor eksport af dual-use teknologier udgør en stor del af grundlaget for industrien.

Ingen danske virksomheder producerer færdige våbensystemer, og forsvarsindustrien består primært af højt specialiserede underleverandører i komplekse internationale forsyningskæder. En velfungerende eksportkontrol er derfor et vilkår for forsvarsindustrien og et vigtigt element i at sikre, at militært udstyr og dual-use teknologier ikke eksporteres i strid med dansk våbeneksportpolitik eller internationale aftaler.

Eksportkontrollen er ikke længere tilstrækkelig

I Danmark er det eksperter i Justitsministeriet og Erhvervsstyrelsen (i samarbejde med Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet), der godkender ansøgninger om eksport af hhv. krigsmateriel og dual-use teknologi.

Myndighederne har dog begrænsede ressourcer til at varetage opgaven med at vurdere virksomhedernes produkter, så disse godkendelser baseres hovedsageligt på virksomhedens egne beskrivelser af produktet samt en juridisk vurdering af, hvorvidt eksporten er i overensstemmelse med nationale og internationale regler.

En sag fra 2020 har understreget behovet for at styrke den demokratiske kontrol af forsvarsindustrien og især eksporten af dual-use teknologi.

Sagen omhandler Danmarks største forsvarsvirksomhed, Terma, der har leveret antimissil- og radarudstyr til De Forenede Arabiske Emirater. Teknologien er blevet brugt til både Emiraternes blokade af nødhjælp til civilbefolkningen og direkte i militære operationer i Yemen.

Udstyret er bl.a. blevet leveret i en periode, hvor Emiraterne var omfattet af en dansk våbenembargo, og mens FN advarede om bombninger af civilbefolkningen i Yemen. Termas radarer kunne specifikt sælges til Emiraterne, fordi de ikke figurerede på EU’s liste over dual-use produkter – på trods af, at det danske forsvar selv anerkender radarernes militære egenskaber.

De danske myndigheder var af den opfattelse, at Terma burde have notificeret Erhvervsstyrelsen om denne eksport, hvilket førte til, at der blev rejst en sag mod Terma. EU-Kommissionen konkluderede dog, at Terma havde fulgt reglerne, idet de ikke havde pligt til at notificere myndighederne om den pågældende eksport. Derfor lukkede politiet sagen uden at rejse tiltale i juli 2021.

I relation til samme sag kunne det journalistiske medie Danwatch i september 2021 afsløre, at danske soldater på orlov fra deres opgaver herhjemme, i halvandet år underviste Emiraternes forsvar i brug af kampstyringssystemet SitaWare, der udvikles og sælges af den danske virksomhed Systematic.

Inspiration fra Sverige og USA

I november 2020 vedtog Folketinget en lovændring, der giver Erhvervsstyrelsen udvidede beføjelser til at føre tilsyn og kontrol med virksomheder, der producerer og eksporterer dual-use produkter. Erhvervsstyrelsen må nu komme på uanmeldte besøg hos virksomhederne og kræve alle relevante dokumenter udleveret.

Dette tiltag kunne dog med fordel suppleres med flere ressourcer til myndighedernes kontrol af dual-use teknologi. Det ville desuden være oplagt at se på, om man kunne etablere en tættere dialog mellem virksomhederne og myndighederne om, hvordan eksportreglerne for både dual-use og forsvarsudstyr skal fortolkes i det daglige.

Men de folkevalgte politikere mangler stadigvæk en effektiv mulighed for at kontrollere Danmarks eksport af dual-use teknologi og forsvarsmateriel, og her kunne man lade sig inspirere af lande som USA og Sverige. I Sverige har man et parlamentarisk nedsat eksportkontrolråd, der mødes ca. en gang om måneden og rådgiver de myndigheder, der kontrollerer og godkender eksport af forsvarsmateriel.

I USA er der tradition for, at regeringen informerer Kongressen om væsentlige våbensalg, inden disse handler bliver godkendt. Det giver de folkevalgte mulighed for midlertidigt at bremse handler, stille spørgsmål til regeringen og komme med ændringsforslag til handelsbetingelserne.

Den amerikanske præsident er desuden forpligtet til at informere Kongressen, hvis amerikansk krigsmateriel misbruges af andre lande i strid med internationale aftaler og konventioner. Lignende former for ikke bare tilsyn men parlamentarisk kontrol, kunne man med fordel indføre i Danmark.

Regeringen har allerede taget skridt henimod at øge Folketingets indsigt i, hvordan eksportkontrollen af forsvarsindustrien praktiseres, herunder hvilke kriterier Erhvervsstyrelsen, Rigspolitiet og Udenrigsministeriet anvender, når de godkender eller afviser ansøgninger om eksporttilladelse.

Udenrigsministeren har foreslået, at Folketingets partier kunne modtage en fortrolig orientering, f.eks. én gang årligt i Udenrigspolitisk Nævn, hvor medlemmerne er pålagt tavshedspligt. Spørgsmålet er dog, hvilke muligheder de folkevalgte repræsentanter vil have for at påvirke eller standse aktuelle handler og eksporttilladelser.

Det er vigtigt at sikre reel parlamentarisk indflydelse i selve beslutningsprocessen for at undgå, at denne type afgørelser isoleres i et lille, lukket miljø med et for snævert sæt fagligheder. Beslutninger, der vedrører krig og fred, er først og fremmest et demokratisk og politisk anliggende, der ikke kan reduceres til tekniske, administrative og juridiske spørgsmål alene.

Dansk forsvarsindustri

• Består af omkring 200 virksomheder og 5000 arbejdspladser, der leverer produkter til militært brug, men grænserne mellem, hvad der betragtes som hhv. forsvarsindustri og civile højteknologiske virksomheder, bliver stadig mere flydende.
• Ingen danske virksomheder producerer færdige våbensystemer. Industrien består primært af højt specialiserede underleverandører til udenlandske forsvarsvirksomheder. Forsvarsindustriens største virksomhed, Terma, producerer bl.a. radarsystemer, overvågningsteknologi og avanceret software.
• Forsvarsindustrien har en årlig omsætning på ca. 3-4 mia. kr., heraf 80% fra eksport. Beløbet er dog betydeligt større, hvis man medregner civile virksomheder, der eksporterer forsvars- og sikkerhedsrelaterede produkter.
• Forsvarsindustrien eksporterer overvejende til EU og NATO-allierede, men har også eksporteret til lande som Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater samt dual-use produkter til blandt andet Syrien og Rusland (kilder: Udenrigsministeriet og Erhvervsstyrelsen).