Article

Erfaringer fra Ebola kan øge paratheden i vestafrikanske lande

Der er masser af grunde til bekymring for hvad der vil ske når først coronavirus bidder sig fast i Afrika. Men erfaringer med epidemibekæmpelse vil nogle steder også kunne øge paratheden.

Coronavirus har i skrivende stund endnu ikke for alvor bidt sig fast i Afrika. Men hvordan vil landene kunne håndtere Covid-19? Det afgørende spørgsmål er ikke blot, hvor veludviklet sundhedssystemerne er.I Sydkorea investerede man i afdelinger for kontrol af smittefarlige sygdomme efter udbruddene af SARS og MERS, og efter ebolaudbrud I DR Congo har mange hospitaler afdelinger specialiseret i isolationspatienter.

Ikke desto mindre vil sundhedssystemer sandsynligtvist blive udfordrede i de fleste afrikanske lande. Under ebolaepidemien i Vestafrika i 2014-15 var det en udfordring at følge med spredningen og etablere nye felthospitaler. Også rekruttering af sundhedspersonale var et problem, da Sierra Leone og Liberia stadig led under et mangelfuldt uddannelsesniveau efter et årti med borgerkrig. Derfor halsede myndighedernes initiativer konstant efter smitten fremfor at imødegå den med præventive aktioner. Det vil vi utvivlsomt se igen med Covid-19. Men ligesom under ebolaudbruddene må de institutionelle tiltag støttes op af folkelige initiativer. Her udgør erfaringen med Ebola en fordel, da folk har lignende undtagelsestilstand i frisk erindring. Hvor mange herhjemme har haft svært ved at acceptere situationens alvor, tager folk i Sierra Leone risikoen for en ny sundhedskatastrofe meget alvorligt.

Covid-19 og Ebola er begge respiratoriske vira, der spredes igennem tæt kontakt. De er en slags familiesygdomme, hvorfor restriktioner for mobilitet på familieniveau har været essentielt for inddæmning. Selv-isolation og social afstand er vidtgående restriktioner. I tidligere ebolaområder er det velkendte koncepter. Fx afskar familier i Sierra Leone sig fra landsbyer for at holde ebolasmitten ude. Folk havde forståelse for, at karantæne kan være i deres egen interesse.

Mange afrikanske lande har nu også lukket grænserne. Der er dog stor forskel på at isolere sig som gruppe og at lukke grænser. Med et velfungerende kontrolsystem, kan lukning af grænser og overvågning af bevægelsesmønstre være effektivt. Men i områder med uformel bevægelse på tværs af grænser hvor der ikke er effektiv kontrol, kan grænselukning give større mørketal for smittespredningen og gøre situationen sværere at kontrollere. Dette er før blevet diskuteret ved ebolaudbruddene i grænseregionen mellem DR Congo og Rwanda i 2018-19 og mellem Sierra Leone og Guinea i 2014-15, hvor den uformelle grænseaktivitet var central for smitteudbredelsen.

Ebola er mere dødbringende end Covid-19, som til gengæld er mere smittefarlig. Derfor vil sundhedssystemer, der blev overbelastede af ebolaudbruddet, blive pressede. Men netop derfor kan de folkelige initiativer som vandt frem i kampen mod Ebola spille en rolle. Fx blev albuehilsenen brugt allerede i 2014-15 og i mange familier udpegede man en enkelt sygeplejer, så smittefaren begrænsedes til ét familiemedlem før sundhedspersonale kunne nå frem. Og i Sierra Leone’s Kailahun distrikt lykkedes det at bremse et ebolaudbrud vha. en lokalt organiseret karantæne, inden hjælpen nåede frem. Under Sierra Leone’s borgerkrig anvendte man lokale kommunikationstråde for overvågning af gæster i lokalsamfundene. Samme system blev brugt under ebolaudbruddet ift. mulige smittebærere.

Selvom den sierraleonske stats håndtering af ebolakrisen var problematisk, var der også effektive tiltag, så som etableringen af lokale sundhedscentre, der muliggjorde diagnosticering inden den smittefarlige fase. Med hjælp fra pensionerede læger og sygeplejere kan lokale feltfaciliteter måske også være med til at inddæmme Covid-19. Dette vil dog stadig kræve en massiv indsats fra myndigheder og eksterne organisationer.

Overordnet var der positive erfaringer med hurtig identificering af smittede og hvem de havde haft kontakt med, fokus på hygiejne og selv-isolation – alle områder udpeget af WHO som essentielle i dag.. Derfor kan erfaringer med ebolaepidemien komme Sierra Leone, Guinea, Liberia og DR Congo til gode I de tidlige stadier. Allerede nu forbereder man sig i Sierra Leone på et Covid-19 udbrud ved at igangsætte det, der virkede mod Ebola.. At dele erfaringer med coronavirus er en vigtig del af den globale håndtering. Her skal familier lære at tænke som epideminologer, men epideminologer skal også lære at tænke som familier. Og familier i forskellige lande reagerer vidt forskelligt.

Bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten 30. marts, 2020

DIIS Experts

Marie Ladekjær Gravesen
Bæredygtig udvikling og regeringsførelse
Postdoc
91325552
Erfaringer fra Ebola kan øge paratheden i vestafrikanske lande
Jyllands-Posten, 2020-03-30T02:00:00