Radioactive Ruins: Security in the Age of the Anthropocene

Antropocæn betegner en ny geologisk epoke kendetegnet ved menneskets gennemgribende påvirkning på planeten. I den antropocæne tidsalder vil uforudsigelige og ekstreme klimaforandringer kunne destabilisere og underminere Jordens økosystemer i en grad, der kan medføre global masseudryddelse af arter – herunder den menneskelige. Epokens begyndelse diskuteres stadig blandt geologer, men flere eksperter peger nu på en startdato et sted i årtierne efter Anden Verdenskrig, hvor prøvesprængningerne af kernevåben medførte en menneskeskabt distribution af radioaktive isotoper. I perioden mellem 1946 og 1958 foretog USA for eksempel 67 prøvesprængninger på Marshalløerne, sprængninger som i deres omfang svarede til detonationen af 1,6 Hiroshima-størrelses bombe hver dag over denne 12-årige periode.

I dette projekt undersøger vi antropocæns underbelyste nukleare rødder via feltarbejde i tre 'radioaktive ruiner', hvor atommagterne USA, Sovjetunionen og Frankrig gennemførte en betydelig del af deres kernevåbeneksperimenter: Marshalløerne, Kasakhstan og Fransk Polynesien. Hensigten med vores feltarbejde er at udforske befolkningernes livsvilkår ved disse 'ground zeros', for herigennem også bedre at kunne forstå de skiftende betingelser for sikkerhed og overlevelse for menneskeheden i en global antropocæn fremtid.

Læs mere på projektets engelske side