Danmarks økonomi er ikke afhængig af Kina

På Højbro Plads over for Christiansborg Slot står en statue af Absalon. Til hest, med hjelm på og en økse i hånden. Sådan viser statuen kriger-biskoppen fra 1100-tallet som hærfører og hylder ham for hans vigtige bidrag til at udvikle København og gøre Danmark stabilt. De stimer af sild, der er præget i statuens sokkel, markerer fiskefangstens betydning for stimuleringen af Danmarks handel i generationer.

Omkring 800 år efter sin død ville Absalon være blevet forundret over at se farverige tibetanske flag blafre i vinden omkring pladsen i juni 2012. I et optrin, der siden er blevet berømt, brød politiet grundloven under den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg og blokerede for demonstranter, der var samlet foran statuen for at protestere mod Kinas behandling af Tibet.

I flere år har Tibet-kommissionen haft ansvaret for at undersøge politiets ageren. Kommissionens nye rapport påpeger, at Udenrigsministeriet og PET igennem årtier har lagt pres på Københavns Politi for at obstruere demonstrationer, når der har været repræsentanter for Kina i byen. Rapporten indikerer, at embedsfolk i Udenrigsministeriet har haft handels- og erhvervsinteresser for øje. Tanken ledes hen på sildestimerne på statuen af Absalon.

Umiddelbart ser rapportens pointer ud til at bekræfte den forestilling, at lejlighedsvise svigt af de danske demokratiske principper skyldes Danmarks økonomiske interesser i forhold til Kina. Men med dette udgangspunkt slår man alt for ofte visse danske virksomheders særlige interesser i hartkorn med Danmarks videre nationale interesser.

I virkeligheden er Danmarks handels- og investeringssamarbejde med Kina, eller andre bilaterale relationer uden for Europa, ikkesærlig  afgørende for den danske velfærd og velstand. Mangfoldighed snarere end afhængighed kendetegner Danmarks økonomiske forhold til verden.

Ligesom EU’s afhængighed af Rusland består i olie og gas, der løber gennem rørledningerne, består afhængigheden af Kina i indtægter, der strømmer til store europæiske selskaber. I Danmark bliver de demokratiske værdiers styrke og de større nationale interesser løbende sat på prøve af visse særlige interesser. Folk fra erhvervslivet har opfordret politikerne til at dæmpe deres kritik af Kinas omgang med menneskerettighederne.

Bag kulisserne har Vestas for nylig lobbyet Erhvervsstyrelsen og Udenrigsministeriet, for at Danmark skulle undlade at støtte EU-told på statsunderstøttede importvarer, som vindmølleproducenten selv har gavn af, men som er til skade for mindre danske virksomheder.

I øjeblikket lægger Ruslands invasion af Ukraine beslag på opmærksomheden. Men Kina er stadig vigtigt. Bestræbelserne på at maksimere nogle danske virksomheders indtægter i Kina bør ikke udøves på bekostning af Danmarks politiske værdier, sikkerhedsinteresser og den langsigtede konkurrencedygtighed og velfærd.

I fremtiden bør beslutninger om eventuelt at sende ’KDM Absalon’ – den danske fregat, der deler navn med kriger-biskoppen – ud for at slutte sig til internationale partnere og forsvare retten til fri sejlads i Taiwanstrædet eller Det Sydkinesiske Hav, ikke påvirkes i for høj grad af snævre økonomiske interesser. Danmark og EU har mere økonomisk rum til at handle for at fremme udenrigs- og sikkerhedspolitiske dagsordener i en verden med mange magtcentre, end de selv tror.

Corona og svinepest boostede handel med Kina

Hvis de politiske ledere i Danmark skal kunne navigere i forhold til Kinas nyvundne magt i verden, skal de forstå realiteterne i Danmarks handels- og investeringsforbindelser med den asiatiske supermagt. Lad os begynde med handelen.

Fra et lavt niveau ved århundredskiftets begyndelse er Kina vokset til at være Danmarks fjerdestørste handelspartner med hensyn til varer og tjenester i 2021 ifølge de seneste data fra Danmarks Statistik. Men selvom Kina ligger i top-5 som handelspartner, udgør handelen med Kina kun 6,1 pct. af Danmarks totale handel. 

Den kinesiske økonomi bliver sandsynligvis den største i verden ved slutningen af dette årti, men det er ikke nogen garanti for, at Danmarks handel med Kina vil vokse hurtigt i fremtiden. På det seneste har væksten i handelen delvis hængt sammen med et par smitsomme sygdomme.

I kølvandet på den afrikanske svineinfluenza, der udslettede næsten halvdelen af Kinas svinebestand, blev den danske svineeksport en drivende kraft i den nye eksport til Kina, hvor fødevarer udgør 38 pct. af væksten fra 2018 til 2021. Tilsammen udgør kød og medicinalvarer alene over halvdelen af værdien af Danmarks eksport til Kina.

Samtidig har Kinas succes med hensyn til at kvæle coronaepidemien efter det første udbrud i Wuhan betydet, at landet har klaret sig relativt bedre økonomisk end Danmarks tætte handelspartnere i løbet af pandemien. Under de mange nedlukninger i Europa og Nordamerika er Kinas eksport af elektronik, husholdningsmaskiner og mundbind, testudstyr og beskyttelsesudstyr eksploderet.

Før corona stagnerede Danmarks handel med Kina

Faktisk stagnerede Danmarks handel med Kina, før den blev boostet af pandemien. Mellem 2015 og 2019 faldt Kinas andel af den samlede handel fra 5,1 pct, til 4,9 pct. I år kan genopretningen af Kinas svinebestand betyde, at den danske svineeksport atter falder. Kina åbner visse økonomiske sektorer, men deres industripolitik er designet til at begunstige indenlandske virksomheders vækst. Kinas mål er ikke, at Maersk skal være landets største shippingvirksomhed, eller at Novo Nordisk skal være medicinalfirma nummer et.

Heldigvis er den globale økonomi mangfoldig. USA er fortsat Danmarks største handelspartner uden for EU. Det amerikanske marked udgjorde 9,3 pct. Af Denmarks totale handel i 2021. Men ligesom med den danske handel med Kina drives væksten i eksporten til USA i uforholdsmæssig grad af medicinalvarer.

Fremfor såvel Kina som USA er det Danmarks økonomiske relationer inden for EU, der spiller den største rolle. Over halvdelen af Danmarks handel sker inden for EU, navnlig med nabolandene Tyskland og Sverige. Og til forskel fra handelen med Kina og USA er Danmarks handel med EU ikke afhængig alene af svin og medicinalvarer for at vokse. Den er godt fordelt på mange forskellige produkter, og det gør den samlede handel mere robust over for omskiftelser. 

Og hvad så med investeringerne? Gennem de seneste ti år har Danmarks årlige udenlandske investeringer i EU-lande været mere end 36 gange højere end investeringerne i Kina og Hongkong. Danske virksomheder lægger også næsten 13 gange så mange penge i USA som i Kina. Tal fra den danske Nationalbank viser, at traditionelle danske investeringer i Kina og Hongkong siden 2018 er skrumpet 20 pct. Men Kina har også stadig restriktioner på investeringer, der er 3,5 gange højere end gennemsnittet blandt OECD-landene.

Men hvis Danmarks økonomi ikke er stærkt afhængig af Kina, hvorfor er der så så meget fokus på eksponeringen af store danske virksomheder, der har en indflydelsesrig stemme i det politiske liv?  

Enkeltvirksomheder føler sig afhængige af Kina

Kina prises som et vigtigt markeds-, produktions- og service-centrum samt en vigtig forsknings- og innovationspartner. Tag Maersk. Kina udgjorde 5,4 pct. af firmaets samlede omsætning i 2021, men der er almindelig enighed om, at det virkelige tal er flere gange større, fordi de officielle tal ikke fanger omsætningen fra ikke-dansk registrerede danske skibe​, der sejler til og fra Kina.

For medicinalvirksomheden Novo Nordisk, ølgiganten Carlsberg og ingeniørvirksomheden Danfoss udgjorde det kinesiske marked 13 pct. af de officielle salgsindtægter i 2019. En undersøgelse fra juni 2020 har vist, at næsten 80 pct. af de danske virksomheder i Kina ser deres aktiviteter dér som afgørende for deres præstation globalt. Blandt ledere og direktører i store selskaber hedder det sig, at for at være ægte global skal en virksomhed være i Kina.

Ikke desto mindre er EU-markederne af langt større betydning. For Novo Nordisk, Carlsberg og Danfoss udgjorde EU 45 pct. af den totale omsætning i 2019. EU’s betydning fremstår mindre det år, fordi Novo Nordisk hentede 54 pct. af sin omsætning i Nordamerika, og USA var langt det vigtigste marked for virksomheden.

Nogle store danske firmaer i Kina er ved at indse, at samtidig med at det kinesiske marked byder på muligheder, giver de store statstilskud og de fortrin, regeringen giver deres kinesiske konkurrenter, kan underminere deres markedsposition i Kina og globalt. Maersks administrerende direktør, Søren Skou, var en af de første, der anerkendte, at Kinas industripolitik udgør en enorm udfordring for den europæiske industris fremtidige konkurrencedygtighed.

Andre lader til at være mere afkoblet fra virkeligheden. Efter at have overtaget 2,9 pct. af Kinas vindmølleindustri i 2020 meddelte Vestas, at man håbede at nå op på 10 pct. i 2021. Men samme år faldt Vestas’ markedsandel til under 1 pct., samtidig med at kinesiske vindenergifirmaer fortsatte med at vokse. Til trods for at Kina har udviklet sig til verdens største marked for vindenergi siden 2009, og trods landets betydning for Vestas’ produktion af energi, ligger omfanget af Vestas’ nyetablerede vindkraftanlæg i Kina på samme niveau som for omkring 15 år siden.

Man overdriver også Kinas betydning, når man kun fokuserer på de virksomheder, der er bedst integreret i det kinesiske marked. For eksempel har en undersøgelse vist, at det kinesiske marked i gennemsnit udgør mindre end 2 pct. af den samlede omsætning på det internationale aktieindeks S&P 500. For mange af de små og mellemstore virksomheder, der tegner sig for over halvdelen af økonomien i EU, er Kina ikke noget marked, de engagerer sig dybt i; det gælder også de danske smv’er. Tværtimod kan import fra Kina – som danske producenter af vindmøller for nylig har opdaget – være en kilde til konkurrence på grund af de unfair handelsbetingelser.

Kina også selv har interesse i handel

Danmark har brug for, at alle landets virksomheder, store som små, klarer sig godt. Men nogle få udvalgte selskabers interesser i det kinesiske marked bliver problematisk, når brancheorganisationer og erhvervslivets netværk bruger deres økonomiske vægt i Danmark til at øve indflydelse på regeringens politik over for Kina. En repræsentant for Dansk Industri har for eksempel for nylig advaret om ikke at dæmonisere Kina, fordi der er arbejdspladser og investeringer på spil.

Men det argument er en stråmand. Overdreven følelsesladet antipati for Kina skal ikke levnes megen plads, men den danske regerings Kina-politik har været ganske moderat og fornuftig, og der er ikke mange politiske ledere, der siger, at danske og europæiske firmaer skal forlade Kina i samlet trop. Men for nogle er tabet af en begrænset mængde eksport eller omsætning for høj en pris at betale for en udenrigspolitik, der bygger på en strategisk, sikkerhedsorienteret og værdibaseret tilgang.

Kina kan skade særskilte virksomheder eller brancher. En undersøgelse fra tænketanken Kraka anslår, at hvis Kina lagde begrænsninger på dansk eksport af føde- og medicinalvarer, kunne omkring 20 mia. kr. og over 9.000 arbejdspladser gå tabt. Men i undersøgelsen bliver der også argumenteret for, at virkningen ville være kortvarig. Eksport kan omdirigeres til andre markeder. Tabt beskæftigelse kan overflyttes til andre sektorer.

Men selv hvis der skulle opstå politiske gnidninger med Kina, er det vigtigt at have for øje, at Kina også selv har en interesse i handel og investering. De lande, der på det seneste har overskredet Kinas røde linje, deriblandt Canada, Australien og Litauen, har oplevet, at Kina ikke spiller så voldsomt med de politiske muskler, for at beskytte egne økonomiske interesser, og takket være de internationale markeders fleksibilitet er den skade, kinesiske handelsrestriktioner forvolder, langt mindre alvorlig, end man forestillede sig.

Det betyder ikke, at danske politikere med overlæg skal provokere eller kaste sig ind i en slåskamp med Kina. Hvis Kina truer tusindvis af arbejdspladser i fremtiden, må politikerne være klar til at holde hånden under dem, det går ud over. Men før man når dertil, må danske politikere og beslutningstagere sikre, at Kina og andre udenlandske magter ikke kan udnytte handels- og investeringsforbindelser som et våben.

Det kræver, at man først udpeger de virksomheder, brancher og institutioner, der har stærke afhængighedsforhold til Kina. Næste skridt er at udvikle politiske foranstaltninger, der kan afbøde sårbarhederne. Det betyder ikke afkobling fra Kina. Det kinesiske marked er del af den mangfoldighed, der styrker Danmarks økonomiske position i verden. 

Men man kan ikke vinde en global konkurrence med forsvarsforanstaltninger alene. Danske og europæiske beslutningstagere bør arbejde på at opbygge yderligere modstandskraft over for erhvervsmæssige afhængigheder af Kina  gennem risikoreduktion og spredning på forskellige markeder. For eksempel ved intensivt at fremme handel og investering i de voksende økonomier i det sydlige og sydøstlige Asien.

Danmark har magt og indflydelse i verden

Den danske regering må også revurdere, hvordan dens eget system hæmmer kritisk tænkning og langsigtede strategier. For eksempel kræver incitamentsstrukturen i Udenrigsministeriet, at ambassader selv skaber sig indtægter ved at yde danske virksomheder tjenester. Som professor Martin Marcussen  påpeger, gør denne praksis, at danske diplomater er engagerede i danske firmaers kortsigtede mål og ikke nødvendigvis fremmer en bredere dansk udenrigspolitik. I sin rapport fra 2016 opfordrer den danske ambassadør Peter Taksøe til, at man afkobler betaling for tjenester fra Udenrigsministeriets hovedaktiviteter.

Den danske regering skal hjælpe danske virksomheder i udlandet, men især i Kina og andre autoritære stater er det tid til at reformere denne mangeårige praksis. At fremme handel og investeringer gennem økonomisk diplomati hænger ikke altid godt sammen med at fremme Danmarks værdier, sikkerhed, konkurrencedygtighed og velfærd.

Det, der er godt for et dansk firma i Kina, er ikke altid godt for Danmark. Det afhænger af branchen, og hvilken form for investering der er tale om, men udenlandske investeringer i Kina og andre steder kan blive en substitut for handel og undergrave arbejdspladser, indtægter og skatter hjemme.

Danskerne husker Absalon for at have styrket Danmarks uafhængighed og udvidet indflydelsen i Østersøregionen. I dag tænker danske politiske ledere ikke ekspansionistisk, men de skal stadig forstå, hvilken magt og indflydelse de har i verden, når de arbejder sammen med partnere i og uden for EU.

Det er ikke sandsynligt, at Københavns Politi lige med det første igen vil forhindre protester mod Kinas håndtering af menneskerettighederne. Men Tibet-kommissionens nye rapport kan være lærerig i forhold til det at leve i en verden, hvor Kina, og selv USA, kan finde på at lægge et kraftigt økonomisk pres på Danmark for at handle imod egne demokratiske værdier og nationale interesser. Hvis man spiller den evige pragmatiker for at optimere enhver økonomisk mulighed uden at have en bredere strategi, giver man blot rum til, at særinteresser og udenlandske magter kan forme Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske dagsorden.