TRiNC: Truth & Reconciliation in the Nordic Countries

TRiNC er et forskningsprojekt, der omhandler de igangværende og kommende sandheds/forsoningsprocesser i Norge, Sverige og Finland. Projektet undersøger processerne fra idé- og etableringsfasen, over kommissionsarbejdet til de reaktioner, de skaber i samfundet.

Projektet er støttet af Det Frie Forskningsråds Sapere Aude forskningsleder program

Abiskojåkka at Abisko National park, Sweden
Læs mere om projektet

Inspireret af tidligere sandheds- og/eller forsoningsprocesser i udlandet – ikke mindst den canadiske - har Norge, Sverige og Finland besluttet at nedsætte sandhedskommissioner og sandheds-/ forsoningskommissioner, der skal behandle langtidsvirkningerne af historiske uretfærdigheder begået mod samere i alle tre lande; kvener i både Sverige og Norge, norskfinner og skovfinner i Norge og tornedalinge og lantalaiset i Sverige.

Dette projekt undersøger, hvad der sker, når sandheds- og forsoningskommissionen, som tidligere er blevet brugt som et middel til at skabe fred og stabilitet efter væbnede overgreb eller borgerkrig, flyttes over i en skandinavisk kontekst. Projektet gør os klogere på, hvordan kernebegreber som forsoning, sandhed, vold og suverænitet transformeres i mødet mellem politiske repræsentanter for indfødte folk og statens repræsentanter.

Det er især velfærdsstatens assimileringspolitikker og historiske reformprogrammer for sundhed og uddannelse, der er emnet for de nordiske kommissioner. Derfor vil processerne ramme ned i centrale elementer af velfærdsstatens egen selvfortælling. Projektet arbejder både empirisk og teoretisk med kampen om historien og retten til at fortælle den, og den betydning historieskrivning har for oprindelige folk og nationale minoriteter, ikke mindst ift. krav på territorier og ressourcer i det nordlige Skandinavien. 

Forskere

Astrid Nonbo Andersen, PhD, Senior Researcher, DIIS 

Astri Dankertsen, PhD, Professor, Nord University

Malin Arvidsson, PhD, Senior Lecturer, Child Studies, Department of Thematic Studies. Linköping University

Rachael Lorna Johnstone, SJD, Professor, Ilisimatusarfik & University of Ákureyri

Otso Kortekangas, PhD, Postdoc, Åbo Akademi University

Forskning og aktiviteter

Kontakt

 Astrid Nonbo Andersen
Fred og vold
Seniorforsker
+45 9132 5594