Worldview Analysis

Verdenssynsanalyse: Indsigt i verdenssyn kan bidrage til at forstå og deeskalere verdens fastlåste konflikter

Verdenssynsanalyse er en videnskabelig tilgang til at analysere internationale relationer og konflikter ved at fokusere på de verdensanskuelser, der giver sociale grupper legitimitet, mening og identitet. Målet er en bedre forståelse af de logikker, der både ligger bag konfliktparters handlen, og bag at konflikter eskalerer, eller at eksisterende uholdbare regimer kan bestå i årtier.
Marie Barse
Interview

Den tyske filosof Emmanuel Kant var en af de store tænkere, der under oplysningstiden introducerede begrebet verdenssyn (weltanschauung). I sine undersøgelser af, hvordan sikker viden kunne etableres, blev Kant opmærksom på, at mennesket kan tænke over sammenhænge, som det ikke kan sanse eller forstå - for eksempel uendeligheden.

Derfor har mennesker en evne til at tænke sammenhænge, som ikke empirisk kan eftervises og dermed ender som Kant sagde i uløselige modsætninger, antinomier. Denne evne blev i eftertiden taget op af andre filosoffer og tænkere.  I en tid hvor religion fik mindre betydning og gradvist blev erstattet af et naturvidenskabeligt verdensbillede, havde mennesket brug for rammer til at forstå sig selv i verden for at kunne være til i verden.

Det fortæller seniorforsker Lars Erslev Andersen.

”Menneskets fortolkning af sin verden kom i centrum i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af det 20. århundrede med fokus på, at individets forståelse af verden og sig selv og dermed meningen med tilværelsen ikke var givet med individet, men blev dannet på baggrund af det enkelte menneskes erfaringer som del af det fællesskab, det indgår i og de fortællinger, det vokser op med,” siger han.

I efterkrigstiden kom verdenssyn til at spille en rolle hos forskellige teoretikere som Max Weber og senere hos Antony Giddens som et element i at forstå grupper og samfunds verdensanskuelse og forståelse af sig selv og sin plads og rolle i verden.

Verdensanskuelse skaber sammenhængskraft

I for eksempel Anthony Giddens fortolkning af modernitet, hvor individets tilværelse er i en verden af uendelige forståelses- og fortolkningsmuligheder, har det brug for en ramme om sig selv. En verdensanskuelse som kan holde sammen på det enkelte menneske i en uendelig verden.

Efter terrorangrebet på World Trade Center i 2001 har verdenssynsanalyse vakt ny interesse blandt forskere i en erkendelse af, at såvel religiøse som sekulære verdenssyn ikke kan ignoreres, når det gælder forståelse af verdens konflikter og politiske systemer.

Seniorforsker Mona Kanwal Sheikh og den amerikanske professor i globale studier Mark Juergensmeyer har videreudviklet begrebet og analyserammen som en metode til at bidrage til at forstå religiøse konflikter.

”Men også som et middel til at forstå, hvorfor vestlige samfund med rod i oplysningstiden kæmper lige så passioneret for demokrati og frihedsrettigheder som for eksempel jihadister kæmper for et samfund baseret på konservativ islamisme,” siger Mona Kanwal Sheikh.

Ens verdensanskuelse bliver bygget op gennem livet, og kommer til at udgøre en fast og relativt uforanderlig ramme tæt knyttet til ens sociale identitet.

På samme måde for et helt samfund, som er bundet sammen både af historie, fælles fortællinger og en nogenlunde fælles forståelse af, hvordan samfundet bør være.

”Også for et samfund eller en gruppe i samfundet skal der meget til for grundlæggende at ændre den fælles forståelse af verden og sin egen rolle i verden,” siger Lars Erslev Andersen.

Truet verdensanskuelse kan skabe konflikter

Et samfund eller en gruppe i et samfund, som føler sig truet på elementer i deres verdensanskuelse, er en drivende kraft i verdens konflikter. Og ofte er det den slags konflikter, som er sværest at håndtere, fordi de baserer sig på dybt forankrerede forestillinger, ikke bare af hvordan verden ser ud, men også om hvordan verden bør se ud.

USA’s fokus på Kina som en sikkerhedstrussel er et eksempel, hvor verdenssynsanalyse kan forklare, hvorfor og hvordan Kina opfattes som en trussel på trods af, at Kina historisk har startet og deltaget i langt færre internationale konflikter end USA. Der kan man teoretisk argumentere for, at Kina måske primært er en trussel mod USA’s syn på sin egen rolle i verden som verdens stærkeste stormagt.

Ved hjælp af verdenssynsanalyse kan man få en dybere indsigt i både en modstanders og ens egne bevæggrunde til at være i konflikt. Forskning peger på, at en sådan analyse i mange tilfælde vil blotlægge, at ens modstandere ofte er drevet af lignende bekymringer og bevæggrunde som en selv.  

Dermed har verdenssynsanalyse potentialet til at bidrage til at deeskalere konflikter både ved at skabe en forståelse af modstanderen og ved at pege på eventuelle huller i den fortælling, man selv har om sin legitimering af at deltage i en konflikt.

”I krige og konflikter vil man ofte simplificere modstanderens bevæggrunde til at være båret af ondskab, irrationalitet, fanatisme, følelser, imperialisme. Man bliver blind for modstanderens rationelle grunde til at bekæmpe det man selv kæmper for – for eksempel demokrati og frihedsrettigheder,” fortæller Mona Kanwal Sheikh.

Meget andet driver konflikter

Vi er i en tid, hvor fortællinger om nationers og samfunds fælles historie, plads i verden og særlige værdisæt eller verdensanskuelse i stigende grad bliver brugt til at legitimere regimer og konflikter – fra USA’s fortælling om at være forsvarer af den frie verden til Kinas fortælling om en 1.000 år gammel stolt kinesisk civilisation til Putins fortælling om et Storrusland, som skal vækkes til live.

”Sådanne fortællinger kan defineres som geopolitiske myter eller civilisationsmyter,” understreger Lars Erslev Andersen.

Selv om verdensanskuelser kan være et vigtigt element i verdens konflikter både som den egentlige årsag til at være i konflikt og som fortælling til at legitimere konflikter, er der selvfølgelig meget andet, der driver konflikter både internationalt og mellem grupper i forskellige samfund.

Økonomi, ideologi, ressourcer, magt er også vigtige analysepunkter til at forstå, hvorfor konflikter opstår, eskalerer og bliver afsluttet. Verdenssynsanalyse har en integreret tilgang til sådanne årsager, der alle leverer en bid til den store fortælling. Der skelnes derfor ikke skarpt mellem det ideologiske og det materielle, men der peges på vigtighed i at se det i sammenhæng med hinanden.

 

Lars Erslev Andersen
Migration og global orden
Seniorforsker
+45 91325476
Mona Kanwal Sheikh
Global sikkerhed og verdenssyn
Enhedsleder, seniorforsker
+45 4089 0476