Hadet mod George Soros
I oktober var den ungarsk-amerikanske milliardær George Soros den første af en række personer, som fik tilsendt en rørbombe i posten af en højreradikal Trump-sympatisør. Nogle uger tidligere havde præsident Trump anklaget Soros for at have betalt demonstranterne mod højesteretsdommer Brett Kavanaugh. Det passede ikke: Soros havde givet øremærkede midler over længere tid til en organisation, som enkelte demonstranter var knyttet til, men havde ikke finansieret demonstrationerne mod Kavanaugh.
Soros’ ansigt dukkede også op i en kampagnefilm for Trump i 2016 med negativ reference til ”globale specielle interesser”. I Det Republikanske Parti er utilfredsheden mod ham udbredt og udtalt. I Texas har den lokale republikanske partigruppe en underskriftsindsamling i gang med titlen ”Stop George Soros”. Rudy Giuliani, advokat for Trump og tidligere borgmester i New York, delte i oktober et Tweet, hvor Soros blev stemplet som Antikrist.
Trump åbnede for nylig selv for en konspirationsteori om, at Soros finansierer migrantkaravanen på vej fra Mellemamerika til USA. Det findes der ingen bevis for. I de mange konspirationsteorier om Soros bliver fakta konsekvent forvrænget.
Støtte til liberale ngo'er
George Soros er jødisk, født i Ungarn i 1930 og amerikansk statsborger siden 1961. I 2017 var han ifølge magasinet Forbes verdens 29. rigeste. Soros har blandt andet oparbejdet den enorme formue gennem valutaspekulation. I 1992 blev han kendt som manden, der knækkede Bank of England efter at have spekuleret kraftigt mod det britiske pund. Kort efter etablerede han Open Society Foundation, en fond der har finansieret liberale ngo’er i over 100 lande med stor vægt på Central- og Østeuropa. Fonden anslår selv, at Soros har bidraget med mere end 32 milliarder dollars i støtte.
I landene, hvor Open Society har været aktiv, har fonden fået kritik for sin liberale dagsorden. I Ungarn har den netop måttet lukke, i Rusland blev den forbudt i 2015. Flere mener, at fonden og Soros harstøtteten ”regimeændring” gennem demokratipromovering. Det er delvis sandt, selv om fondens rolle overdrives på bekostning af alle de andre aktører, som har bidraget til processen.
I en bog udgivet i 2003praledeSoros med, at hans fond havde bidraget til en demokratisk regimeændring i Slovakiet i 1998, Kroatien 1999, Jugoslavien 2000 og senere også i Georgien. Han var stærkt imod Irak-krigen i 2003, ikke fordi demokrati ikke burde introduceres der, men fordi det ikke burde ske gennem militær magt. I 2004 brugte Soros 27 millioner dollars på at hindre, at Bush skulle blive genvalgt.
Ærkerepræsentant for globalisterne
Ideen om, at et civilt samfund eksisterer uafhængig af stat og politisk magt, er i høj grad en moderne forestilling. Den forestilling er nu under pres fra politiske bevægelser, som ønsker at tage den nationale suverænitet tilbage.
I højrenationalistiske kredse er der særlig fokus på Soros’ arbejde for flygtninge. Den italienske indenrigsminister Matteo Salvini fra det højreradikale parti Lega har anklaget Soros for at ville ”fylde Europa og Italien med migranter” og gøre Italien til en ”gigantisk flygtningelejr”. I Ungarn har premierminister Viktor Orbán gjort Soros til fjende nummer et. En ny ungarsk lov, som blandt andet gør det ulovligt at hjælpe flygtninge med at søge asyl, hedder ”Stop Soros-loven”. Orbán mener, at Soros’ plan er at oversvømme Europa med flygtninge. Den samme forestilling finder vi hos premierminister Benjamin Netanyahu i Israel.
Hadet til Soros er langt fra nyt. Han er ærkerepræsentant for det, højrenationalister definerer som globalister. Globalisterne er den kapitalistiske ”Davos-elite” og de liberale, internationalt orienterede, politisk korrekte eliter. Gennem både finanserhvervet og aktivismen udfordrer Soros det politiske ideal, som bevægelserneværner om: national suverænitet. Det er national suverænitet forstået som økonomisk (protektionisme), politisk (at kunne vælge sin egenstyreform) og kulturelt (forsvaret for en national egenart). I USA bliver verdens rigeste hedgefond-milliardær, utroligt nok, stadig stemplet som socialist og venstreradikal.
Antisemitiske konspirationsteorier
I oktober holdt Donald Trump en tale, hvor han slog fast, at han selv var nationalist og i opposition til ”korrupte, magtsyge globalister”. Flere kommentatorer mener, at det er umuligt ikke at associere kritikken af globalister med antisemitisme. Historisk er ”globalisme” blevet brugt til at koble jøder til globale magtstrukturer. Folk på den ekstreme højrefløj, som tidligere Ku Klux Klan-leder David Duke, bruger begrebet på denne måde. Her er det den antisemitiske forestilling om ”den internationale jøde” og tilknyttede konspirationsteorier, som dominerer. Antisemitiske karikaturer af Soros florerer på flere højreekstreme hjemmesider.
Globalisme er et svært ladet begreb. At George Soros er blevet personificeringen af globalisme både hos det nationalistiske og det ekstreme højre, komplicerer begrebet yderligere. Selv om mange bruger ”globalisme” udelukkende til at beskrive kapitalisme/liberalisme som international magtstruktur – og George Soros som repræsentant for det – er der også mange, som knytter globalismen til, at han er jøde. Så er spørgsmålet, om de førstnævnte må holdes ansvarlige for antisemitternes ytringer. De må i hvert fald reflektere nøje over, hvilken slags billeder de selv bruger, givet at der findes så mange antisemitiske forestillinger om ham.
Samtidig er der noget interessant ved, hvor optaget forskellige politiske kræfter kan være af enkeltpersoner. Det er åbenbart meget enklere at fokusere på syndebukke, som trækker i trådene i kulisserne (en typisk Soros-karikatur), end at fokusere på folkelige bevægelser. Det er meget enklere at snakke om ”Soros” frem for om presset nedefra for menneskerettigheder eller bedre levevilkår. Tilsvarende er det for eksempel meget enklere at snakke om Putins forsøg på at splitte Europa end det reelle ideologiske fællesskab, som eksisterer mellemnutidensKreml og højrenationalistiske bevægelser. Hadet mod Soros repræsenterer på samme måde åbenbart meget mere end modstand mod én mand.
