Afvikling af Grønlands kolonistatus 1945-54
En historisk udredning
DIIS udredning, januar 2007, 378 s.
ISBN (nuværende online-udgave): 978-87-7605-186-0
ISBN (bogudgave,onlinefra ca. 15. marts 2007): 978-87-7605-187-7
Med grundloven af 1953 blev Grønlands kolonistatus ophævet, landet blev integreret i Danmark, og grønlænderne blev ligestillede borgere i det danske rige. I 1954 blev denne ordning taget til efterretning med et meget stort flertal i FN’s generalforsamling.
Udredningen påviser, hvorledes beslutningen om at ændre Grønlands status både var betinget af ydre og indre forhold. I FN-sammenhæng følte danskerne det i stigende grad som en belastning at være en kolonimagt, og de frygtede, at FN i fremtiden direkte ville blande sig i forholdene i Grønland. Allerede fra 1948 foreslog danske opinionsdannere som Eske Brun og Hermod Lannung på den baggrund at gøre Grønland til en del af Danmark. Disse ønsker blev delt af statsminister Hans Hedtoft, der blev den ledende politiske kraft bag bestræbelserne. De amerikanske militære aktiviteter på Grønland som følge af den kolde krig bidrog også til at fremme et ønske i Danmark om en afklaring af Grønlands status.
Grønlænderne havde siden 1945 tilkendegivet ønsker om en modernisering af det grønlandske samfund, og fra omkring 1950 var der et voksende grønlandsk krav om ligestilling med danskerne og større indflydelse på egne forhold. Den endelige beslutning om at ændre Grønlands status i 1952 var en dansk-grønlandsk beslutning, der blev taget sent i grundlovsarbejdet og under voksende utålmodighed fra grønlandsk side.
Forfatningskommissionen tog i 1952 stilling til to modeller for Grønlands integration i Danmark, hvoraf den ene omfattede en rendyrket integration, medens den anden, udformet af Alf Ross, sigtede mod at skabe forudsætninger for en hjemmestyreordning for Grønland principielt svarende til den, der gjaldt for Færøerne siden 1948 (og som blev gennemført i Grønland i 1978). Politikere og embedsmænd tog entydigt parti for en rendyrket integration, der blev den model for en ændret status, det grønlandske landsråd fik at tage stilling til.
I sidste ende var det vigtigt, at både grønlændere og danskere følte, at den grønlandske befolkning ikke havde ressourcer til at klare sig selv. Det var også af betydning, at danske politikere og embedsmænd ud fra en række følelsesmæssige og statslige hensyn og interesser ikke ønskede at kappe båndene til Grønland.