DIIS Comment

Danmark bør holde fast i den bilaterale udviklingsbistand

Danmark kanaliserer en stigende del af udviklingsbistanden gennem multilaterale organisationer, men gør det udviklingsbistanden mere effektiv?

Fordeling af udviklingsbistand gennem multilaterale organisationer kan spare betydelige beløb i danske administrations- og personaleomkostninger, men får vi bedre resultater? Får vi vores erfaringer og værdier med i det udviklingsarbejde, som Danmark finansierer? Mister vi muligheden for at bygge stærke partnerskaber, der styrker Danmarks internationale position på de globale arenaer?

Vi bør hverken ignorere de økonomiske fordele, der er forbundet med multilateral udviklingsbistand, eller de mange erfaringer og vigtige netværk, som de multilaterale organisationer har. De gennemfører en række succesfulde programmer inden for blandt andet sundhed, uddannelse, bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og miljø.
Vi bør heller ikke ignorere de store udfordringer forbundet med klimaforandringer, fattigdom og ulighed, dårlig finansiel forvaltning, skatteunddragelse og forurening af floder og have. Hvis der skal opnås resultater, kræver det betydelige ressourcer og koordination. Hvordan informerer vi beslutningstagerne om, hvor den danske udviklingsbistand skal ledes hen? Hvordan sikrer vi os gennemførelsen og resultaterne af den danske udviklingsbistand gennem de multilaterale organisationer? Hvordan vurderer vi, hvad der virker, og hvad der ikke gør?

Viden baseret på erfaring er en grundlæggende værdi. Bilateral bistand kan være ressourcekrævende på kort sigt, men det giver samtidig en viden, som bidrager til en mere effektiv bæredygtig udvikling på længere sigt. Det bør samtidig erkendes, at erfaringer fra nationale og sub-nationale programmer og projekter, som dansk udviklingsbistand har finansieret, skaber grundlag for en bedre dialog med den brede offentlighed. De, som har erfaring fra hele forløbet, lige fra identifikation, udformning, gennemførelse til overvågning og vurdering af udviklingsbistand - har en tendens til at blive lyttet mere til, end de som ikke har.
Der er også andre fordele; ikke mindst i at imødekomme behov i forskellige og skiftende kontekster, i søgen efter at adressere de mere specifikke udfordringer befolkningerne står over for i ”ikke-standardiserede” sammenhænge, og i stræben efter nytænkning til håndtering af uforudsete udfordringer.

Omfanget og styrken ved multilaterale organisationer kan også være en svaghed, da organisations- og ledelsesbehov medfører standardisering og modstand mod forandring, mens ’siloer af erfaring’ nok skaber resultater, men også fastlåser løsninger. Dansk multilateral udviklingsbistand baseret på viden fra bilateral bistand vil være fordelagtigt for alle, hvis det er godt forvaltet.

Men der er en ekstra gevinst ved dette forslag: muligheden for at forbinde den sociale dimension af dansk og skandinavisk udvikling i den globale udviklingsdebat; ikke som en model, men som et vigtigt erfaringsgrundlag. I dag er det sådan, at der er større mulighed for at udleve ”The American dream” i Danmark, fremfor på den anden side af Atlanterhavet. Med større lighed i muligheder for uddannelse, adgang til offentligt sundhedsvæsen, pension og omsorg for ældre og unge, har Danmark og Skandinavien generelt skabt et godt miljø for økonomisk vækst og politisk stabilitet. I de igangværende diskussioner om social beskyttelse, sikkerhedsnet, socialt ansvarlige initiativer og meget mere, bør potentialet for at frigive økonomisk vækst fra begrænsninger som ulighed, social eksklusion og økonomisk marginalisering ikke ignoreres. Ej heller et lille lands potentiale for at kæmpe i en større vægtklasse på det globale udviklingsområde - med alle fordelene for danske partnerskaber rundt omkring i verden, som dette kunne medføre.

Regioner
Danmark
Danmark bør holde fast i den bilaterale udviklingsbistand
Danmark kanaliserer en stigende del af udviklingsbistanden gennem multilaterale organisationer, men gør det udviklingsbistanden mere effektiv?