Hvad afgør, hvem der er vores ven og hvem, der er vores fjende i Mellemøsten?

Anholdelsen af tre eksil-iranere og medlemmer af separatist gruppen ASMLA, der kæmper for at etablere en arabisk stat i den iranske Khuzestan provins, var på en måde ventet: dels havde de tre hyldet et voldsomt terrorangreb i Iran, hvilket faktisk er ulovligt i det danske kongerige, dels havde der længe cirkuleret et billede af lederen af den danske afdeling af ASMLA, hvor han besøger de mægtige mænd i Saudi-Arabien, hvilket indikerede, at gruppen er på det sunniislamiske kongeriges lønningsliste.

Det mener Politiets Efterretningstjeneste (PET) er tilfældet og sigter de tre eksil-iranere for at spionere for Saudi-Arabien i Danmark. Selvom de endnu ikke er dømt ved en dansk domstol, har udenrigsminister Jeppe Kofod allerede skældt Saudi-Arabien ud, så ministeren er åbenbart overbevist om, at PET har tilstrækkelig bevismateriale til at få de tre dømt. Det er så også ved denne lejlighed, når der er faldet dom, at vi andre i den danske offentlighed mere konkret får at vide, hvad de tre iranere har foretaget sig for at gøre sig fortjent til lønnen fra Saudi-Arabien.

De tre har faktisk levet under beskyttelse af selvsamme PET og det danske politi siden en stor aktion i september 2018. Aktionen skulle forhindre et attentat på dem udført af den iranske efterretningstjeneste. Sagen er således i al sin enkelhed, at PET beskylder den iranske efterretningstjeneste for at planlægge likvidering af iranske agenter, der i Danmark arbejder for en saudiarabisk efterretningstjeneste med henblik på at fremme løsrivelsen af en arabisk domineret provins i Iran.

Dermed udspiller en af de mest dominerende og alvorlige konflikter i Mellemøsten, rivaliseringen mellem Saudi-Arabien og Iran, sig på dansk jord, hvor personer med hver deres tilknytning til de to landes efterretningstjenester opererer.

Fremmede magters spioner i Danmark er ikke noget nyt
Det er hverken nyt eller usædvanligt, at fremmede magters efterretningstjenester opererer i Danmark. Det er heller ikke enestående, at andre landes konflikter udspiller sig i Danmark orkestreret af fremmede magter: under Den Kolde Krig opererede sovjetiske spioner og agenter i det lille Danmark som kvitterede med at sende spioner til f.eks. Polen. Som led i Israel – Palæstina konflikten har Israel opereret i Danmark, ligesom israelske medier flere gange det seneste år har rapporteret, at den israelske efterretningstjeneste Mossad har bistået med information forud for PET’s store aktion i september 2018 og efterretninger forud for dansk politis anholdelse af 20 personer mistænkt for terrorisme i december 2019. Den tyrkisk – kurdiske konflikt har ligeledes udspillet sig i Danmark, og efter kupforsøget mod Tyrkiets præsident Erdogan i 2016 er der gang på gang skrevet om, at den tyrkiske ambassade i København er involveret i spionage mod tyrkere bosat i Danmark og mod folk, der på den ene eller anden måde skønnes at beskæftige sig med tyrkisk-kurdiske forhold af de tyrkiske myndigheder.

Iran mere aktivt
I forbindelse med konflikten med Iran, som er blevet betydeligt optrappet, efter USA i 2018 trak sig ud af aftalen om overvågning af Irans atomenergiprogram, er der i stigende grad blevet rettet anklager mod Iran for at stå bag likvideringer og forsøg herpå i vestlige lande. Især har Washington Institute for Near East Policy, der af mange ses som værende tæt på den israelske lobby i USA, rapporteret om øget iransk efterretningsaktivitet, og en del er faktisk dokumenteret. Konflikten med Iran var i første omgang et rent amerikansk anliggende, mens Rusland, Kina og EU sagde, at de ville blive i aftalen og fremdeles handle med Iran. Siden har situationen udviklet sig i en anden retning, og nu truer EU efter iranske brud på aftalen med sanktioner. Inden for kort tid er Iran derfor igen kommet til at stå helt isoleret i det internationale samfund.

Det er imidlertid nyt, at Saudi-Arabien beskyldes for spionage i Danmark – i hvert fald hvad jeg kender til. Med den aktivitet, som den unge kronprins Mohammad Bin Salman har ført sig frem med de seneste år, er det imidlertid ikke overraskende, at der kan konstateres saudiarabisk efterretningsaktivitet i Vesten og i Danmark. Aktiviteten blev i den grad demonstreret med det bestialske mord på en saudiarabisk oppositionspolitiker på kongerigets ambassade i Istanbul i oktober 2018. I øvrigt et mord, der ikke har ført til sanktioner mod Saudi-Arabien, og som fik præsident Trump til at sige, at det kan da godt være kronprinsen var involveret i mordet, men USA ville fremdeles handle med ham og betragtede ham som en god allieret: Man forstår, at Saudi-Arabien må, hvad Iran ikke må, nemlig likvidere deres oppositionspolitikere i udlandet.

Det onde Iran og det gode Saudi-Arabien
Det er jo mærkeligt! Selvom der sker forandringer i Saudi-Arabien i disse år, gør massive overtrædelser af menneskerettigheder, fravær af retssikkerhed, i hundredvis af offentlige halshugninger årligt, krigsforbrydelser i Yemen, udvikling af atomenergi i samarbejde med Kina og trusler om at ville producere atomvåben, undertrykkelse af oppositionen i nabostaten Bahrain, støtte til ekstremistiske organisationer i Mellemøsten, Asien og Europa (især England) Saudi-Arabien til den i særklasse mest kritikværdige stat i international politik. Alligevel er Saudi-Arabien vores ven, en ven vi i den vestlige verden behandler med fløjlshandsker. Men på alle de negative parametre i international værdipolitik scorer Saudi-Arabien højere end Iran.

Alligevel er det i vores øjne Iran, der inkarnerer ondskaben, mens Saudi-Arabien er vores allierede, der, når staten gribes i at begå ulovligheder i det internationale diplomati, bliver mødt med en løftet pegefinger, mens Iran tilsvarende bliver truet med bål, brand og sanktioner. Som det var tilfældet da den daværende danske udenrigsminister Anders Samuelsen dramatisk indkaldte til pressemøde efter den store PET aktion i september 2018 – i øvrigt også inden der ved en domstol var blevet bevist, at Iran havde stået bag en aktion i Danmark.

Som nævnt har vores udenrigsminister allerede løftet fingeren overfor Saudi-Arabien, inden der er faldet dom. Måske får han lejlighed til at løfte den igen, når der er faldet dom. Måske får han ovenikøbet lejlighed til at tale med noget større bogstaver, når det i forbindelse med retssagen mod de tre eksiliranere kommer frem, hvad Saudi-Arabien faktisk har haft gang i. Måske. Det vil ikke blot afhænge af, hvad der kommer frem, men også af, hvor meget krise EU og USA gider have med deres gode ven Saudi-Arabien, som køber deres våben, investerer i deres erhvervsliv og bakker Trumps mellemøstpolitik helhjertet op, herunder hans ”århundredets fredsplan” i Israel – Palæstina konflikten.