Artikel

Krig om oliemarkedet og corona gør ondt værre i Mellemøsten

Mellemøsten er truet af den største humanitære krise, siden regionen blev skabt på ruinerne af Det Osmanniske Rige

Pandemien har sænket den økonomiske aktivitet dramatisk overalt på kloden, og det har reduceret efterspørgslen efter olie. Det betyder overfyldte lagre og oliepris i frit fald. For at imødegå dette forsøgte de olieproducerende lande i marts at lave en aftale, der skulle sende mindre olie på markedet, men i stedet kom Rusland og Saudi-Arabien op at toppes og gjorde det modsatte; de sendte endnu mere olie afsted. Begge lande med den slet skjulte hensigt at presse USA’s skiferolie ud af markedet: USA er i dag verdens største producent af olie, men den er dyr at producere sammenlignet med den russiske, der koster 10 US dollars pr. tønde i produktionsomkostninger. Den saudiske olie af høj kvalitet er endnu billigere at producere. Mindre amerikanske oliefirmaer er allerede gået konkurs, mens krisen for alvor er begyndt at gøre ondt i Texas, hvor den amerikanske olieindustri hører hjemme.

Både præsident Trump og den amerikanske kongres har hidset sig op over især Saudi-Arabiens oversvømmelse af markedet med billig olie og truet med repressalier.

At vinde markedsandele ved at dumpe med billig olie er for Saudi-Arabien et tveægget sværd. Sidst forsøget blev gjort, truede det med at tømme landets reserver, hvilket i 2015 fik IMF til at advare om, at Saudi-Arabien ville gå fallit i 2020, hvis ikke det omstillede sin økonomi. Kronprinsen Mohammad Bin Salman igangsatte derfor et storstilet projekt, Saudi Vision 2030, men det var især stigende oliepriser, der foreløbigt reddede økonomien – reformerne mødte stor modstand. Kronprinsens plan skulle ellers omstille økonomien til mindre afhængighed af olieeksport og gøre landet til global avantgarde i hightech som sammen med sociale reformer, herunder kvinders ret til at køre bil og åbninger i kulturlivet, havde til formål at tiltrække internationale investeringer.

Bortset fra kvinderne bag rettet – altså dem, der ikke kæfter op og vil have reel ligestilling, for de ryger bag tremmer – har det ligget tungt med reel økonomisk omstilling. Dertil kommer, at kronprinsen kraftigt udfordres af sin egen familie. Senest i begyndelsen af marts satte han endnu tre højtprofilerede prinser og rivaler i fængsel, en aktion der følger en lang række af fængslinger siden 2017, hvor nogle af landets rigeste og vigtigste personer blev sendt i husarrest i et luksushotel i Riyadh. Samtidig suger krigen i Yemen fortsat store ressourcer ud af Saudi-Arabien, mens oprørerne i Yemen sender missiler den anden vej.

Corona-virus har også ramt Saudi-Arabien, der rutinemæssigt har beskyldt ærkefjenden Iran for at bringe virussen til kongeriget. Landet huser Islams to helligste steder Mekka og Medina og ville have tiltrukket millioner af pilgrimme fra hele verden, hvilket Saudi-Arabien har set sig nødsaget til kraftigt at begrænse i år. Epidemien har også ført til nedlukning af samfundet og en netop vedtaget hjælpepakke på 32 milliarder US dollars.

I det borgerkrigshærgede Yemen er der imidlertid ingen ressourcer til økonomiske hjælpepakker, sundhedssektoren har ingen muligheder for at håndtere et smitteudbrud, og opfordringer til befolkningen om ”at stå sammen ved at holde afstand” er absurde, al den stund folk enten bekriger hinanden eller er hobet sammen i slum.

Den situation genfindes mange andre steder i Mellemøsten og Nordafrika: i Libyen, i de store flygtningelejre i Nordafrika, Tyrkiet, Libanon og Jordan, i krigszonerne i Syrien og Irak og i Gaza, hvor to millioner indbyggere kæmper med verdens største befolkningstæthed. Heller ikke her har sundhedssektoren en kinamands chance for at modgå en epidemi.

Uforsonlige konflikter om oliepris og en pandemi, der forstærker den økonomiske nedtur, tømmer regionen for ressourcer til at bekæmpe virus. Det forstærkes af krige og konflikter og af amerikanske sanktioner, der skaber meget mere ulykke end de små tilbud om humanitær hjælp fra Washington kan opveje.

I Iran har staten nærmest opgivet kampen mod corona, i Irak, hvor virusudbrud er rapporteret, er der ingen regering og samtidig udfoldes en stedfortræder krig mellem USA og Iran, i Yemen er den første smitte konstateret og Saudi-Arabien er allerede ramt.

Langfredag lykkedes det de olieproducerende lande at lave en aftale, der reducerer olieproduktion i maj og juni i håb om, at det kan stabilisere priserne. Aftalen er skrøbelig og holder næppe.

Med henvisning til pandemien erklærede den saudiarabiske koalition ensidig våbenhvile i Yemen lige før påske. Selvom de yemenitiske oprørere har sagt, de ikke vil overholde den, er håbet, at den kan begrænse virusudbruddet i Yemen.

Trods aftale om olie og skrøbelig våbenhvile i Yemen er der dog stor bekymring for, at corona kan forårsage flere ofre i Mellemøsten end i nogen af de tidligere krige, der har hærget den hårdt plagede region.

Lars Erslev Andersen er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

Analysen er bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten 13. april

DIIS Eksperter

Lars Erslev Andersen
Migration og global orden
Seniorforsker
+45 91325476
Krig om oliemarkedet og corona gør ondt værre i Mellemøsten
Mellemøsten er truet af den største humanitære krise, siden regionen blev skabt på ruinerne af Det Osmanniske Rige
Jyllands-Posten, 2020-04-13T02:00:00